|
Forside Sammenfatning Del
I: Selvforvaltning Del
II: Byggekontoret og Maskinhallen
Grundstenen i vores nærdemokrati er et konsensusdemokrati, der betyder, at vi aldrig har afstemninger. Vi må lytte til hinanden, til vi når til enighed. Umiddelbart ser listen af møder og arbejdsgrupper lang ud, men fælles for den demokratiske organisering er, at alle kan deltage og opnå indflydelse.
 På Fællesmødet kan alle christianitter møde op og
give sin mening til kende. Alle christianitter har pligt til at følge
Fællesmødets beslutninger.Antallet af møder varierer efter behov.
Kan områdemødet ikke løse et problem, kan det bringes videre til Fællesmødet. Omvendt bliver områdemøderne ofte brugt som forberedende samtaleforum for emner på fællesmøde niveau. Områdemødet holdes typisk én gang om måneden.
Mødet afholdes én gang om måneden.
I mødet deltager alle institutioner under Fælleskassen. Hovedkasserere, områdekasserere og folk, der søger midler fra Fælleskassen 3, har mødepligt. Økonomimødet godkender Fælleskassens regnskaber og brugsretsaftaler med alle virksomheder. Mødet afholdes én gang om måneden.
Typisk afholdes møderne som en række årlige temamøder.
 Christianias
tre kasserere varetager den daglige drift af Fælleskassens økonomi. Økonomigruppen
står desuden for betaling for el og vand til Københavns Energi
og det kommunaledækningsbidrag 5. Desuden laver gruppen oplæg til Budgetmøderne.
Virksomhedsmødet er underlagt Økonomimødet og alle virksomheder sender en repræsentant. Desuden deltager en kasserer fra Økonomigruppen. Mødet afholdes én gang om måneden.
Alle områder sender sin byggerepræsentant til mødet; desuden er der medarbejderrepræsentanter fra Byggekontoret. Mødet afholdes én gang om måneden.
Kontaktgruppen har mandat til at drøfte og behandle uoverensstemmelser  mellem
Christiania og FNS som for eksempel ved fornyelsen af rammeaftalen. Kontaktgruppens
opgave er at formidle dialogen videre til områdemøderne, før
det opnåede resultat tages op til endelig beslutning på et fællesmøde.Møder afholdes efter behov.
Gruppen består af interesserede og engagerede christianitter og mødes efter behov.
 Derfor tager nogle beslutningsprocesser måneder eller år, men kvaliteten
bliver ikke nødvendigvis dårligere. Beslutninger, der bliver gennemtrumfet
uden almen accept, bliver alligevel ikke respekteret og efterlevet og har derfor
ringe værdi. At alle deltager i drøftelsen, gør muligvis
møderne kaotiske, men netop dette bevirker, at strukturen er rummelig
og afværger den sociale marginalisering og udstødelse, som præger
det danske samfund i almindelighed.På Christiania er man aldrig afskåret fra at få indflydelse på udviklingen i lokalsamfundet, selv om om ens sociale status for eksempel er alkoholiker, udlænding, fysisk- eller psykisk handicappet. Værdien ved at blive fastholdt som gyldig deltager i en beslutningsproces mindsker risikoen for, at man ”falder ud” af andre samfundsfunktioner og dermed bliver yderligere marginaliseret 7.
Siden 1991 har der været en decideret aftale om brugsretten 8. Brugsretsaftalen med Forsvarsministeriet betyder, at vi betaler et kommunalt dækningsbidrag samt alle offentlige forbrugsudgifter.
Vi ønsker selv at bestemme, hvem der skal overtage ledige boliger og lokaler, så det aldrig er penge, der styrer valget af nye beboere eller giver ret til at drive virksomhed på Christiania. Vi vil have et samfund, hvor fattigrøve har samme chance som alle andre.  I praksis betyder forbudet mod salg af bygninger at alt, hvad der bygges
og renoveres, er Christianias fælles ejendom. Hvis en beboer flytter fra
sin bolig, gives der ingen økonomisk kompensation for renovering eller
nye installationer, og området bestemmer og godkender hvem der overtager
boligen.Fællesskabet giver den enkelte beboer eller gruppe af brugere en brugsret. Dermed følger der også et brugeransvar over for fællesskabet i forvaltningen af denne ret. En konsekvens af vores brugsret er, at vi ikke kan låne penge i en bank ved større bygningsrenoveringer. I stedet må der møjsommeligt spares op over en årrække, eller beboeren må optage private lån. Christiania har derfor etableret forskellige muligheder for at låne udviklingsmidler.
Fælleskassen bygger på beboernes brugsleje og virksomhedernes Christiania-afgift. Gennem vores fællesøkonomi kan vi drive og udvikle en hel bydel med Byggekontor, nyanlæg, renoveringer, Maskinhal, affaldshåndtering, børneinstitutioner, posthus, sundhedshus samt en række sociale og kulturelle projekter. Ud over Christianias interne udgifter afholder Fælleskassen også samtlige offentlige udgifter som el, vand, renovation og det kommunale dækningsbidrag. I de sidste ti år har Christiania således betalt 100% af bydelens offentlige udgifter. Samtidig modtager Christiania ingen tilskud udefra til drift af Fælleskassens aktiviteter. Budgettet og fordelingen af Fælleskassens midler bliver besluttet på et årligt fællesmøde, hvor alle christianitter kan deltage og få indflydelse på byens overordnede udvikling.
 Fælleskassens økonomi
har altid bygget på lav-økonomi og ressourcebevidst-hed
efter et cigarkasse-princip. Vi skal altid spare op før et projekt
kan påbegyndes, da Christiania ikke har villet/kunnet låne
penge udefra.Det er således Fælleskassen, der finansierer al udvikling, drift og vedligeholdelse af el-, vand-, kloak-, vejnet og pleje af fælles- og rekreative arealer. Nogle gange med tilskud fra områdekasserne. Udgifter der udgør en væsentlig del af Fælleskassens samlede økonomi. Den enkelte beboer har selv ansvaret for at vedligeholde og udvikle sin bolig – også økonomisk. De samme vilkår gælder for klubber og virksomheder, mens Christianias egne institutioner er finansieret af Fælleskassen. Christiania har gennem årene etableret et vidt forgrenet net af muligheder for økonomisk hjælp til beboerne eller mulighed for finansiering for græsrodsprojekter. Især når det gælder infrastruktur og byudvikling. Samtidig er vi dygtige til at opdele projekterne i overskuelige etaper.
 Nye byggeprojekter kan fremsættes af både den enkelte beboer, en
gruppe beboere, et område, en institution eller en virksomhed. Private
og fælles byggeprojekter fremlægges først på områdemøderne.
Hvis projekter og planer bliver godkendt her, går de videre til Byggemødet,
der administrerer de midler, som Økonomimødet har afsat til Christianias
bygningsvedligeholdelse.Byggemødet drøfter projekternes tekniske og økonomiske dimensioner, og når de er godkendt, finansierer de tre parter – privatpersonen, området og Fælleskassen – hver en tredjedel af projektet. På den måde bliver projekterne til at overskue økonomisk for den enkelte, ligesom brugsret og ansvarsfordelingen for vore boliger fastlægges mellem den enkelte, området og fællesskabet.
Tanken bag den særlige Christiania valuta er at udvikle den lokale økonomi, skabe nye lokale virksomheder og fremme en bæredygtig udvikling på Christiania.  Den
første Løn, Sneglen, så dagens lys i 1997, og Lotusmønten
kom som den femte i 2002. Løn slås i kobber og messing, og en
samlermønt slås i sølv. Møntfonden sikrer, at der
er dækning for de Løn, der er i omløb.Løn er et begreb der beriger Christianias økonomi. Siden 1997 er der sat godt 10.000 Løn i omløb. Da der er fuld dækning for alle de Løn, der er i omløb, kan en del af Møntfondens midler investeres i aktiviteter, som vil være til gavn og glæde for Christiania. For turister er Løn blevet en souvenir, hvilket betyder, at Løn'en skaber et overskud, der uddeles af Økonomimødet én gang årligt. Hidtil er der uddelt 2.240 Løn, hvoraf 90% går til kulturelle, økologiske, sociale og eksperimenterende initiativer, mens de sidste 10% går til en uddannelsesfond.
Som en del af Rammeaftalen 11 mellem Christiania og Forsvarsministeriet har Christiania siden 1991 betalt "et tilskud til de kommunale serviceydelser". Afgiften betaler vi på trods af, at Christiania selv påtager sig meget store økonomiske udgifter, som borgere i det danske samfund normalt betaler via deres ejendomsskat. Et godt eksempel er udgifterne til 75 institutionspladser fra vuggestue til klubtilbud. Christiania afholder alle udgifter til daglig drift samt udbygninger og vedligeholdelse af de fysiske rammer. Affaldshåndtering og renovation håndterer og finansierer vi selv. Vi finansierer også vores postkontor og bringer al post ud på fristaden 12. Ikke mindst udgifterne til pleje og vedligeholdelse af Christiania som rekreativt område for mange hundrede tusinde besøgende hvert år er en væsentlig udgift.  Krævende arbejdsopgaver som brolægning, asfaltering af veje, opbygning
af nye grusstier, renovering af Dyssebroen, retablering og vedligeholdelse
af voldanlæg og søbred, pleje, beskæring og nyplantning
af træer, fejning, snerydning, oprydning efter de mange gæster
finansieres alt sammen af Christiania.Når man tæller opgaverne sammen, er det utroligt mange offentlige udgifter, som Christiania afholder. At fristaden er et rekreativt område, kan der ikke være tvivl om. Rekreative offentlige arealer betaler normalt en lavere ejendomsskat. Christiania finder ikke, at den nuværende ejendomsskat tager tilstrækkelig højde for disse udgifter ved fastsættelse af vores bidrag.
Området er ikke indrettet til boliger. De fleste bygninger er gamle og godt brugte med nedslidte installationer, der slet ikke er dimensioneret til beboelse. På Christiania har vi gennem årene opbygget en helt ny infrastruktur. Skabt alt helt fra bunden af med installering af el, vand- og kloakanlæg. På mange måder er processen en omvendt byggemodning, hvor de nødvendige installationer er etableret, efter at folk er flyttet ind.
 De
første år i 1970'erne er præget af eksperimenterende
byggerier, som flaskehuset og bådehuset 13.
Fristaden har masser af plads i de gamle bygninger, og folk indretter sig spartansk,
primitivt og interimistisk. Ingen ved, hvor længe de kan blive.I 1978 bliver der foretaget en gennemgribende brandsikring, og gennem en årrække er Bygningsværkstedet samlingspunkt for den bygningsmæssige udvikling. Maskinhallen bliver opført i 1985 af en gruppe engagerede christianitter, da fristaden savner et fysisk samlingspunkt for en voksende maskinpark. Projektet er meget vellykket og giver gode erfaringer omkring økonomi og organisering. Samme år udarbejdes en rapport om den byggetekniske tilstand med en samlet oversigt over de nødvendige arbejder, der bør sættes i gang de kommende år. Men udviklingen strander på økonomi og tidspunktet i processen. Årene 1988 og 1989 er præget af ”de hvide millioner” bevilliget af Folketinget. Bevillingerne betyder, at Christiania må organisere sig på en ny måde, og udviklingen af vores egen selvforvaltning blev udskudt i en periode. Christiania-Byg (CA-BYG) dannes som et selskab, der forvalter bygningsvedligeholdelsen. Samarbejdet med Styringsgruppen 14 om forvaltningen af de statslige millioner opfatter nogle christianitter som ”hjælp til selvhjælp”. Andre føler, at en offentlig myndighed bliver trukket ned over hovedet på fristaden. Fællesmødet beslutter at afprøve millionerne i et år, hvorefter de skal evalueres. Samarbejdet havde skabt konflikter, og Christiania siger nej til millionerne fremover. Herefter bliver CA-BYG til Byggekontoret, hvor Fælleskassen overtager driften, så den økonomiske selvforvaltning kan fortsætte. I 1989 indfører Christiania et generelt byggestop, så der ikke længere kan inddrages nye arealer til opførelse af boliger. Det er fortsat muligt at erstatte dårlige boliger med nyt byggeri. Årene 1991-2001 er præget af Rammeaftalen 15 og forhandlinger med FNS. I det tiår fjernes 40 ”sorte pletter” 16 på og omkring voldanlægget. Omvendt er der i samme periode opført to nye boliger 17. Alle andre "nybygninger" er renoveringer, færdiggørelser, sanitære forbedringer, ombygninger og tilbygninger til eksisterende boliger. Alt sammen inden for de rammer, der er aftalt i Rammeaftalen.
Overordnet har vi valgt først at gennemføre projekter, der kan nedsætte vores omkostninger og således på lidt længere sigt øge vores muligheder for at finansiere de øvrige projekter. I praksis betyder det, at vi først har prioriteret en forbedring af el, vand, kloak og derefter fællesarealer, asfalt, grus, græs og træfældning. Først i 1990'erne er der rigtigt kommet gang i vedligeholdelsen af bygningerne i Byggekontorets regi, især mange store renoveringer af svampeskader i tagkonstruktioner.
Et andet væsentligt karaktertræk er idéen om selvbyg. Fristaden giver muligheden for selv at bestemme, hvordan tingene skal se ud, og kun fantasien sætter grænser. Her kan vi alle prøve kræfter som bygmestre lige fra den ihærdige teenager, der kommer lige fra byggelegepladsen til den stolte naver 18 med håndværk og erfaringer fra århundrede gamle traditioner.  Her skal en kvist ikke godkendes af myndigheder 19.
I stedet drøftes en ide med naboerne, og projektet fremlægges
på områdemødet. Samtidig er der en meget stor interesse
i at bruge miljørigtige løsninger i vores byggeri.Nye løsninger udvikles og afprøves. Christiania er et sted, hvor lovgivning ikke bremser udviklingen af nye teknikker som for eksempel afprøvningen af rodzoneanlæg, nye materialer og løsninger til husbygning eller bæredygtige opvarmningssystemer 20. Vi vælger ikke altid de ”normale” løsninger, men skaber grobund for de utraditionelle løsninger, der viser nye veje. Samtidig med vi gør vores egne erfaringer følger vi oftere bygningsanvisninger og normer. Dog aldrig lov for lovens skyld, men fordi den indeholder viden, sikkerhed og erfaring.
Op igennem 1990'erne er forbruget i nogle boliger og områder steget, mens andre områder bevidst har indrettet sig med et lavt forbrug. Kombineret med at priserne på el og vand stiger, betyder udgifterne, at vi måtte gøre op med tanken om en enhedsbrugsleje 21. Debatten har bølget i nogle år med argumenter for og imod: ”Målere synliggør den enkeltes forbrug og initierer til at spare”, over for ”individuel afregning betyder mere papirarbejde”. Med vedtagelsen af budget 2003 skal områderne betale for deres eget forbrug. I øjeblikket arbejdes der på, at alle boliger får opsat både el- og vandmålere.
Christiania har generelt mødt velvilje fra Socialdemokratiet og selvfølgelig fra partierne på venstrefløjen. Det Radikale Venstre spillede en afgørende rolle i VKR-regeringen. Her forpurrede de vedtagelsen af ”Lov om afvikling af Christiania” fremsat af Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. I stedet vedtager VKR-regeringen først Christianialoven i 1989 og efterfølgende lokalplan og rammeaftale.  1992 overtager en Socialdemokratisk ledet regering den praktiserede administration,
og der udvikles et samarbejde i forhold til Rammeaftalen og FNS.En ny borgerlig regering kom til magten med Dansk Folkeparti som støtteparti i november 2001. Den borgerlige regering ønsker en ny politik i forhold til Christiania og indfører i maj 2002 en opstramning af den administrative praksis. Dialogen og det samarbejde, der tidligere havde eksisteret mellem FNS og Christiania, bliver stadig mere besværligt og umuliggjort. Den selvforvaltning, der har været praktiseret, bliver kompliceret af bureaukrati, detalje-administration og lange diskussioner om terrasser, skure og farven på teglsten. Dette præger Christiania, og byggeaktiviteten og udviklingen af området falder drastisk.
En del af Christianialoven er et Landsplandirektiv, hvis primære indhold er en opsplitning af Christiania i to zoner – en byzone med boliger og erhverv og så en landzone, der ad åre skal renses for beboelse. På baggrund af Landsplandirektivet udarbejder Miljøministeriet en lokalplan for området. Christiania udarbejder op imod 90 indsigelser til denne lokalplan, der på trods heraf vedtages. Som modspil til Lokalplanen udarbejder Christiania i 1991 sin egen lokalplan – ”Den Grønne Plan”. Planen viser en levende og grøn by i tæt samspil med naturen og voldgraven. Der er tanker om økologi og ressourcebevidsthed i bydelen – idéer om husbåde, ungdomsboliger, fortætninger af boliggrupperne og rekreative områder ved søen. Lokalplanen og ”Den Grønne Plan” spiller frem til 2001 en central rolle for Christianias selvforståelse, udvikling og råderum. Planerne og målene i de to rapporter er langt hen ad vejen smeltet sammen og i vid udstrækning gennemført i blandt andet Rammeaftalen.
De første år blev aftalen fornyet hvert år, men i 1999 blev aftaleperioden udvidet til fem år. En del af Rammeaftalen går ud på, at der for hver aftaleperiode bliver aftalt en række betingelser for udvikling/afvikling af bygninger/boliger i de enkelte områder. Igennem årene har Christiania hele tiden levet op til aftalerne, og først med den nye  VK-regering i 2002 har fristaden fået
et enkelt påbud.Samarbejdet med FNS 23 om Rammeaftalen, Lokalplanen og ”Den Grønne Plan” har igennem de sidste 10 år betydet meget for Christianias proces og udvikling. Vores selvforståelse er påvirket og vores råderum stærkt begrænset af disse faktorer. Dette påvirker i meget høj grad vores selvforvaltning. I dag spørger vi ofte hinanden ”Hvad mon FNS vil mene om dette eller hint”, før vi hører naboens mening. Omvendt betyder loven om Christiania og Rammeaftalen, at de fleste christianitter har fået en helt ny opfattelse af Christianias tidshorisont. Christiania skal være her – vi bliver ikke nedlagt i morgen. Den viden virker meget positivt på lysten til at udvikle området og vores boliger. En stor byggeaktivitet både med ”offentlige” projekter og i boligerne har præget Christiania. Kvaliteten af byggerierne er også steget væsentligt. Det er den samme tro på Christiania og fremtiden, der her spiller ind. Årene 1993-2001 har været præget af en kraftig udvikling og vi har været i gennem en meget hastig proces. Vi er derfor overhovedet ikke enige i regeringens vurdering af, at lovliggørelse ikke er realiseret 24. Vi mener: Tværtimod.
 Hashrygning er en del af den kultur, som Christiania udspringer af.
Derfor har Christiania praktiseret et hashmarked uden salg af andre eller
hårdere stoffer. Et åbent marked, hvor varerne ligger fremme,
så kunder, gæster, pushere og andre christianitter tydeligt
kan se, hvad der sælges. Et princip som bliver stolt håndhævet,
udelukkende på baggrund af selvjustits.I de senere år har der været ført en politik og praksis i forhold til hash, der har betydet, at politiet har lukket hashklubber og andre hashudsalgssteder i den øvrige del af København og omegn. Det har til gengæld betydet, at antallet af hashkunder i Pusherstreet er steget. Udviklingen har desværre medført, at flere og flere af Christianias gæster kommer i egen bil til stor gene for Christianshavns beboere, der har måttet lægge gader, øjne og nerver til alt for mange tåbelige bilister. En problematik som Christiania er opmærksom på og har reageret på, men som også er svær at løse 25.
Mange Christianitter kommer fra Christianshavn 26, og omvendt er mange christianitter flyttet ud på Christianshavn. Christianshavnere bruger i deres hverdag Christiania, og christianitter bruger dagligt Christianshavn. Christiania er repræsenteret i Christianshavns Lokalråd, og her løses og drøftes mange konfliktpunkter. Der er også gennem årene afholdt mange debatmøder blandt andet i Christianshavns Beboerhus. Andre fælles konfliktpunkter er løst ved samarbejde og aktioner.  De sidste år har der været en tilbagevendende diskussion
om biltrafik og parkering i området omkring Christianias indgange 27.I de sidste ti år er boligpriserne på Christianshavn steget betydeligt, og der er flyttet nye pengestærke beboere til, der langsomt forandrer miljøet på Christianshavn. De nye christianshavnere bruger ikke i samme grad Christiania som fristed. Samtidig betyder de nye brugere og beboere af Holmen også en øget biltrafik, der særligt om morgenen og eftermiddagen når helt uacceptable højder.
Christianias struktur giver gode muligheder for at være med til at tage beslutninger og medfører et stort kendskab til hinandens forskellige meninger og holdninger. Strukturen giver også holdbare og hurtigt gennemførte løsninger, når det lykkes at skabe enighed omkring en problemstilling. På Christianias fællesmøder og områdemøder er idealet at skabe konsensus ved hjælp af fornuftig dialog, hvor det bedste argument – accepteret af alle parter – skaber baggrund for beslutningen. Magten ligger i lokalsamfundet og ikke på et fjernt kontor i statens administration. Derfor er det nødvendigt at se de mennesker i øjnene, som berøres af nye beslutninger. På Christiania er det ikke muligt at gemme sig bag et bureaukratisk hierarki; derfor må man tage ansvar for sine holdninger og argumenter.
 Vi
bliver nødt til at være mere åbne over for hinanden
end i andre bykvarterer, og det giver en større tolerance samt
en psykisk robusthed og styrke i forhold til det daglige samspil og liv.
Man kan måske indvende, at Christianias beslutningsstruktur ikke
har ført til et problemfrit samfund, men det har i høj
grad ført til et lokalsamfund, der kan tage hånd om en lang
række problemer, uden offentlig støtte og indgriben.Christianias beslutningsstruktur har også indflydelse på måden, de fleste virksomheder og arbejdspladser organiseres på. Her er kollektiv ledelse snarere reglen end undtagelsen. Dette fremmer den enkelte medarbejders motivation og interesse i arbejdspladsen og er med til at give arbejdet mening for den enkelte, der ikke blot føler sig som et redskab til at opbygge virksomhedens værdi eller som en lønslave, men som en værdifuld medspiller i at få samfundet til at fungere på den bedst mulige måde.
Nærmiljøet i den lille landsby er vi er meget stolte af, og vi følger hinanden fra vugge til grav. Christianias 32-årige eksistens har bevirket, at mange har boet her over en længere årrække. De tætte og langvarige relationer beboerne udvikler indbyrdes, er medvirkende til at give en stærk identitetsfølelse for den enkelte borger i Christiania og skaber et stærkt tilhørsforhold både til andre christianitter og til stedet og bygningerne. C  hristiania
modvirker en fremmedgørelse og ansvarsforflygtigelse
i forhold til omgivelser og medmennesker, som ellers er et karakteristika
ved det moderne samfund.Tilhørsforholdet er så stærkt gennem årene, at en afvikling eller normalisering af Christiania kan medvirke til en følelse af ”statsløshed” hos en større gruppe mennesker, hvilket efterfølgende vil kunne give store problemer.
Vi kender hinandens børn og ved hvor de bor, og dermed ved vi også, om de er på ”afveje” hjemmefra. De ældre og de fysisk svagelige bliver der ligeledes taget hånd om, enten ved nabohjælp eller gennem vores beboerrådgivning Herfra og Videre.
Christiania har i dag etableret fire børneinstitutioner, som vi selv afholder alle udgifter til. Institutionerne er i dag normeret til: • 12 vuggestuebørn • 21 børnehavebørn • 21 fritidshjemsbørn • 21 børn i klubtilbud. Vi mener, at Christiania sparer Københavns kommune for et stort beløb ved vores selvfinansierede børneinstitutioner. De er berømte og får ofte henvendelser og besøg fra skoleklasser og børnehaveseminarier fra såvel Danmark og udland. En af de ting, der ofte fremhæves af især pædagoger, er fordelen ved, at børnene både bor og går på institution i det samme område. Det giver et usædvanligt stærkt socialt netværk, og medarbejderne på institutionerne får et godt indblik i de enkelte børns vilkår uden for ”arbejdstiden”. Samtidig er området privilegeret med velegnede udendørs- og indendørsfaciliteter, og vi har ingen biltrafik. Alt i alt betragter vi Christiania som et lille paradis for vores børn, og vi er naturligvis ikke interesserede i at nedlægge institutionerne. Vi vil blot gøre opmærksom på, at der her er en udgift – som normalt er en kommunal forpligtelse – der suverænt varetages af Christianias Fælleskasse.
I en husstandsomdelt folder påstår han, at børnene på Christiania lider overlast på grund af kriminalitet, misbrug og dårlig sundhedstilstand. Og at lungebetændelse, leverbetændelse og tuberkulose er i overrepræsentation.  Sundhedsplejersken
skrev på den baggrund i Christianshavneren 29,
at ”det absolut intet har på sig, tværtimod er børnene
på Christiania sunde, glade og raske børn, der lever et
godt liv med nærhed og trygge rammer.Børnene lever i et lille samfund, hvor de kan overskue hverdagen. Mange går i daginstitution i nærheden af hvor mor og far arbejder – de ved hvor købmanden, bageren, grønthandleren med mere er. Børnene kan færdes frit, da alle gader fungerer som gågader, og alle voksne passer på børnene”. Sundhedsplejerske Randi Steen fortsætter: ”Lad mig slå fast, at ingen børn på Christiania har: • stukket sig på kanyler – jeg har aldrig i de 20 år, jeg har arbejdet her, hørt eller set nogen, der har stukket sig på en kanyle. • tuberkulose. De bliver undersøgt en gang årligt. • og ingen har leverbetændelse”. Hun slutter sit indlæg: ”Jeg oplever børnenes forældre som ansvarsfulde forældre, der er interesserede i deres børns opvækst. Som andre forældre lytter de til de råd og den vejledning, jeg giver”.
Derefter mangler vi aktiviteter til de unge, der i denne alder har behov for at afprøve grænser og finde egne positioner i livet. I vinteren 1996 blev der derfor taget initiativ til at skabe nogle aktiviteter uden for de gængse rammer med en skitur til Norge for en udvalgt gruppe. Turen havde den tilsigtede effekt, og der har siden været flere ture med samme gruppe børn, under parolen ”Ud af Røret”. Projektet er blevet populært, og tilbuddet er blevet udvidet, så der nu er tre grupper med i alt 45-55 unge i alderen 10-16 år, der får tilbud om en sommer- og vintertur.  Til
finansiering af disse ture afholder Ud af Røret løbende
arrangementer, hvor børnene og de unge selv deltager. Da de unge
i lang tid har manglet et sted at være, har det ført til,
at der er ved at blive lavet en ungdomsklub for de unge på Christiania,
hvor de også her i samarbejde med et par voksne skal forsøge
at køre klubben 30.
Tidligere fungerede et mere ad hoc-præget rådgivningsarbejde bl.a. i forbindelse med Christianias aktioner mod de hårde stoffer. I 1988 blev HoV en fast rådgivningsenhed finansieret via Finansloven, da de sociale myndigheder havde svært ved at arbejde på Christiania. HoV ledes af en bestyrelse på syv personer. Heraf er fem christianitter valgt på et fællesmøde, samt to repræsentanter udpeget af Forsvarsministeriet. Arbejdsopgaver: • Individuelt opsøgende arbejde. • Misbrugsarbejde rettet mod alkoholmisbrug finansieret af Storbypulje. • En særlig Christiania ordning som supplement til den kommunale hjemmehjælp. • Aktivering/jobtræning. • Samarbejde med sundhedsplejersken. • Samarbejde med Socialcentret om børne- og familiesager. • Støtte til psykisk syge i et tæt samarbejde med Støtte- og Kontaktcentret i Linnèsgade, Distriktspsykiatrien og psykiatrisk skadestue. • Grønlændere støttes via et caféprojekt i et samarbejde med POQs grønlandske socialrådgiver.
Christianias Sundhedshus er et alternativ til det etablerede sundhedssystem
og er først og fremmest et førstehjælpssted, hvor
alle kan få råd og vejledning, urter, vitaminer samt anden
alternativ og forebyggende behandling. Sundhedshuset har efter mange års
erfaring opbygget en stor kompetence i sårbehandling, som får
stor anerkendelse fra det etablerede behandlingssystem.
1 Beboerrådgivningen modtager over Finansloven.
|
På Christiania
har vi altid haft utroligt mange drømme og planer for, hvordan
vores bydel kunne udvikle sig. Byen har været befolket af et hav
af ildsjæle, der har brændt for en ide – og på Christiania
har de haft muligheder og et frit rum til at realisere disse ideer.
Derfor
undgår vi bevidst en elitær og topstyret udvikling af vores
by. Her skal altid være plads til drømme og ildsjæle
med socialt og fysisk frirum til at udvikle nye ideer og initiativer.
Udgangspunktet er altid, at beboerne selv skal bestemme, hvorfor, hvornår
og hvordan vi skal udvikle vores by.