|
Forside Sammenfatning Del
I: Selvforvaltning Del
II: Byggekontoret og Maskinhallen
Del IV: Boliger og virksomheder  Udviklingen fra 1993 til 2003
Udviklingen af boligerne beskriver et tredje lag af den drivkraft, der driver Christiania, en kratt der drives af det frie initiativ, hvor kun fantasien og drømmene sætter grænserne og et bevis for, at en bolig ikke er en statisk ting. Alle boliger på Christiania er Christianias. Det betyder, at ingen beboer har nogen form for ejendomsret over sin bolig. Ved fraflytning, får beboeren således ingen penge for de investeringer, der er lavet i boligen 44. Kombinationen af, at der ikke er værdispekulation på boligerne i Christiania, og at mange christianitter prøver at leve lavøkonomisk betyder, at fantasien skal sættes i sving. For der skal bygges forsmå penge, eller/og vi må selv bygge med. Den enkelte beboer har forskellige muligheder for at søge økonomisk hjælp eller vælge interne lånemuligheder til vedligeholdelse af boligen 45.  Christiania
indførte i 1989 et byggestop for nye boliger. Der
var dog fortsat mulighed for at videreudvikle de eksisterende boliger,
hvilket specielt har medført forbedringer på de sanitære
områder. Etableringen af nye boliger har i stedet måttet
ind- og ombygges i de eksisterende gamle bygninger, hvor arealet hidtil
ikke har været udnyttet optimalt.
Derfor udformede vi et spørgeskema, som er blevet uddelt til alle husstande på Christiania 46. Spørgeskemaet har afklaret, hvilke forbedringer beboerne har lavet på boligerne - udendørs som indendørs.
 Udviklingen af Christianias boliger i 1990'erne har været enorm stor. I takt med at vi har prioriteret at etablere og retablere installationerne i jorden 47, har de enkelte boliger udnyttet disse muligheder. I dag er det kun to til tre procent af boligerne, der endnu ikke har acceptable sanitære forhold og dermed ikke har adgang til toilet, hvor det var en fjerdedel i 1993, som ikke havde toilet. Eget toilet har været prioriteret højt. I 1993 var det bare en tredjedel, der havde eget toilet, hvorimod to tredjedele har eget toilet i dag. Halvdelen af christianitterne delte deres toilet med naboen for ti år siden, hvor det kun er en tredjedel i dag. Mange områder har valgt alternative løsninger frem for konventionel kloakering og har i stedet valgt en løsning med rodzoneanlæg og komposttoiletter 48. Ligeledes har Spar2-gruppen udført et stort arbejde omkring installation af sparetoiletter i vores boliger 49. Langt over halvdelen har vandbesparende toiletter, og fem procent har valgt at opsamle regnvand til toiletskyl eller bruger andre ressourcebesparende løsninger til begrænsning af vandforbruget. I 2003 har 1% ikke indlagt vand. For ti år siden var det en femtedel. I dag har en fjerdedel ikke varmt vand 50, mens i 1993 var næsten halvdelen uden varmt vand.
 Christiania har et dejligt Badehus med brus og sauna, opvarmet
med solvarme og brænde fra arealerne eller affaldstræ.
Alligevel har mange i årenes løb prioriteret at få eget
bad. Over halvdelen havde i 1993 ikke adgang til bad, mens tallet for
2003 kun er 17%.Blandt de 17% som ikke har etableret bad, svarer næsten alle, at de er tilfredse med Badehuset som deres bademulighed.
 I takt med at boligens stand er forbedret, er køkkenet blevet
prioriteret højt. Næsten alle har således i 2003
eget køkken, hvor det kun var 64% for ti år siden.Dengang var fællesspisning i klubber og spisesteder en del af kulturen, mens vi i dag lever mere privat.
 De sidste år og specielt i 2002-2003 51 har
der været sat
meget fokus på udvikling af el-nettet. Samtidig med at alle boliger
får el-måler, bliver der samtidig installeret HPFI- anlæg.
På den måde er brandsikkerheden forbedret radikalt.I takt med at vi har byggemodnet Christiania, har vi også gravet ledningerne ned i jorden. I dag har kun 16% af boligerne luftledninger. Samtidig med at kabler er blevet lagt i jorden, er de blevet opgraderet for at undgå spændingstab.
 Opvarmning af boligen er også forbedret radikalt
i fristaden.Op til midten af 1990'erne var langt de fleste af boligerne opvarmet af koks-, petroleums-, brænde- og gasovne med deraf hårdt slid til følge. Specielt koks, petroleum og visse gasovne er en miljøbelastning og giver et dårligt nærmiljø og indeklima. Derfor har 40% af boligerne i dag centralvarme med enten olie, biobrændsel eller mere kollektive løsninger som ”Mælkevejens Nabovarme” 52. Mange christianitter er meget interesserede i løsninger, som giver en lav miljøbelastning. Priserne er i dag relativt høje på biobrændselsfyr. Derfor starter mange med at prioritere et centralvarmeanlæg med olie, eventuelt etableret ved genbrug. Dermed vil udgiften til etablering af mere miljørigtige varmekilder i fremtiden være kraftigt reduceret, når alt det indvendige er ordnet. Yderligere 23% svarer i spørgeskemaerne, at de ønsker at forbedre deres opvarmningsforhold i den nærmeste fremtid.
 Det er ikke kun på de sanitære forhold, at der er sket
store forbedringer i de sidste ti år. Således har 62% forbedret
eller udskiftet de gamle et-lags vinduer med koblede, forsats- eller
termovinduer.I samme årrække har næsten halvdelen efterisoleret gulve. I de gamle bygninger er lydgener fra naboer et generelt problem, da lejlighederne mange gange ikke ligger regulært over hinanden, og det derfor er sværere at lydisolere. Problemets omfang er dog ikke kortlagt med denne undersøgelse.
 I de gamle bygninger er fugt i fundamentet ofte et
problem, derfor har en tredjedel etableret omfangsdræn.37% har forbedret ydervægge med ny facadebeklædning eller pudset murværk, og over halvdelen har forbedret taget. Næsten halvdelen af boligerne har udskiftet vinduer, da mange af de originale var nedslidte, og 45% har forbedret tagrender.
 Desværre har alt for mange boliger konstateret svamp, både ægte
hussvamp, hvid og gul tømmersvamp, mursvamp og skimmelsvamp.
I 13 % af boligerne er der svamp indendørs og i ydre dele af
huset, men der er i årene 1993-2003 taget hånd om problemet
og udbedret skader.Der er dog stadig enkelte boliger, hvor der er konstateret svamp, og vi har beskrevet projekter for flere af disse udbedringsarbejder. Da det er bekostelige renoveringer, tager det tid at opspare den nødvendige kapital.
 Som det fremgår af ovenstående, er der igennem de sidste
ti år sket et stort antal forbedringer i boligerne. Og det er
ikke kun sanitære forhold, el og opvarmning, vi har forbedret.87% af boligerne er også vokset, enten ved at bygge til, inddrage uudnyttede rum i gamle bygninger, eller ved at naboen har afgivet plads. Det er gode eksempler på, at boligerne kan udvikle sig med beboerne, hvilket er en livsnødvendighed for en dynamisk by, der danner rammen for levende mennesker.
Alligevel føler vi godt, at vi kan konkludere noget på de cirka 80 klubber og virksomheder fordelt på følgende karakteristiske grupper: • Offentlige steder: Musiksteder, værtshuse, spisesteder. • Produktions- og salgssteder. • Små virksomheder og klubber.
Christiania har haft fokus på de sanitære forhold for gæster og personale. Vand, afløbsforhold og etablering af fedtbrønde har været i fokus. Andre indsatsområder er opvarmning, lydgener i forhold til naboer samt affalds- og brandforhold.
44 Se afsnit om Ejendomsforhold.
|
