Christianias Byggekontor søger økonomimedarbejder

Har du lyst til at arbejde i Christianias selvforvaltning og har du gode regnskabsmæssige og sociale kompetencer? Bliv vores nye medarbejder.

Vi søger friske, innovative medarbejdere, der kan være med til at videreudvikle og definere fremtidens selvforvaltning på Christiania.

Vi kan tilbyde dig en livlig arbejdsplads med spændende faglige udfordringer 20 timer om ugen.

Arbejdstiden er flextid mellem kl. 9 – 15. Efter endt oplæring vil stillingen være på 32 timer.

Vi forventer at du er serviceminded, god til at formidle og kan betjene en computer (office pakken). Det er en fordel hvis du har erfaring med e-conomic .

Du vil komme til at:

  • Føre regnskab for Byggekontorets drift, gæld og tilgodehavender.
  • Være ansvarlig for ind- og udbetalinger
  • Deltage på Økonomi- og Byggemøder
  • Arbejde med budget og årsregnskab for Christianias Byggekontor
  • Have kontakt til beboere, virksomheder og klubber
  • Føre regnskab for vores Grønne Lånefond


Byggekontoret er en kollektivt ledet arbejdsplads med højt til loftet, god omgangstone og 12 gode kolleger.

Stillingen giver mulighed for at du kan tage initiativer og tilrettelægge dit arbejde selv.

Du skal være indstillet på at deltage i aftenmøder.

Hvis det lyder som noget for dig, så kom forbi Byggekontoret til en snak og en kop kaffe.

Har du spørgsmål så ring gerne til os på tlf.: 3296 1110.

Søg stillingen: Send en mail med et par ord om dig selv og dit CV til: sek@christiania.dk

Byggekontoret tager sig af Fristadens infrastruktur og fysiske rammer. Byggekontorets mål er at tilføre Christiania og selvforvaltningen værdi ved at højne Fristadens byggetekniske niveau. Byggemødet, der består af repræsentanter fra Christianias områder, er Byggekontorets bestyrelse. Fællesmødet er Christianias øverste myndighed. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager til selvforvaltningen med deres særlige baggrund, personlighed og evner.Christianias selvforvaltning har enhedsløn som p.t. er 174,03 kr. i timen plus 12,5 procent i feriepenge.  

Christianias Byggekontor søger en koordinator til infrastruktur

Har du lyst til at arbejde i Christianias selvforvaltning som koordinator af vores fælles infrastruktur og kan du arbejde selvstændigt og facilitere komplekse processer med flere fagligheder i spil? Så vil vi meget gerne se din ansøgning.

Vi søger en frisk og innovativ medarbejder, der ønsker at være med til at videreudvikle og definere fremtidens selvforvaltning på Christiania.

Vi kan tilbyde dig en livlig arbejdsplads med spændende faglige udfordringer 35 timer om ugen. Arbejdstiden er flextid mellem kl. 7 – 16.

Du vil blive en del af et større arbejdsfællesskab hvor alle dage er forskellige. Det er vigtigt at du er i stand til at bevare roen i akutte situationer og være løsningsorienteret.

Vi forventer at du er ansvarsbevidst, serviceminded, har samarbejdsevner samt flair for at formidle din viden, kan betjene en computer og kender til Office pakken – det er et plus hvis du har erfaring med AutoCAD samt kendskab til staden generelt.

Arbejdsbeskrivelse:

  • Planlægge, budgettere, projektere og udføre vej-, jord- og infrastrukturprojekter med vand, regnvand, kloak og strøm i samarbejde med vores gravehold.
  • Koordinere med vores VVS’ere og elektrikere og opdatere vores registrant.
  • Danne overblik, prioritere og facilitere projekter, samt forstå de krydsfelter mellem områder, håndværkere og de øvrige dele af selvforvaltningen.
  • Løbende bestille materialer og udstyr samt afstemme diverse konti med kassereren.
  • Ansvarlig for sikkerheden på pladsen iht. gældende regler og normer.
  • Følge op på opgaverne og facilitere processer; hvis projekter går i hårdknude skal man kunne inddrage relevante personer på en konstruktiv måde.
  • Deltage i ugentlige håndværkermøder og kontormøder samt byggemøde.
  • Sætte vores fælles visioner i spil inkl. områdernes behov for bedre infrastruktur.

Byggekontoret er en kollektivt ledet arbejdsplads med højt til loftet; har du spørgsmål så ring gerne til os på tlf.: 32 96 11 10 mellem kl. 10 – kl. 15.

For at søge stillingen: send en mail med et par ord om dig selv samt dit CV til: sek@christiania.dk mærket Infrastruktur Koordinator. Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobsamtaler holdes løbende – stillingen ønskes besat snarest muligt.

Byggekontoret tager sig af fristadens infrastruktur og fysiske rammer. Byggekontorets mål er at tilføre Christiania og selvforvaltningen værdi ved at højne Fristadens byggetekniske niveau. Byggemødet, der består af repræsentanter fra Christianias områder, er Byggekontorets bestyrelse. Fællesmødet er Christianias øverste myndighed. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager til selvforvaltningen med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Christianias selvforvaltning har enhedsløn som p.t. er 174,03 kr. i timen plus 12,5 procent i feriepenge.