AICK x Marble Moon x Alpin @ Operaen, Christiania. Feat. DJ Mormor

Details
Start:

august 16 - 09:00 pm

End:

august 17 - 03:00 am

Click to Register: Click to Register
Venue

Operaen Christiania

Fredag den 16/8 spiller de tre fantastiske acts AICK, Marble Moon og Alpin koncert på Operaen, Christiania. Det bliver en vildt sjov og smuk aften med musik, I aldrig har hørt før!
Arrangeret af venner på tværs af de tre projekter i samarbejde med Operaen, vil vi give jer tre forskellige udtryk af rytmer, toner og følelser sammensat bare til jer.
Efter livemusikken vil der være et brandvarmt DJ-set med ingen ringere end DJ Mormor!
Som kom forbi, få en drinks og nyd aftenen med os.

Entré: 60 kr. – Billetter købes i døren. (Kun kontant!)
Døre: 21:00
Musik: 21:45
Luk: 03:00

AICK
AICK er et independent band, der skriver, producerer og udgiver deres musik på egen hånd. I studiet er AICK en duo, men live er de udvidet til et 7-mandsband, der leverer stor pop-musik præget af 80’er synths, hårdtslående trommer og knivskarp guitar i et univers af pop og dans. De har spillet siden 2020, udgivet 2 EP’er og spillet jobs på både kollegier, festivaler, baghaver. I 2023 spillede de blandt andet i Byhaven (Pumpehuset) og på UHØRT Festival. Senest har duoen varmet op for det engelske band Hex Girlfriend i London og de er samtidig ved at lægge sidste hånd på helt ny musik, som kommer ud i foråret 2024.

Marble Moon
Med svømmende soundscapes, synthpads og og pulserende beats inviterer Marble Moon ind til en verden med store følelser, store armbevægelser og med et stort, bankende hjerte for den ærlige og nærværende liveoplevelse. Marble Moon er dramatisk og dansabel bekendelsesrock med fængende melodier og patosfyldt sang. Der er ikke meget hverdagspoesi over teksterne, der insisterer på de store følelser i den store verden: Håb og fortvivlelse, drømme og virkelighed, forelskelse og hjertesorger. Temaerne udtrykkes på et lydfundament støbt på rockbandet, men bygget med poppens catchy hooks. Når de fem venner går på scenen, er der ingen nykker, og musikerne er ovenud begejstrede for at nærme sig publikum med sænkede parader og åbne hjerter. Marble Moon byder på energi og intimitet på scener af alle størrelser, og leverer en sitrende koncert.

Alpin
Alpin består af to bedste venner, der elsker groovy musik og hinanden. Med synthesizer og funk bas lægger duoen et solidt underlag til de følsomme, flerstemmige melodier. Sangene er skrevet og produceret i løbet af de sidste par år på spredte sessions i øvelokalet, så man ved at der er kælet for lyden. Til deres liveshow har Alpin rekrutteret venner ind for at kunne spille deres lækre rytmer så levende og pulserende som muligt. Der er dømt disco på indiesk.