|
Forside Sammenfatning Del
I: Selvforvaltning Del
II: Byggekontoret og Maskinhallen
Del II: Byggekontoret og Maskinhallen  Christianias tekniske forvaltning Byggekontorets opgaver Registrant Kloak Større kloakeringsopgaver i de sidste ti år Rodzoneanlæg El Større elopgaver i de sidste ti år Vand Større vandopgaver i de sidste ti år Spar2-gruppen Bygningsvedligeholdelse Råd og svamp Tagrenoveringer Gennemførte projekter de sidste ti år Fredens ark M-huset Loppebygningen Operaens tag Krudthuset Arealpleje Større arealplejeopgaver udført de sidste ti år Lige til kanten Prærien Prærieindgangen Rosenhusindgangen Overflade Større vejprojekter gennemført de sidste ti år Gadefejning og snerydning Brandforebyggelse Brandsugebrønde på Dyssen Brandsikring af Operaen Miljø Forurenet jord Voldgraven Rottebekæmpelse Skorstensfejning Maskinhallen / maskinparken Affaldshåndtering på Christiania Samarbejdspartnere
 Byggemødet,
budgetmødet og/eller et fællesmøde udstikker
de overordnede linjer i målsætningen for planlægningen
Og udførelsen af større etablerings og vedligeholdelsesarbejder.Byggekontorets og Maskinhallens opgave er derefter at udføre beslutningerne. I Byggekontorets regi fungerer forskellige arbejdsgrupper, der i praksis er selvstyrende - Spar2-gruppen, gartnergruppen, gadefejning etc. Maskinhallen står for maskinparken og fungerer som en selvstændig virksomhed.
Opgaverne er: • Vedligeholdelse og udvikling af vand-, kloak- og el-net • Arealpleje • Byggeteknisk rådgivning af beboere og virksomheder • Brandforebyggelse • Computerregistrant Alle aktiviteter, der fra Byggekontoret, er finansieret med budget fra Christianias Fælleskasse 31.
Registrantens grundlag er en computerbaseret tegning af Christianias område, dvs. arealet, veje, stier og huse efter en luftfotografering af området. Bagefter har den digitaliserede tegning fået tilført detaljer om de tekniske installationer, som placering og størrelser af kloakbrønde, rør, vandledninger, stophaner, elkabler med mere. Efterfølgende er alle ændringer og tilføjelser blevet indført i tegningen, og den fremstår i dag som den mest komplette oversigt over Christianias infrastruktur. For tiden arbejder vi på at få registranten opdateret, så den også indeholder alle forandringer på bygninger, veje, stier og arealer. Fremtidsplanen er, at databasen udbygges til at omfatte endnu flere installationer og informationer el- og vandmålere, telefon, computernetværk, forurening, bygningstegninger samt dertil kædede relevante dokumenter. Dermed gøres registranten til et endnu mere anvendeligt værktøj i det daglige arbejde. Allerede i dag er registranten det mest betydningsfulde arbejdsværktøj på Byggekontoret. Samtidig er det et unikt værktøj, der både er meget præcist, detaljeret og med sin digitale teknologi er forud for arbejdsformen i de fleste kommunale tekniske forvaltninger i Danmark.
 Christianias kloaksystem er oprindelig blevet etableret i forsvarets
tid og består af et spildevandssystem, som er tilsluttet det kommunale
rensningsanlæg på Lynetten og et regnvandssystem, som har
afløb til Tømmergraven. Christiania varetager selv vedligeholdelse
og udbygning af kloaknettet på Christianias område, og Byggekontoret
har derfor etableret en kloakgruppe og -værksted.Her er der viden og knowhow til rådgivning, der sikrer en høj standard for at undgå skader på installationer og bygninger, samt udførelse af kloakarbejde for Christianias beboere og virksomheder, Selv om store dele af det oprindelige ledningsnet på Christiania er relativt gammelt og består af lerrør og betonbrønde, er dets tilstand rimelig god. I dag er der kun mindre skader på systemet, som kræver en større opgravning og reparation. Byggekontoret har en opsparing til at etablere en ny kloakforsyning til erstatning af Midtdyssens sivedrænsanlæg, som blev etableret for 15 år siden. Byggekontoret varetager service til: Fristadens syv pumpebrønde til spildevand Vedligeholdelse af eksisterende installationer Hovedkloakpumpestationer Slamsugning af regnvandsbrønde TV-inspektion af kloaknettet Byggekontoret har etableret: Olie- og kemikalieudskiller i Maskinhallen Melfælde i Bageriet Leropsamlingsbrønd ved Keramikhuset Fedtfælder ved vores restaurationer og på Carl Madsens Plads. Dele af vedligeholdelsen bliver foretaget af Byggekontoret i samarbejde med enten Maskinhallens slamsugerhold eller et privat TV-inspektionsfirma. Christianias Byggekontor har også tegnet en servicekontrakt med Flygt Pumper til eftersyn og vedligeholdelse af de ti pumpestationer, der befinder sig på Christianias område.  Vedligeholdelsen
af installationerne i beboelser og virksomheder påhviler
beboerne/brugerne med hjælp og vejledning fra Byggekontoret.De dele af Christiania 32, som ikke oprindeligt har været tilsluttet kloakforsyningen, er i de sidste år enten blevet tilsluttet det offentlige kloaknet eller er blevet forsynet med alternative spildevandsrensningsanlæg som rodzoner.
rodzoneanlæg til gråt spildevand. 99% af boligerne har eget toilet og bad. Nyetablering af overfladeafvanding på Christiania, senest på Prærien. Nyetablering af konventionel kloak til Syddyssen til erstatning af sive drænsanlæg. Nyetablering af rodzoneanlæg til 50 beboelser på Dyssen, Blå Karamel og Bjørnekloen samt til forskellige selvbyggerhuse og skurvogne. Nyetablering af konventionel kloak til Børneengen, Grønnegade, Skurvognslandsbyen samt til forskellige selvbyggerhuse og skurvogne. Traditionelle løsninger på spildevandsafledning er blevet suppleret med en række bæredygtige økologiske rodzoneanlæg.
 For at kunne etablere en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse
af spildevand i yderområderne af Christiania, er der etableret
en række rodzoneanlæg dimensioneret efter anslået vandforbrug
+ 25% 33.Alle projekterne er udført i tæt samarbejde med beboerne efter principperne om direkte deltagelse, indflydelse og selvforvaltning. I sommeren 1997 afholdt Byggekontoret et byg-med kursus og etablerede to rodzoneanlæg i den Blå Karamel beliggende på Carls Bastion. I 1998 etablerede Byggekontoret seks nye rodzoneanlæg eller biologisk spildevandsrensning med ny vand -og strømforsyning til beboerne i Bjørnekloen. I 1999 etableres yderligere et rodzoneanlæg på Midtdyssen med ny vandforsyning til beboerne. Siden er der etableret yderligere 12 rodzoneanlæg på Christiania. En gang om året gennemgås anlæggene af Byggekontoret 34 sammen med beboerne, og der aftales eventuelle justeringer.
Udskiftningen omfatter både hovedforsyningstavler, kabler i jorden samt fordelingstavlerne i de enkelte områder og bygninger og prioriteres ud fra tekniske, sikkerhedsmæssige og finansielle aspekter. Vedligeholdelsen af installationerne i de enkelte beboelser og virksomheder påhviler dog beboerne og brugerne med hjælp fra Byggekontoret. Christiania bliver forsynet med el fra Københavns Energi (KE) via seks forsyningssteder: 10 KV transformerstation, som dækker 75% af Christianias elforbrug. Tre almindelige 0,4 KV forsyninger i yderområderne To 0,4 KV treledsforsyninger Transformerstationen bliver ligesom alle tekniske installationer vedligeholdt af og på Christianias regning 35. Da det efterhånden kniber med at skaffe reservedele til transformatorstationen, er der etableret en opsparingsordning til at få foretaget en komplet udskiftning af denne. Prisniveauet for denne opgave ligger over en halv million kr.  Vedligeholdelsen og forbedringen af det almindelige 0,4 KV-net
bliver foretaget af Christianias Byggekontor, som til formålet har etableret
en el-gruppe og -værksted. Arbejdet består af tre hovedopgaver:
vedligeholdelse, omlægning, udbygning og rådgivning.Rådgivning og udførelse af elarbejde for Christianias beboere og virksomheder er vigtigt for at sikre en så høj standard som muligt og derved undgå ulykker og brand. Omstillingen fra gammelt kaserneområde til selvforvaltet by stiller nye krav til forsyningsledningerne. Derfor er der et løbende arbejde i gang med at omlægge og udbygge forsyningsnettet på Christiania, for at tilfredsstille behovet og øge driftssikkerheden. Desuden er der i Christianias første år blevet installeret en del midlertidige installationer. Typisk luftledninger til skurvogne og selvbyggerhuse i yderområderne, som nu for en stor dels vedkommende er blevet erstattet med jordledninger.
Renovering af hovedforsyningstavle i Rosenhuset med tilslutning til KE's net. Etablering af nye kabler fra transformerstationen til Syd- og Midtdyssen. Etablering af nye kabler fra transformerstationen til forskellige storforbrugere (Vaskeriet, Bageriet, Grå Hal). Derudover udføres vedligeholdelse af ledningsnet til tavler og målere ifølge stærkstrøms-regulativet i Danmark. Fra 2002 blev Christiania som storkunde en del af det liberaliserede elmarked. Omlægning fra luft- til jordledninger til 50 beboelser i Nordområdet, Blå Karamel og Bjørnekloen. Alle huse i områderne har fået etableret elforsyning, og i øjeblikket er det største projekt at få etableret elmålere til alle beboelser og husstande. På den måde øger vi forbrugerens bevidsthed, og forbruget nedsættes formentlig.
Til dette formål har Byggekontoret etableret en Vand-gruppe samt et -værksted, hvis opgaver er: Vedligeholde offentlige vandinstallationer i jorden Omlægning og udbygning af ledningsnet Gratis reparationer af beboernes løbende vandhaner og toiletter Rådgivning Vandspare-projekter Løbende reparation/udskiftning af stophaner Opsætning af vandmålere og kvartårlige måleraflæsninger til kontrol med vandspild. Store dele af Christiania har været forsynet med vand allerede i forsvarets tid, og disse installationer, som er op til 100 år gamle, er ved at være godt rustne og kræver en løbende vedligeholdelse. Der bliver løbende via natmålinger holdt øje med, om der er opstået vandbrud, især om vinteren, og disse bliver så lokaliseret og udbedret. Desuden bliver der, hvor det er påkrævet, udskiftet større strækninger af vandledninger i et stykke. Vedligeholdelsen af installationerne i de enkelte beboelser og virksomheder påhviler dog beboerne og brugerne med hjælp fra Byggekontoret. Andre dele af Christiania har aldrig været tilsluttet vandforsyningen. Derfor er yderområder som Børneengen, Blå Karamel, Bjørnekloen og Dyssen i de sidste år blevet forsynet med nye vandledninger. Ved arbejdet er sideløbende blevet etableret forsvarlige afløbsforhold.
Alle områder på Christiania har fået vandinstallationer. Nyetablering af tre nye hovedmålerbrønde på Christianias område ved Refshalevejen som erstatning for en målerbrønd ved Trekantsgrunden. Udskiftning af flere strækninger af Christianias hovedforsyningsledning. Etablering af ti brandsugebrønde på Dyssen til Københavns Brandvæsen. Nyetablering af vandledninger til 50 beboelser på Børneengen, Blå Karamel og Bjørnekloen samt til forskellige selvbyggerhuse og skurvogne.
Spar2-gruppen blev etableret i begyndelsen af halvfemserne. Christiania vurderede, at det på sigt ville være langt mere økonomisk og økologisk bæredygtigt, at Byggekontorets blikkenslagere reparerede vores defekte vandhaner uden omkostninger for den enkelte christianit i stedet for at betale for spildt vand. Med tiden udviklede Spar2-gruppen sig til at omfatte vedligeholdelse med udskiftning og udbygning af militærets 100 år gamle vand- og kloaksystemer. På nuværende tidspunkt (medio 2003) har Byggekontoret sparet omkring 510.000 kr. op til udskiftning af hovedvandtilførslen til Christiania. Udskiftningen vil foregå løbende over nogle år.
 I de første år af Christianias historie var mange byggerier
præget af eksperimenter og uvidenhed. Flere af disse byggerier
er i dag forgået eller er blevet revet ned, er renoveret eller
står for at skulle renoveres.Undervejs endte nogle af disse byggerier desværre med at forvolde mere skade end gavn på de gamle bygninger. Især er der opstået skader på mange tage ved forkert eller manglende inddækninger ved tagvinduer, kviste og skorstene. Det har i nogle tilfælde ført til råd og svamp. Manglende vedligeholdelse har også medført flere skader på bygninger, eksempelvis ved manglende tagrender og tagnedløb. Det er disse skader, som Christiania har taget hul på i 1990'erne, hvor vi har udført flere tagrenoveringer, og flere projekter er på vej.  Byggekontoret har haft en stor betydning for et højt byggeteknisk
niveau på Christiania. Kontoret fungerer som et videnscenter med
tilbud om rådgivning. Et byggeri med økonomisk støtte
fra fællesskabet skal være byggeteknisk i orden og godkendt
af byggemødet.
Opdager en beboer noget der kunne ligne svamp tilkaldes Byggekontoret, som tager en prøve, der bliver identificeret af Hussvamplaboratoriet.  Med den indsamlede viden udarbejder
Byggekontoret en handlingsplan/projektbeskrivelse og hjælper med at udarbejde en ansøgning til byggemødet.
Mange projekter er gennemført med 1/3-delsordninger, og beboerne/brugerne har været med til planlægningen og udførelsen i det omfang, det har været muligt.
Siden begyndelsen af 1980'erne har beboerne været klar over, at taget er stærkt angrebet af bl.a. ægte hussvamp. Undersøgelser har vist, at nogle svampeangreb er fra før Christianias overtagelse af bygningen 36.  Området har siden midten af 1980'erne arbejdet på at organisere
sig, indsamle penge til renoveringen og klarlægge projektets omfang.Der er også udarbejdet en handlingsplan med en opdeling af tagrenoveringen i fire etaper, således at området kan overkomme arbejdet både organisatorisk og økonomisk. Da projektet økonomisk langt overstiger Christianias og Byggekontorets normale tagrenoveringer med en byggesum på anslået otte millioner kr., er renoveringen beskrevet i en projektbeskrivelse, som både er myndighedsansøgning og udbudsmateriale til en hovedentreprise. I midten af 1990'erne gennemførte området selv en større renovering i den sydligste del af tagetagen, hvor der var angreb af ægte hussvamp. Fredens Ark ønsker at respektere bygningens status som bevaringsværdig. Taget vil derfor blive udført med nye blådæmpede vingetegl lagt på et undertag af vandfast krydsfiner belagt med underpap og ny lægtning.  Inddækninger ved skorstene og brandkamme vil blive udført
traditionelt som murede inddækninger. Rygningssten vil blive lagt
i mørtel.Alle tagvinduer vil blive skiftet til tophængte Velux-vinduer (redningsåbninger), der opsættes, således at tagfladen får et mere roligt og ensartet udtryk end den nuværende. I forbindelse med renoveringen af taget, vil der blive gennemført en brand-sikring af tagetagen.
En tredjedel af taget var angrebet af gul tømmersvamp. Skalke blev udskiftet, nye taglægter, nyt undertag og nye vingetegl. Der blev imprægneret mod svamp i skalke og tagrem. Samtidig blev der opbyg- get nye kviste. Renovering af murkrone i forbindelse med svampeskade. Alle tagvinduer er udskiftet til tophængte, således at de kan fungere som redningsåbninger. Etageadskillelse udbedret for angreb med hvid tømmersvamp. Nye inddækninger, skotrender, tagrender og nedløb. Tagflade og etageadskillelse er isoleret med papirgranulat. Udvendig trappe udskiftet med ny spindeltrappe i galvaniseret jern. Desuden er der etableret nyt omfangsdræn og nye nedløbsbrønde.
I forbindelse med tagrenoveringen blev der konstateret ægte hussvamp i tagfoden, og hele tagfoden i husets nordlige, mellemste og sydlige del blev derfor gennemgået og udbedret for svamp. Spær er blevet udskiftet eller genoprettet hvor nødvendigt. Tagdækning er af naturskifer som det oprindelige tag. Der er opsat nye Velux tagvinduer af ensartet størrelse, og en del af disse er udført som redningsåbninger. Færdiggørelse af indvendige overflader har været lagt ud til klubbens brugere, men i erkendelse af opgavens omfang, har vi nu vurderet at færdiggørelsen af Ungdomsklubben er et fællesanliggende. 
Huset indeholder Christianias forsamlingshus, Børneteater, Jazz-klub, Nyt Forum 38, Værksteder og café. Under taget er der indrettet boliger for ca. ti beboere. Taget trængte til en gennemgribende renovering og var flere steder angrebet af ægte hussvamp samt gul tømmersvamp. Der blev taget svampeprøver tagfoden rundt, udvalgte steder i etageadskillelse samt i øvrige tagflader. En tagrenovering blev gennemført i årene 1998-2001 og var inddelt i tre etaper: Flere spær blev delvist skiftet eller lasket. Alle spær blev forstærket ved tagfod. Ny tagfod hele vejen rundt. Alle lægter udskiftet, i alt ca. 2.5 km lægter. De nye tagsten er "Gammel dansk vingetagsten" svarende til de oprindelige tagsten. Der blev isat nye ovenlysvinduer til erstatning af tidligere utætte gamle stålvinduer, hvoraf 11 er redningsåbninger svarende til en redningsåbning pr. beboelsesrum. To murede skorstene blev renoveret. Der blev lavet ny kobberskotrende med tilhørende kobbernedløb. Murkronen blev renoveret og brandkam udskiftet og opmuret. Helt eller delvist fornyet etageadskillelse flere steder pga. råd og svampe skader. Projektet er gennemført med Byggekontoret som byggeteknisk rådgiver og med en beboer som projektansvarlig i planlægningen og byggefasen.
Bygningen har i mange år også i tiden før Christiania været angrebet af ægte hussvamp i tagkonstruktionen. Alle remme, stikbjælker og skalke er angrebet og skal skiftes. Svampeangrebet har desuden bredt sig til murkrone og andet murværk samt til vinduer i øverste etage. De fleste teglsten er stærk forvitrede og skal alle skiftes. Identificering af skadernes omfang er sket i samarbejde med Hussvamplaboratoriet. Der er udarbejdet en handlingsplan for renoveringen, og vi undersøger muligheder for finansiering af projektet gennem "udenbys" fonde, da projektets økonomiske omfang langt overstiger Christianias, områdets og beboernes økonomiske formåen. 
Opgaverne er: Beskære og styne træer Vedligeholde grønne områder og stiforløb Sikre volde og søbred mod erosion Fælde syge træer og genplante På voldområdet beskæres buske og stynes træer, så der kan komme luft til det bestående. Gartnergruppen sår græs, retablerer stiforløb og sikrer mod nedskridning af jord ved at lægge træstammer i den nederste kant af voldene, de steder hvor de eroderer. Desuden etableres kystsikring af søbredden med jord og kampesten. Hvor elmesygen hærger, fældes de syge træer af en gruppe træteknikere. I disse år er turen kommet til vores smukke, men alt for gamle kastanjetræer, som rådner op. I stedet genplanter Gartnergruppen med nye sorter af frugtbuske, frugt -og nøddetræer og lindetræer, der øger den miljømæssige mangfoldighed i området. Fældede træer bliver brugt af børneinstitutionerne og Badehuset til opfyring i kombinerede olie-/træfyr. Kvas og grene bliver komposteret og genanvendt til jordforbedring. Gartnergruppen er en selvstændig enhed under Byggekontoret. På Byggemøderne orienteres om aktuelle projekter, og områderepræsentanterne har mulighed for at komme med ønsker og bestillinger.
I Nordområdet er der etableret otte nye parkeringspladser og i maj måned 2003 blev indkørslen langs Den Grå Hal ryddet for containere og toiletvogn. Volden op langs Røde Sols Plads og Psyak er genopbygget, og der er etableret en lille tværvold, så beboerne slipper for udsyn til den nye parkeringsplads, der giver plads til 18 biler.
Siden foråret 2002 er der blevet lavet et betydeligt forberedende arbejde i Prærieområdet, der er blevet kloakeret og afvandet. Et nyanlagt stisystem leder gående og cyklister ind over Prærien i flere retninger. Langs stiforløbene er der opsat belysning, så området bliver overskueligt om natten.  Ved Genbrugsstationen er der bygget en
vold beklædt med kampesten,
med mulighed for siddepladser. Volden skal både fungere som støjvold
og som rekreativt afslapningsområde.Her er også anlagt en hesteskoformet sol- og kælkebakke, beklædt med græs. Slutteligt er træer og buske beskåret, så området er blevet lyst og åbent.
Den gamle/nye hovedindgang Prærieporten er muret op i lyse sten og fungerer som sluse, der forhindrer biler i at køre ind. Den samme Christiania kunstner, som har bygget legepladsen foran Loppebygningen, har tegnet indgangen. Beboerne i Præriemrådet har opført portslusen. 
Indgangen er anlagt, så der kan etableres cykeltaxa-holdeplads. Udformningen giver plads til, at der senere kan anlægges taxaafsætning, således som Vej & Park og Fæstnings- og Natursekretariatet har krævet. Foreløbig er der placeret natursten langs fortovet for at forhindre bilkørsel, mens Christiania afventer næste skridt i den videre politiske behandling.
Da privat bilkørsel ikke er tilladt på Christiania, er størstedelen af vejnettet ikke udsat for de store trafikale belastninger og slides af den grund ikke så hurtigt ned. Der er dog nogle få indfaldsveje, som bliver benyttet til stort set al varekørsel til Christiania, og på disse veje foregår der en løbende vedligeholdelse af overfladen. Christianias Byggekontor har oprettet en gruppe, som har til opgave at vedligeholde veje og stier på Christiania. For det meste drejer det sig om reetablering efter opgravninger i forbindelse med reparation eller nyanlæg af vand-, el- eller kloakledninger, samt jævnlig vedligeholdelse af grusbelagte og asfalterede veje. Til brug for disse opgaver har Christiania anskaffet en vejhøvl og en vejtromle. Der er desuden iværksat en opsparing til reparation af Dyssevejen.
Etablering af dræn og ny overfladebelægning på Pile Allé. Reetablering af ca. 200 m asfaltbelagt vej i Nordområdet med nyetablering af overfladeafvanding. Afgravning, opbygning af vejkasse og belægning med grus på strækningen fra hovedindgangen ved Rosenhuset til Carl Madsens Plads. Brolægning af hovedindgangen ved Rosenhuset.
Fejningen foregår med håndkraft og snerydningen med snefejemaskine. Vi har ikke tidligere haft en snerydningspolitik på selve Christianias område. Derfor har det i årenes løb været afhængigt af, om der var nogle, der havde tid og lyst til at rydde sne. Da mange Christianitter er blevet ældre, er behovet for snerydning større, og hovedgaderne bliver ryddet, når snemængden vokser. De store brandveje på Christiania ryddes naturligvis fast.
Som en del af aftalerne med Forsvarsministeriet er vi blevet enige om at udarbejde en meget omfattende og detaljeret rapport over brandsikkerheden på steder med offentlig adgang: Musikloppen, Spiseloppen, Nemoland, Månefiskeren og Woodstock. Københavns Brandvæsens Forebyggende afdeling har udført brandtekniske analyser af de udvalgte bygninger i 1999. Karakteristisk for disse lokaler er, at de fungerer som forsamlingslokaler og har offentlig adgang. Og som så ofte før på Christiania sker udviklingen i omvendt rækkefølge krav og behov indføres og tilpasses først, efter at husets funktion er groet fast. Formålet med rapporten er at redegøre for det nuværende sikkerhedsniveau i tilfælde af brand og stille forslag til, hvad der skal til, for at brandsikringen er forsvarlig. Rapporten blev lavet i et samarbejde mellem Københavns Brandvæsen, Christianias Byggekontor og FNS. Christiania betalte for rapporten. De enkelte værtshuse er enten i gang med / eller har allerede udført de foreslåede brandsikringstiltag.
Der er i 1998 ansøgt om etablering af yderligere seks brandhaner på Refshalevej, så hele Christiania vil være dækket forsvarligt og korrekt ind brandteknisk. Christiania afventer fortsat en afklaring og en tilladelse til etableringen af de nødvendige brandhaner.
Den nuværende indretning af bygningen er ikke optimal i forhold til disse fællesaktiviteter, og på grund af den store personbelastning er det nødvendigt at ombygge både hoved- og bagtrappe således at de begge kan fungere som flugtveje. Det vil endvidere være nødvendigt at gennemføre brandsikring af skillevægge og etageadskillelser, for at sikre en forsvarlig brandsikring af bygningen. Skitseprojekt til renovering af bygningen tager udgangspunkt i bygningens unikke karakter og udnytter en gammel blændet port. Flugtvej fra bagtrappen og Børneteatret vil munde ud i denne retablerede portåbning. Brandsikringsprojektet vil således både føre bygningen i retning af det oprindelige bygningsudtryk og sikre forsvarlige flugtveje for alle husets aktiviteter. Brandsikringsprojektet gennemføres i samarbejde med Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut.
Vi søgte rådgivning hos Miljøkontrollen og samarbejdet resulterede i, at de fire børneinstitutioner fik gennemført jordbundsanalyser og Christiania indgik en aftale med Miljøkontrollen om afværgeforanstaltninger.  Ifølge aftalen var Christiania bygherre på projektet. Dette
betød at vi ryddede områderne for løst og fast inventar,
afgravede jorden, kørte denne bort og sørgede for udlægning
af ren jord på lokaliteterne.Efterfølgende stod Christiania for reetableringen af græsplæner, plankeværk og legepladser for egen regning. Der blev indgået en lignende aftale for fællesområdet Omeletten i Mælkebøtten i marts 1999.
Op igennem 1980´erne blev vandkvaliteten dog så dårlig at Christiania opfordrede til badeforbud, da koncentrationen af næringsstoffer og fosfater var faretruende høj. I dag ved vi at årsagerne til det dårlige vandmiljø var mange. Den rørledning, der skulle levere vand direkte fra Øresund til voldgraven, blev sløjfet i forbindelse med at Amagerforbrændingen blev udbygget i 1981. Voldgraven var samtidig aflukket ved Christmas Møllers Plads, hvor- for vandet var uden gennemstrømning. Da der blev lagt 2 højtrykskloakledninger fra Pumpestationen til Lynetten, blev der frigivet en stor koncentration af næringsstoffer ved oprodning af bundsedimentet. Højtryksledningerne var i en årrække utætte, således at kloakvand sivede direkte ud i voldgraven. Christiania og de omkringliggende kolonihaver udledte fejlagtigt kloak- vand i overfladekloakken. I alt for mange år blev der diskuteret, hvem der var den store synder, hvor alle parter stædigt holdt på at det var modparten. Christiania omlagde i begyndelsen af 1990´erne de fejlkonstruerede kloakledninger, således at intet kloakvand længere føres til voldgraven. Samtidig erkendte Miljøborgmesteren og øvrige myndigheder endelig deres ansvar. Afløbskontoret skaffede penge fra Københavns Kommune til at etablere et nyt og større rørsystem mellem indre og ydre voldgrav, samt et system til ensretning af vandgennemstrømningen, således at vand kun kan komme ind fra den nordlige havnære ende. Vandkanterne mod syd blev forstærket, så der forsøgsvis kun tillades en vandniveau-variation på +/- 20 cm daglig vande. Nogle år senere blev der endelig bevilliget penge til at oprense det forurenede slam fra ydre voldgrav. I dag efter næsten 10 år ser det ud til at anstrengelser og udgifter er ved at lønne sig: selv efter den varme sommer 2003 er vandet klart; rejer, hunde-stejler, muslinger, ål, kutling m.fl. trives sammen med tang, ænder, svaner, blishøns, lappedykkere og hejrer.
Via Christianias interne ugeavis, Ugespejlet, holdes beboerne løbende informeret om forebyggelse i forhold til skraldestationer, hønsegårde, skure, fuglefodring med mere. Forår og efterår går Byggekontoret og Miljøkontrollen en runde, tjekker foderstationerne og laver strategier i de områder, hvor problemet er særligt stort typisk i Christianias bycentrum.
Christiania betaler årligt for fælles skorstensfejning, så det er gratis at benytte servicen. Fire skorstensfejere er tilknyttet til Christiania med hver deres faste områder. Skorstensfejeren kan også give råd og vejledning om korrekt fyring og om skorstensproblemer.
I dag råder Maskinhallens maskinpark over: Tre traktorer To rendegravere med skovle Frontlæsser Slamsuger Lastbil med flaklad og komprimatorskab til dagrenovation Containere på 16m3 og 18 m3 Fire trailere To tipvogne Vejtromle og -høvl Fejemaskine Varebil Motorbør Diverse større og mindre håndværktøj til udlejning. Maskinhallen fik olie- og kemikalieudskiller i 1993 og en ny vaskehal i 1994 med toilet- og badeforhold til personalet. I 1995 blev Maskinhallens tagkonstruktion renoveret, og samtidig blev der etableret regnvandsopsamling.
Dette førte til etableringen af et olietøndesystem med kildesortering, der fungerede i en lang årrække. Systemet krævede meget hårdt fysisk arbejde, hvor affaldet blev omlastet til lukkede containere fra R98, som Christiania havde en aftale med om den videre behandling af affaldet. I 1988 deltog nogle Christianitter fra Maskinhallens skraldehold og Byggekontoret i Grøn By konkurrencen. Christiania's forslag, der beskrev etableringen af et komposteringsanlæg til egen bydel, inklusive den omliggende del af Christianshavn, vandt en delt førstepræmie, som vi benyttede til at anlægge et komposteringsanlæg på Norddyssen. Dette fungerede indtil slutningen af 2001, hvor der blev indført en decentralisering af behandlingen af det grønne affald 39. 1996 starter projekteringen af et nyt dagrenovationssystem med lukkede containere på hjul og indkøb af Christianias egen skraldebil med komprimatorskab. 1997 køber Christiania en ny skraldebil og etablerer lokale dagrenovations-pladser. Kildesorteringen på de lokale dagrenovationspladser bibeholdes i det nye renovationssystem. 1998 indgår R98 en driftsoverenskomst med Fristaden Christiania Miljø-station om håndtering af storskrald på Christiania. Ordningen har ikke været tilfredsstillende og har udløst behovet for en mere tidssvarende håndtering og løsning på storskraldsituationen. 2001 nedlægger Christiania sit fælles komposteringsanlæg, og der etableres decentral komposteringsordning ved boligerne. Foråret 2002 starter projekteringen af en ny genbrugsstation på 500m2 med en udbygget kildesortering i Prærieområdet. Der rettes henvendelse til FNS om byggetilladelse, til Miljøkontrollen om miljøgodkendelse og til Amagerforbrændingen om en driftsoverenskomst. Christiania opbygger og betaler for pladsen, medens Amagerforbrændingen leverer alt materiel og containere. Stationen bliver til brug for både christianitter og christianshavnere, men der bliver kun mulighed for at aflevere materialer, hvis man ikke kommer i bil. Sommeren 2003 er etableringen i fuld gang, og pladsen blev indviet 26. september 2003. Der er mulighed for at sortere i foreløbig 14 forskellige affaldstyper.
Selvforvaltning og nærdemokrati blandt beboerne har aldrig været
en hæmsko for Christianias samarbejde med offentlige myndigheder
og private firmaer. Samspillet mellem professionelle håndværkere
og christianitter har gennem årene virket frugtbart for opbygning
af viden. Christiania
har gennem årene haft et godt
31 Se
bilag om økonomi.
|
