Christianias udviklingsplan 1994

forside

Denne udgave er udfærdiget på baggrund af planer fra Christianias enkelte områder,
tilsat uddrag fra Den Grønne Plan, 1991
Samt uddrag fra bl.a. Byggekontorets årsrapport, 1993.

Vedtaget på Christianias fællesmøde.

Enhver kopiering er velkommen.

Christiania d. 28 marts 1994

introman

Indholdsfortegnelse

Oversigtskort over Beboelse og bebyggelse

Oversigtskort over de enkelte områders planer mht. Grøn Plan

I. DE KULTURHISTORISKE VÆRDIER
Voldanlæggets tilstand, beplantning og vedligeholdelse
Elmesygen og udskiftning af vegetation
Tømmergraven mellem Refshalevej og Holmen
”Søen” (Stadsgraven)
Vandgravene omkring krudthusene
De Kulturhistoriske bygninger

II. FÆLLES & OFFENTLIGE BEKVEMMELIGHEDER
Stort oversigtskort over indgange, veje/stier, trapper, toiletter, bålpladser og legepladser
Bilfri by
Omkringliggende (kommunale) veje
Parkeringspladser
Adgangsforhold til Christiania
Lokale erhverv og service
Offentlige bekvemmeligheder

III. DE GRØNNE OMRÅDER OG BEBYGGELSEN
Friarealer og grønne områder
Bebyggelsen
Bygningsvedligeholdelsesfinansiering

IV. ØKOLOGISK FORVALTNING
Energitilførsel, vand og affaldshåndtering
– Elforsyning
– Vandforsyning
– Behandling af gråt og sort spildevand
– Tilstanden på spildevandsnettet
– Affaldssortering

V. KONKLUSION

VI. BAGSIDEBILLEDE

indhtegn

I. DE KULTURHISTORISKE VÆRDIER

”Vores udgangspunkt er det historiske voldanlæg og det kulturskabte landskab med natur og bebyggelse, der er opstået gennem godt 300 år som militæranlæg, og gennem de sidste 20 år i Christianias varetægt.”
(Grøn Plan fra 1991)

Siden området i 1971 blev befriet, har det været et beboet område, åbent for den besøgende offentlighed. Reguleringen af bebyggelsen og forebyggelse af slid er led i beskyttelsen af naturværdier og voldanlæg.

Voldanlæggets tilstand, beplantning og vedligeholdelse

Som altid er det gamle voldanlæg og omgivelserne omkring ”Søen” genstand for en massiv strøm af besøgende (mennesker der ønsker at koble af fra dagligdagens stressfaktorer og nyde freden). Det kræver gode stier, trapper og vegetation afpasset efter det daglige ”slid”.

I 1989 blev Ulriks Bastion gennemrenoveret, da denne er en af de mest besøgte. Den får det stadig bedre, efterhånden som græs og bundplanter gror og holder på voldens skrå sider, men stykket fra Ulriks Bastion og ned til Christianshavns kommunale voldanlæg er i dårlig stand og trænger til renovering. Der er nogle steder, hvor der for år tilbage er blevet gravet uhensigtsmæssigt i volden, hvor den står og gaber lidt, men det er ikke alarmerende og vil blive udbedret i nærmeste fremtid. Som helhed har volden det godt, og der vil blive sået græs, hvor der trænges.

Fra Gartnergruppens årsrapport 1993:
”I forbindelse med genopretning af vej og terræn efter nedgravning af elkabel er der lagt egetræsstammer i den nederste kant af volden for at hindre nedskridning af jord fra volden. På samme strækning er etableret kystsikring, da søbredden var ved at skylle væk. Kystsikringsarbejdet fortsætter i 1994.”

Elmesygen og udskiftning af vegetation

Da ca. 60% af træerne på Christiania er elm, har elmesygen gode tider. Der er nok at gnave af. Christianias gartnergruppe har ret godt overblik over situationen og har prioriteret at fælde træerne på de steder, hvor de døde træer er til fare for mennesker og dyr, eller steder, hvor det rent visuelt er et ”must” at skifte beplantningen ud med lys-træer, f.eks. eg, ask og birk, så der gives plads til en rig bundvegetation. Nogle steder bliver træerne stående for at give bolig til spætter, insekter, slyngroser, kaprifolier og efeu. Meget af vedligeholdelsen bliver udført af gartnergruppen, noget bliver lavet af beboerne i de lokale områder, en lille smule udføres i udenbys entrepriser.

Tømmergraven mellem Refshalevej og Holmen

Dette vandområde vil indenfor få år overgå fra militæret til civilt farvand – og hvis Refshalevej samtidig ændrer sig mod ”smal brandvej i grønne omgivelser” – så bliver Tømmergraven i højere grad fristadens vindue mod vest og mod byen. Der er masser af muligheder langs Tømmergraven, og der vil blive nedsat en arbejdsgruppe til udarbejdelse af konkrete planer.

sejlsoen
”Søen” (Stadsgraven)

I Christianias første år var ”Søen” et yndet badested i sommerhalvåret.
Nedgravningen af højtryks-kloakledninger fra pumpestationen på Kløvermarksvej til Lynetten medførte en begyndende forplumring. Dette fænomen forværredes yderligere, da friskvandsforsyningen til den Ydre Voldgrav blev sløjfet ved udbygningen af Amager-forbrændingen. Den forringede vandkvalitet fik CA-nitterne til at registrere og løse mangelfulde afløbsforhold ved beboelserne langs søbredden. Samt selvfølgelig at tage kontakt til de kommunale myndigheder, hvilket medførte (lange og seje) forhandlinger mellem Christiania, Christianshavns Lokalråd og Københavns Kommune. Foreløbig har forløbet vist sig givtigt i og med tilblivelsen af et automatisk sluse anlæg til udskiftning af det stillestående brakvand i Stadsgraven er etableret.
Vandet i søen var klart i august 1993 for første gang i 14 år. Der er stadig næringsstoffer bundet i sedimentet, samt – hvad der er langt mere alvorligt – en kraftig tungmetal forurening visse steder. På dette sidste problem er der ikke fundet en løsning. Det medfører, at den ellers oplagte mulighed for ”dyrkning” af muslinger, rejer, samt ålefangst er begrænset. Problemet er ikke Christiania-skabt, så udfra reglen om, at forureneren betaler, ser vi frem til initiativ fra relevant side. Også den Ydre Voldgrav har det slemt og burde renses op. På Christiania prioriteres dette højere end oprensning af moserne, som ikke er forurenede.

Søbredderne bliver nogle steder sikret ved hjælp af nedbankede egetræs-stammer, andre steder gror sivskoven frodigt og leverer en naturrig beskyttelse af bredden.

Vandgravene omkring krudthusene

Skoven accepterer oprensning af moserne i et 2-3 m bredt bælte omkring krudthusene med en lille bro, så man kan kommer over.

Den resterende del af moserne fungerer fortsat som rensningsanlæg for gråt spildevand for beboerne i området – som åben vandhave og som uberørt krat til fugle og flora.

De kulturhistoriske bygninger

På Christiania er mange typer huse, mange af enestående arkitektonisk værdi. Der er gennem årene blevet bygget op, revet ned og bygget om, og standarden på husene bliver stadig bedre.

De af militæret opførte, bevaringsværdige bygninger på Christiania indgår i Rammeaftalen:

”På bevaringsværdige bygninger foretager Christiania en byggeteknisk gennemgang over de brandmæssige, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold.

Christianias Byggekontor fortsætter, på opfordring fra områderne, gennemgangen af ”bevaringsværdige bygninger” … Heraf fremgår, hvilken stand bygningerne er i, og af sikkerhedshensyn udbedres akutte mangler hurtigst mulig.

Til- og ombygninger på bevaringsværdige bygninger skal udføres byggeteknisk forsvarligt og under hensyntagen til Christianias arkitektur og bygningernes egenart ..” (Rammeaftalen, bilag til punkt 4)

Af bygningerne fra militærets tid er ca. 40 erklæret bevaringsværdige af Staten. Som eksempel på, at Christiania værdsætter og vedligeholder disse bygninger, citeres fra Dyssens udviklingsplan, 1993:

”Den Kosmiske Blomst, Fakirskolen, Autogena og Aircondition er navnene på de fire vinkelgårde på Dyssen … Fra at være mørke og kolde … er disse bygninger gjort beboelige bl.a. ved at :

* de har gået flere vinduer og døre
* de er blevet isolerede
* de er brandsikrede
* de har fået el, vand, kloak eller sivedræn

Tagetagerne er også blevet isolerede, og kviste er i mange tilfælde føjet til. På trods af ”indgrebene” er der ikke blevet ændret på selve strukturen eller de bærende konstruktioner. Autogenas tage, som brændte delvist for ca. 17 år siden, er blevet genopbygget efter den oprindelige konstruktion.

Aircondition, som er den af vinkelgårdene, der har gennemgået de fleste forandringer, blev sidste år efterset af en byggeteknisk gruppe med bl.a. en uvildig sagkyndig, som fandt huset godt bevaret. Kun tagstenene må skiftes i en ikke for fjern fremtid.”

Med hensyn til krudthusene i Bjørnekloen og Den Blå Karamel har der været skabt en del forvirring, hvor pressen har bragt citater om, at krudthusene ikke ligger på Christiania, men er nabo, og derfor ikke noget Christiania-anliggende.

Af lokalområdeafgrænsningerne i regeringens lokalplan fremgår det bl.a. på kortbilag 1 (lokalplanens afgrænsning), at begge Bastioner ligger på Christianiaområdet. Og i Rammeaftalen: ” … bekræftes beboernes brugsret til området som helhed.” I respekt for klausulerne om bevaring og anvendelse til offentlige og fælles formål ser områderne frem til at deltage i beslutninger om de 2 krudthuse.

For detaljer vedrørende andre huse på Christiania henvises til Byggekontorets rapporter.

II. FÆLLES & OFFENTLIGE BEKVEMMELIGHEDER

Stort oversigts kort over indgange, veje/stier, trapper, toiletter, bålpladser og legepladser.

”I årtusinder har menneskesamfundet levet i plante- og dyresamfundet. Vi må skabe en sammenhæng mellem vores arbejde og den vilde natur. Børn vil bo og ha’ adgang til naturen. Voksne vil bo og ha’ adgang til både naturen og kulturen. Natur og kultur er en del af fremtidens by.”
(Grøn plan 1991)

Bilfri by

Christiania er en bilfri by. Tungere varetransport er dog accepteret, og de nødvendige adgangsveje for udrykningskøretøjer er selvfølgelig tilstede. De ”bløde” trafikanter har altid fortrinsret. Derfor bør Christiania have særstatus i forhold til færdselsloven.

stenhugg

Omkringliggende (kommunale) veje

Christianias areal er afgrænset mod syd af Bådsmandsstræde, mod vest af Prinsessegade og mod nord og nordvest af Refshalevej/Forlandet.
Den tilgrænsende strækning af Bådsmandsstræde har status som privatvej, med de respektive sider tilhørende Christiania og Københavns kommune (Nobels Fabrik, Christianshavns Idræts Klub CIK og Almennyttigboligbebyggelsen, Voldboligerne). Prinsessegade er fordelingsvej for den nordlige del af Christianshavn, med en del tung trafik og HT buslinie 8. Refshalevej følger grænsen imellem Christiania og Tømmergraven.

Parkeringspladser

I Bådsmandsstræde findes parallelparkering langs gaden, som ikke er underlagt parkeringsbilletsystemet. En bedre udnyttelse kunne opnås ved etablering af parkeringsbåse på kommunens side vinkelret til gaden, evt. adskilt med beplantning.
Langs Refshalevej planlægges der etablering af parkeringsanlæg fra Prinsessegade til den Grå Hal, på begge sider af vejen.
Længere henne ved vejsvinget, på en trekantplads ved Løvehuset og Multimediehuset, planlægges der etablering af yderligere parkering. Der ønskes også etablering af parkeringspladser nord for Bjørnekloen (Frederiks Bastion).
Ved Norddyssens indgang (Forlandet 2) er der etableret parkeringsareal, dog med behov for en del reetablering efter kommunens opgravningsarbejde.

ladcykel

Indtil drømmen om omdannelsen af Refshalevej realiseres, ønskes der yderligere etablering af ’bump’ langs strækningen, som støder op til områderne Nordområdet, Den Blå Karamel og Bjørnekloen, samt en udskiftning af den eksisterende ”motorvejsbelysning”.

refshale

Adgangsforhold til Christiania

Lukningen af hovedindgangen ved hjørnet at Bådsmandsstræde og Prinsessegade medførte en større benyttelse af de andre indgange, på godt og ondt. Kort tid efter lukkedes gitterporten ved Fredens Ark. Disse indskrænkninger har resulteret i en overbelastning af indgangen ved Rosenhuset med en koncentration af ankomst af taxaer og privatbiler, busser, cyklister og fodgængere. Indkørselsmuligheder til bykernen blev koncentreret på Refshalevej, ved Den Grå Hal og ved enden af Multimediehuset. Øvrige indkørselsmuligheder findes for enden af Langgaden ved Børnehuset og i hver ende af Dyssestien. I et oplæg, udarbejdet sammen med Christianshavns Lokalråd, til løsning af de trafikale problemer omkring Christiania, var hovedtanken en spredning af de forskellige trafikarter over flere indgange.

Ved Fredens Ark (og Eng), er der tale om at udbedre eller åbne indgangene ved Søen (Stadsgraven) og på voldkronen. Åbningen af gitterporten imellem Fredens Ark og Bomhuset har været på tale i forbindelse med etablering af taxaholdeplads i Bådsmandsstræde, men denne åbning har netop været emne for de fleste indsigelser mod projektet.

plankrva

Psyak-området har vedtaget et nyt plankeværk ud mod Prinsessegade, da det gamle er faldefærdigt. Udformningen inddrager indgangen ved Rosenhuset, og indbyggede udgange, kun åbentlige indefra.
I begyndelsen af 1993 blev der ansøgt hos kommunen om etablering af et fodgængerfelt i Prinsessegade, mest af hensyn til skolebørnene. Dette blev afslået, endog som forsøgsordning.

Ved Røde Sols Plads etableres der portal, skiltning og belysning og den eksisterende grusbelægning vedligeholdes. Skiltning ved stoppestedet er etableret. Der etableres i øvrigt bænke og borde for Christianias gæster.

Vejen ind langs Den Grå Hal gøres til et grønt område, når en evt. ny vareindkørsel etableres ved Løvehuset.

Indkørslen ved Multimediehuset er ikke inkluderet i nogen planer.
Indkørslen ved Børnehuset er ikke inkluderet i nogen planer.
Indkørslen ved ”Bastionen”, krudthuset i Den Blå Karamel er blevet istandsat/restaureret på Sekretariatets (FNS) foranledning og bekostning.
Ved den nordlige ende af Dyssestien er der foreløbigt ingen ændringer planlagt.

Der findes yderligere adgangsmuligheder for de ”bløde” trafikanter ved Løvehuset, ved hver ende af Loen, adskillige steder langs volden fra Børneengen (Vilhelms Bastion) til Bjørnekloen (Frederiks Bastion), samt via stien/broen fra Kløvermarksvej til Syddyssen.

Veje, stier & trapper på Christiania

Christianias sti- og vejnet er som nævnt kun beregnet til neddæmpet motorkørsel. Hoveddelen af den tungeste trafik, dvs. varekørsel, findes imellem de to indkørsler ved Refshalevej, og enten hen ad Langgaden mod Den Grønne Hal og Nemoland eller i og omkring Mælkevejen, med den længste kørsel hen til Loppebygningen.

Belægningen er en vekslen af asfalt, brosten og grus. Der er præg af de mange opgravninger i forbindelse med vedligeholdelse og omlægning af de underjordiske forsyningsnet eller pga. slid. Udbedring af belægning og etablering udføres løbende.
Langs voldene og Søen mangler der stadig nogle steder tilstrækkelig afvanding af stiforløbene. Trapper af forskellig udformning er eller skal etableres for at standse nedslidningen af voldanlægget. I nogle tilfælde etableres foranstaltninger til at begrænse eller standse nedslidningen forårsaget af færdsel af mennesker og dyr (heste og hunde).

Dyssestien er stillevej og lukket for motoriseret trafik, dog med mulighed for tungere varekørsel og udrykningskøretøjer. Der er etableret ”bump” på Norddyssen, hvor yderligere forhindringsforanstaltninger er på tale. ”Bump” etableres på Syddyssen i fremtiden.

I Bjørnekloen ønskes der renovering af (alle) stianlæg.

I Den Blå Karamel er stien på voldkronen belagt med grus. Stien ved voldgraven ønskes bevaret som natursti. Stier og trapper istandsættes løbende, f.eks. er én trappe nyrenoveret og én står til udskiftning.

rosoplad

I Nordområdet udvikles og vedligeholdes veje og stier med grusbelægning. Både stien på voldkronen og ved voldgraven fra Chateau til Hangaren trænger til forbedring. Disse stiforløb langs søbredden, som ligger i naturomgivelser, er planlagt som gangstier på ca. 1 meters bredde, med mulighed for kørsel med cykelvogn.

Mælkebøtten har belagt Grønnegade med genbrugsasfalt i samarbejde med Nordområdet. Asfaltbelægningen ved Porten og Rådhuset skal renoveres. Skiltning om at benytte trappe op ad volden opsættes, og oversigtskortet renoveres. Desuden etableres lys ved stien ned til Dyssebroen.

I Fabriksområdet er der repareret trapper og udført sti- og arealpleje.

I Psyak, ved plænen, etableres der en sti langs de små huse ved tilbagetrækning af haverne.

Ved Fredens Eng, vil der blive lavet trappe op over volden i løbet af året 1994.

Derudover vil etablering af en sti fra Bjørnekloen langs vandet til Norddyssen skabe et mere trygt og behageligt forløb for de spadserende.

smedjen

Offentlige bekvemmeligheder

De offentlige toiletters beliggenhed fremgår af ”Det store oversigtskort”. Etablering af flere offentligt tilgængelige toiletter er ønskeligt for at imødekomme de besøgendes behov, men pt. foreligger ingen konkrete planer.

Der findes Legepladser nedennævnte steder:

”Dyreparken” ved Loppebygningen
Projekteret legeplads ved Psyak Building
Ved Indkøberen
På Børneengen
Ved Sølyst
Ved Sommercafeen på Norddyssen

legeplad

III. DE GRØNNE OMRÅDER OG BEBYGGELSEN

Der er nu gået 8-9 år siden Christianias største byggeboom var på sit højeste. Stemningen og optimismen var i højsædet på dette tidspunkt, efter at en civil befolkning af CA-nitter for første gang i nyere historie havde indgået aftale med en voldelig rockergruppe og afvæbnet og afkriminaliseret dem. Det mindre heldige var, at de naturskønne områder omkring voldanlægget og søen blev overplastret med huse, og skure af større eller mindre skønhed. Freden og det rekreative var ganske gået fløjten, og der rejste sig en kraftig kritik, både in- og eksternt. Det medførte et byggestop allerede i december 1987 og fremlæggelsen af skitsen til en Grøn Plan i 1988. I september 1991 kom der en samlet plan for, hvordan bysamfund, natur og økologi kan integreres i en større helhed.

Siden er mange beboelser blevet samlet i grupper. Fugtige og uheldigt placerede huse er blevet forbedret eller flyttet hen til mere æstetisk forsvarlige positioner. Dette har bevirket, at rumoplevelsen er kommet tilbage: Man kan nyde tilstedeværelsen af træer, urter og fugle og mærke vinden i ansigtet. Med nogle få rokeringer og ombygninger (ca. 10 stk.) er den acceptable balance mellem grønt og beboelse nået i de sårbare og naturskønne områder.

Siden 1987 vil der i alt være nedlagt ca. 50 boliger på Christiania, når Den Grønne Plan er realiseret. Vi har så nået vendepunktet, hvor der ikke skal nedlægges flere boliger, men opbygges på udlagte byggefelter.

Friarealer og grønne områder

Alle Christianias delområder indeholder større eller mindre friarealer, som kræver vedligeholdelse og udvikling for at styrke de rekreative kvaliteter. De enkelte områders særpræg afspejles i deres handlingsplaner. I hele Christiania undgås private hegn og haver så vidt muligt.

Dyssen
Strækningen imellem vinkelgårdene Autogena og Aircondition er grønt område, hvor der ligger én oprindelig grundmuret bygning, benyttet til is/kaffe hus med tilknyttet legeplads og beboelse. Nord herfor findes Christianias komposteringsanlæg som et grundmuret drivhus. Langs hele strækningen nord for Autogena er søbredden fri for bebyggelse. Nord for Aircondition er der blandet rørskov og græspletter med træer og lav bebyggelse. Arealet tænkes bevaret således, kun med almindelig vedligeholdelse, fortrinsvis træbeskæring.
Syddyssen har tre grønne områder: Hele volden bagved og omkring Den Kosmiske Blomst, åbningen ud mod Søen, kaldet Golfbanen, og volden mellem Dragehuset og Snesol, samt Engen er grønt og bliver holdt fri for bebyggelse. Søfronten bliver ikke yderligere bebygget.

Bjørnekloen
Træer, planter, buske, stier og veje har stort set passet sig selv. Der eksisterer rastepladser på voldens østlige spids og den nordlige søbred. Selve volden og søbredden holdes fri for bebyggelse, når de eksisterende to bygninger/skure er væk.

Den Blå Karamel
På den renoverede voldspids er et åbent, græsbevokset område etableret som opfylder et behov for rasteplads. Et nærliggende multlokum er åbent for offentligheden.

Nordområdet
Kolonihaveområdet bibeholdes som grønt åndehul. Den grønne plads på Børneengen friholdes for bebyggelse. Trapper vedligeholdes og stier udbygges som grusveje. Området skal gøres mere indbydende. Standarden er højnet gennem projekt ”fra græsrod til trætop”.

Mælkebøtten
Volden ved gennemgangen til søbredden sikres. Kystsikring hen til Dyssebroen er tæt på fuldførelse, inklusiv etablering af bålplads. Områdets centrale plæne (Omeletten) vedligeholdes.

Løvehuset
Plænen med tilhørende beplantning vedligeholdes. Der er ingen planer om større ændringer.

Fabriksområdet
Fremtidsskovens træer beskæres efter behov, og voldterrænet udbedres og vedligeholdes som på det øvrige Christiania.

Mælkevejen
Kastanie-alléen vedligeholdes med passende beskæring.

Psyakområdet
Ved Røde Sols Plads etableres der bænke og borde for Christianias gæster og yderligere beplantning i form af grønne anlæg.
Arealerne mellem husene afprivatiseres. Plænen indhegnes, græsset renoveres. Nogle faste borde og bænke etableres langs sydsiden.
Foran Psyakbuilding laves legeplads for kvarterets børn, samt børn af besøgende.

Fredens Ark
Fredens Eng, som lejlighedsvis bruges til fodbold, vedligeholdes. Voldterrænet udbedres og vedligeholdes.

Prærien
Den grønne beplantning opretholdes og passes som fællesareal.

soen

Bebyggelsen

Christianias varetagelse af den efterladte bygningsmasse fra militæret har omdannet området til en landsby i storbyen.

”Intensiveringen i gennemførelsen af vedligeholdelsesprojekter har hvilet på vores demokratiske struktur med områdemøder og byggemøder i centrum …”
(CA-årsrapport 1992, s.2)

I nogle tilfælde vil beboere/områder vurdere, at en bolig er sundhedsfarlig eller malplaceret i forhold til balancen mellem bebyggelse og grønne områder. Da ingen kan tvinges til at opgive deres bolig, bliver der i fællesskab arbejdet på opgaven vedrørende genhusning eller erstatningsbolig. Det kan forekomme, at boligen fjernes, uden at bostedet nedlægges. Ved genopbygning og nybyggeri inkluderes bestræbelser for genbrug og økologiske tiltag og en tilpasning i omgivelserne.

”Derfor må vi i de enkelte tilfælde nyvurdere vores beboelse, og den enkelte må se sit hus med fællesskabets øjne …”
(Grøn Plan, s.5)

Blandt de få regler vi har på Christiania, findes vedrørende bebyggelsen:

Stop for nye bosættelser på vold og ved søbredden (siden 1987)
Alle større til- og ombygninger skal godkendes på områdemøde
Boliger må ikke handles

Områderne har udpeget bestemte retningslinier for deres videre udvikling:

Dyssen
På Dyssen ligger 4 vinkelgårde og 3 store murede huse. Resten af beboelserne består af mindre bosteder, hvoraf mange er samlet i grupper med store grønne arealer imellem.
Dyssen mener, der godt kan placeres yderligere 1-2 huse i boligområdet mellem Aircondition og Okkulte Skole. Den sydligste skurvogn nord for Aircondition erstattes i løbet af 1994 med et økologisk hus. Desuden er der muligheder for eksperimenterende boligbyggeri mellem Fakirskolen og broen.
På eksisterende huse må der gerne opføres tilbygninger, i det omfang tegningerne er godkendt af et områdemøde, og hvis området skønner, at tilbygningerne er byggeteknisk forsvarlige og tager hensyn til bygningernes egenart.
På længere sigt ønsker Midtdyssen at erstatte nogle af skurvognene med økologiske huse og at opstille servicehuse.
Autogena er i gang med at opføre et multlokum. Aircondition vil opføre et cykelskur. Ved Fakirskolen er planlagt et økologisk hus. Alle tre byggerier ved nordenden af vinkelgårdene.

Bjørnekloen
Der etableres erstatningsboliger til de to bebyggelser på volden og ved søbredden i forlængelse af den eksisterende boligenklave.
Der pointeres endnu engang, at Vadestedet kræves bevaret som beboelse, da huset er en af de tre oprindelige bygninger i området og ikke er til gene for omgivelserne eller forbipasserende.

mombos

Den Blå Karamel
Bosættelsesstoppet fra 1987 fastholdes. Bunkeren er ophørt som beboelse. Området omkring den er tømt for materialer og er nu offentlig, grønt område. Joker har revet sin skurvogn ned og har etableret en boplads ved Refshalevej. Franks hus ved søen er fjernet ved fraflytning. Der er enighed om, med tiden at erstatte Beates 2 skurvogne med en mere komfortabel bolig på samme sted.
Området ønsker nye byggesteder langs Refshalevej til genhusning.

Nordområdet
To boliger ved søbredden nedlægges ved fraflytning. Hangaren bygges om, så den passer ind i sø- og voldmiljøet. Perlen flyttes til området syd for 6. sans. Hermed samles beboelsen, og større dele af søbredden frilægges. Yderligere beboelse ved søen kan ikke finde sted. Der ønskes nye byggesteder langs Refshalevej til genhusning. Området stiller særlige krav til dette nybyggeri.

Mælkebøtten
Der ønskes bedre udnyttelse af beboelsesbyggeri i Grønnegade, f.eks. erstatning af skurvogne med faste rækkehuse. I underetagen af Bananhuset færdiggøres som planlagt vaske- og baderum.
Skurene ved Søen fjernes, når de er blevet ledige ved naturlig fraflytning. Området ønsker, når tiden nærmer sig for fraflytning, at fremlægge detaljeret plan og tegning over et økologisk byggeri ved Søen.
Byggefeltet ved Tom-Toms hus udnyttes. Detaljeret tegning fremlægges medio 1994.
Der er gennemført diverse bygningsreparationer og renoveringer i området, og flere følger.

Løvehuset
Området er fuldt udbygget. Der ligger ingen planer om nybyggeri, bortset fra etablering af affaldssorteringsplads med mur, vandhane og afløb.

Fabriksområdet
Området anses for stort set udbygget og der foreligger på nuværende tidspunkt ingen planer om yderligere bosættelser. Men for at få plads til de opvoksende generationer, vil der fortsat være behov for at udvide boliger med tilbygninger, som skal godkendes med tilhørende tegninger på områdemødet, for at sikre de udføres byggeteknisk forsvarligt og under hensyntagen til bygningernes egenart. Der er gennemført diverse bygningsreparationer og renoveringer i området, og flere følger. Området har en vision om en svømmehal i forbindelse med Badehuset.

Mælkevejen
Området er fuldt ud bebygget, men der er stadig mulighed for at inddrage arealer i eksisterende bygninger.

Psyak
En eller flere af beboelserne på Røde Sols Plads ønskes erstattet med et økologisk hus. Servicehuset ønskes renoveret. Desuden overvejes offentlige toiletter i forbindelse med den nye parkeringsplads.

Fredens Ark
Området gør klar til at gå i gang med udbedringerne af svampeskaderne på loftet. Der foreligger detaljeret analyse af svampeskaden ud mod Bådsmandsstræde. Ved en opsparing af ca. 750.000,-kr vil renovering iværksættes. Barakken og tilstødende område vil blive erstattet med en institution eller boligbyggeri, når nuværende beboere har skaffet sig anden bolig. Den tidligere Antik-lade overfor Arken er sat i stand, og bliver fortsat udviklet til at tjene som værksted for renovering af først og fremmest Arken.

Bygningsvedligeholdelsesfinansiering

”Projekter kan fremsættes af den enkelte beboer, af en gruppe beboere, af områderne eller af en af institutionerne. Private og fælles projekter fremlægges på områdemøderne. Hvis projekterne bliver godkendt på områdemødet, går de videre til byggemødet, hvor alle områderne har valgte repræsentanter, og som administrerer de midler økonomimødet har afsat til bygningsvedligeholdelse. Projekterne bliver diskuteret, teknisk og økonomisk, på byggemødet, og bliver de også godkendt her, betyder det for de private projekter, at de tre parter – privatperson(erne), området og fælleskassen – hver finansierer en tredjedel af projektet. På den måde bliver projekterne til at overskue økonomisk for den enkelte, ligesom ansvarsfordelingen for vore boliger fastlægges mellem den enkelte, området og fællesskabet.”
(CA-årsrapport 1992, s.2)

gronhal

IV. ØKOLOGISK FORVALTNING

”Selvbestemmelse og det fælles ansvar giver forståelse og mulighed for ændring af bevidsthed og behov. Dette er en af de vigtigste enkeltfaktorer, idet økologi netop viser hen til menneskets egen forståelse af sit samspil med naturen og omgivelserne”.
(Grøn Plan, s.10)

Der er mange ideer om økologiske tiltag. Foreløbig er der blevet bygget et ca. 90m² stort solfanger anlæg, der leverer 2/3 af det varme vand til vores Sundhedshus, som indeholder badehus, sauna, frisør og ”sundhedsklinik” .. Der er blevet arbejdet med alternativ opvarmning, bl.a. bygget nogle masseovne, taget første skridt til et økologisk tøjvaskeri og forsøg med rodzone-spildevandssumpe. Der er nogle få solpaneler og små vindmøller til alternativ, ren strømforsyning, og der planlægges flere. Der har gennem årene været eksperimenteret med multlokummer, og som alternativ til traditionel kloakering findes i dag flere velfungerende eksemplarer. Skraldeordningen er udbygget med forbedret kildesortering, samt et regulært komposteringsanlæg til organisk materiale.

Energitilførsel, vand og affaldshåndtering

Af eksemplerne fra det økologiske afsnit i Den Grønne Plan er de kortsigtede planer udført langt hen ad vejen. Flere af de langsigtede planer er påbegyndt, andre er visioner som skal viderearbejdes.

Elforsyning
Der bliver foretaget systematisk omlægning af elnettet, opsat elmålere ved virksomhederne, registreret elforbrug og kørt kampagner for el-besparelser.
Der er etableret el-værksted i Stjerneskibet.

Fra Byggekontorets årsrapport 1993 fra el-gruppen:
”Næsten alle hovedkabler og en del stikledninger er forældede og bryder ofte sammen. Derfor er det næsten nødvendigt løbende at udskifte disse.
Samtidigt vil det være hensigtsmæssigt at øge dimensionerne på nogle af dem, efterhånden som de udskiftes.

Omlægningen vil blive udført i overensstemmelse med stærkstrømsreglementet i Danmark … Der vil blive sparet betydelige summer på forbruget ved denne omlægning, idet de gamle kabler ”koster” transportstrøm.”

Vandforsyningen
På kort sigt vil vi installere vandmålere, arbejde med vandbesparende armatur i badehuset og vedligeholde vand-nettet. På lang sigt vil vi øge brug af regnvand.

Fra Byggekontorets årsrapport 1993 fra Spar2, vandgruppen:
”Vand-nettet er nu tæt efter mange reparationer over de sidste 3 år. Alle utætheder opdages nu senest 3 måneder efter opståen, grundet kvartalsmålinger.
Der er foretaget måleraflæsninger samt registrering og opsat nye vandmålere. Al kollektiv virksomhed er målt for sig selv, så de kollektive virksomheders forbrug fratrukket vore 5 hovedmålere giver beboernes forbrug, som i 1993 var på 108 liter pr. person pr. døgn.

Der er foretaget løbende udskiftning af vandhaner, samt reparation af stophaner.

Det er stadig gratis at få repareret dryppende vandhaner, fordi vandbesparelsen er større end reparationen koster.”

Behandling af gråt og sort spildevand
På kort sigt vil vi fuldføre kloakeringen og vedligeholde nettet. På længere sigt vil vi rense spildevandet lokalt.

Fra Byggekontorets årsrapport 1993 fra kloakgruppen:
”Der er vedligeholdt kloak- og regnvandsnet, foretaget Tv-inspektion af kloaknet …, etableret nye spulebrønde …. Endelig er der etableret olieudskiller i Maskinhallen, samt planlagt melfælde i Bageriet.

Der er slamsuget med vor egen slamsuger, og den besparelse i forhold til, hvad det tidligere kostede, når vi skulle have ”en udefra” til at gøre det, glæder vi os over. Der er endvidere foretaget systematiske tømninger af regnvandsbrøndene.

Der er omlagt fra regnvands- til spildevandsledninger, samt etableret nye kloakeringer 6-7 steder.”

Tilstanden på spildevandsnettet
Christianias pumpebrønde vedligeholdes af Fælleskassen, inklusiv et årligt eftersyn og daglig nødservice.
Der er ikke flere rør, der forurener Søen, men følgende steder skal der foretages ændringer:
Der er køkken/badevand fra fire huse, der forurener Trangraven bag Løvehuset. To punktsivebrønde nedlægges ifølge Nordområdets udviklingsplan. Et hus i Psyak bør omlægges fra regnvandsnet til spildevandsnet.

Nordområdet planlægger omrokering, hvorved kloakerings forholdene for 6 huse bringes i orden. Fabriksområdet vil udbedre forholdene ved Multimediehuset. På Midtdyssen og Syddyssen er siveanlæg anvendt som alternativ i ca. 5 år. På længere sigt bør disse måske nedlægges til fordel for enten klassisk kloakering eller endnu bedre biologiske nedbrydningsanlæg.

Affaldssortering
På kort sigt vil vi øge kompostproduktionen med lokale arbejdspladser som sidegevinst og etablere nyt affaldssorteringsanlæg. På lang sigt ønsker vi at genvinde 80% af husholdningsaffaldet.

skralsto

Fra Maskinhallens årsrapport:
”Maskinhallen står for Christianias skraldesortering, kompostering af organisk affald, transport, slamsugerservice af kloaksystemet, snefejning på fortovene rundt omkring Christiania, samt udlejning/reparation/vedligeholdelse af værktøj og maskiner.

For tiden er skraldesorteringen opdelt i:

Husholdningsaffald, som af skraldeholdet bliver tømt to gange ugentligt i de lukkede containere på området.

Organisk affald, som også bliver hentet to gange ugentligt og via en enkel proces formuldet i vores komposttelt på Dyssen. Mulden bliver af Christianias gartnergruppe brugt til arealpleje.

Flasker, som én gang ugentligt bliver indsamlet og senere afhentet i Maskinhallen af et genbrugsfirma.

Pap/papir bliver ligeledes indsamlet én gang pr. uge og fragtes derefter til R98’s genbrugsanlæg på Kløvermarken.

Metal bliver samlet på jern-lossepladsen og med jævne mellemrum afhentet af en produkthandler. Han tapper også freon af gamle køleskabe og frysebokse.

Byggeaffald/storskrald, som man selv skal bringe til en åben storcontainer. Derudover henter skraldeholdet storskrald rundt omkring på området og transporterer også dette til de åbne containere.

Oprindeligt var skraldeholdet og transport tilknyttet Den Grønne Genbrugshal, men fik senere egen bygning, som nu er kendt som Maskinhallen. Selve bygningen stod et andet sted i København, blev skilt ad og senere bygget op på Christiania.

I forbindelse med opføring af vaskehal ved Maskinhallen har vi fået installeret olieudskiller i vores kloaktilslutning, og i samarbejde med Christianias Økologiske Forening bliver der også etableret et opsamlingsanlæg for regnvand. Dette vil blive brugt i vaskehallen, til slamsuger og til WC.

Vi undersøger i øjeblikket, om vi kan udvide vores kompostering med hestestaldens halm og gødning.”

Der vil forhåbentligt snart blive etableret en ny skraldeordning på Christiania, hvor vi selv afleverer skraldet direkte på forbrændingen. Dette medfører en større investering i bl.a. en moderne skraldebil med komprimator og diverse egnede containere til at sætte på. I denne forbindelse vil der blive oprettet nye skraldestationer med lukkede containere i stedet for de gamle åbne olietønder.

V. KONKLUSION

Gennem denne konkretisering af Christianias Grønne Plan vil vi vise, at der er en sund og ansvarlig udvikling i gang i Fristaden. Og at det direkte demokrati fungerer.

Christiania har fortsat til hensigt, både i ord og handling, at realisere ideen om Fristaden som åben og rekreativ, samt at bevare de kulturhistoriske værdier.
Og konkret vise, at der er balance mellem fornuftig brug, bevaring og åbenhed.

maanen