CHRISTIANIA PÅ ARBEJDE

Forside  Sammenfatning   Del I: Selvforvaltning   Del II: Byggekontoret og Maskinhallen
Del III: Græsrodsprojekter   Del IV: Boliger og virksomheder   Selvforvaltning   Efterskrift  

Sammenfatning

Fristaden – en vision med vokseværk
Statusrapport på selvforvaltningen

Efter mere end 30 års liv i vores fristad har vi gennem vores nærdemokrati etableret en bæredygtig bydel med en række åbenlyse fordele.
Vores selvforvaltning er:
• Dynamisk med plads til alle gode og skæve idéer.
• Bæredygtig når den bygger direkte på beboernes muligheder og behov.
• Ubureaukratisk og uden behov for en udstrakt forvaltning og lovgivning.
• Demokratisk, da de ansvarlige for beslutninger også skal gennemføre dem.
• Pædagogisk fordi vi alle gennem en omfattende og åben dialog forstår og
  respekterer de beslutninger, der bliver taget.
• Økonomisk med et lavt ressourceforbrug for vi har kun begrænsede
  og egne midler.

I denne status på Christianias udvikling gennem de sidste ti år har vi samlet vores erfaringer for at konkludere at fristadens selvforvaltning - på trods af åbenlyse besværligheder – har en så åbenlys værdi, at den skal fastholdes og sikres fremover.

”Christiania på arbejde” beskriver og dokumenterer vores selvforvaltning og demokratiske struktur, etableringen af en stribe gratis institutionstilbud, en voldsom udvikling af vores infrastruktur, opbygningen af en række nødvendige tekniske ressourcer samt det omfattende græsrodsarbejde, der har byfornyet en hel bydel og udviklet fristaden fra nedslidt kaserne til et rekreativt område
til glæde for naboer, besøgende og turister.

Fristaden
– en vision med vokseværk                         top
Christiania er opstået som en smuk idé, der sprang ud som et vildt stjerneskud. Men rejsen fra vision til virkelighed gik hurtigt. Byen voksede og udviklede sig som et mangfoldigt og mange facetteret kludetæppe, der spejler de mennesker, der strømmede til for at befolke fristaden.

Christianias vokseværk er et resultat af den synergi, som de mange aktivister, kunstnere og beboere skabte i deres selvforvaltede by. Arkitekten Henrik Steen Møller beskriver fristaden ”Uanset hvad andet jeg har i tankerne, så minder denne anarkistby mig altid om noget smukt, om elskov. Når jeg krydser gennem Christiania, bliver jeg mindet om, at husbygning er en eksperimenterende kunstart, som her har sine dyrkere.”

At bo og leve sammen i et udviklende miljø er en vanskelig kunstart, som Christiania har eksperimenteret og udviklet konsekvent i mere end 30 år. I dag er projektet tæt på at opfylde de visioner, de første ildsjæle havde for området.

Projekt ”vi kan selv forvalte” er vokset fra drømme til virkelighed og har vist sin bæredygtighed.For Christiania er en nødvendig og bæredygtig oase i storbyen, der skal leve videre. Med Henrik Steen Møllers ord vil vi gerne undgå, at: ”mangelen på ægte indsigt gentager sig. Vi oplevede det allerede i 1960'erne, da Brumleby, Lægeforeningens Boliger på Østerbro, skulle rives ned til fordel for spekulationsbyggeri med højhuse og indkøbscenter. Men Brumleby ligger der endnu, ligesom Nyboder og Christiania, og i dag henter begavede arkitekter stor inspiration netop disse tre steder.”

I denne ånd vil vi gerne stille vores erfaringer til rådighed for andre ved at formidle og beskrive den læreproces, Christiania har gennemlevet
de sidste ti år.

Statusrapport på selvforvaltningen                    top
Fristaden Christianias udvikling er en dynamisk, trinvis og gang på gang springende proces, hvor alt er under evig udvikling og forandring. Nogle gange som et fælles tigerspring løftet af aktionsdage og fællesskabets mange kræfter.

Andre gange sker udviklingen i snegletempo. Nærmest usynligt, men drevet frem af den enkelte ildsjæls behov, idéer og visioner. Skønt fristaden har eksisteret i mere end 30 år, sker udviklingen konstant og kontinuerligt.

Derfor er det nødvendigt, at vi nogle gange stopper op og ser os tilbage, evaluerer og gør status på de mange nye initiativer og idéer.

Rapporten belyser de sidste 10 års fysiske vækst og udvikling af Christianias infrastruktur: el, vand, kloak, veje og pladser.

Vedligeholdelse af bygninger, udvikling af boliger, brandsikring, håndtering af affald, pleje af grønne arealer etc.

Skriftet belyser, hvordan vi fysisk og praktisk har organiseret os, således at vi selv kan tage ansvaret for vores fristad.

Rapporten beskriver, hvordan vi er blevet bedre og bedre til at løse de udfordringer, vi møder i udviklingen af vores by som professionelle selvforvaltere.

Vi har skrevet statusrapporten for at tilbyde politikere, embedsmænd, journalister og samfundsforskere et indblik i de aktiviteter og selvforvaltede projekter, som præger livet på Christiania – men som alt for sjældent berøres i den offentlige debat om fristaden.
Vi ønsker at give alle interesserede indsigt i og forståelse for vores by, før der træffes hurtige beslutninger om en snarlig forandring og nedlæggelse af fristaden.

Statusrapporten er opbygget i fire hovedafsnit:

Første del beskriver vores selvforvaltningsstruktur og historie samt det sociale liv og netværk, der er det nødvendige grundlag for vores udvikling.
Anden del handler om bygninger, infrastruktur og udviklingen af en organisationsform, der driver den fysiske udvikling og drift af Christiania.
Tredje del omhandler græsrodsprojekter, som er igangsat og forvaltet af brugere, beboere og aktivister på fristaden.

Fjerde og sidste del beskæftiger sig med omdannelsen fra våbensmedje og kaserne til menneskeboliger. Her beskriver vi de initiativer og forbedringer af arealerne, som beboerne selv har gennemført.
Vi har ikke beskrevet vores mange kollektive virksomheder og kulturtilbud i form af teater, koncerter, udstillinger med meget mere. Heller ikke vores mangfoldige foreningsliv med yoga, fodbold, croquis, ølklub, impro-teater indgår i rapporten. Ligesom hash, Pusherstreet og politi heller ikke er et emne, som vi vil bruge mange ord på.

Vi har i stedet koncentreret os om strukturen, de fysiske rammer og brugernes/borgernes virkelyst i fristaden, som alle er nødvendige elementer i en forståelse af vores selvforvaltning og udgør grundlaget for vores nærdemokrati. Så med denne indledning god læselyst.