Trækfuglenes Fest – PerleFar + support: Gunni Torp


Begivenhedsdetaljer


Operaen (Christiania) invitere til Trækfuglenes Fest!
– De første forårsbebudere kommer flyvende. Det kan være svært at tro, i disse kolde måneder, men lærken vender faktisk nordpå i februar.
Med lærken følger fuglesang, forårets tilnærmelse og de smittende smil – hvilket skal fejres med manér!

Operaen kan garantere for en uforglemmelig og festlig aften!
– Inviter derfor en date, kæreste, mor, far, ven/veninde eller alle du kender med til denne nat!
*Husk også at kridte danseskoene!!!

Festen starter (dørene åbnes) kl. 22:00
Og slutter kl. 04:00

Entré: 60 ,-

_______________________
PerleFar (DK)

PerleFar er et folkemusik-band fra Aalborg, der med et bredt repertoire spiller alt fra Folkeviser til BossaNova og Punk.
Bandet har haft et forrygende 2018, hvor de udgav deres debutalbum og skrev slagsangen; ”Vis hvad I er værd” under OK18-konflikten. PerleFar er tidligere blevet sammenlignet med Røde Mor for deres umiddelbare standpunkt. Med banjo, trommer, harmonika og mands-kor spiller De 8 gutter op med sange om; bøsser, perler, politikere og svampe, fordrukne sømænd på landgang og om at rense kroppen ud med saunagusens helbredende varme olier.
– som publikum til PerleFar’s koncerter er man garanteret et underholdende liveshow, hvor der ofte er mulighed for fællessang og sømands-svingom i et højt tempo.

Facebook: https://www.facebook.com/Perle.og.Far/
Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCsYE4Xw19Z_UZZaoD9c5FUQ
Spotify: https://open.spotify.com/artist/0atdSJfOBJYKyOeGgrlLpf?autoplay=true&v=A

_______________________
Support: Gunni Torp (DK)

Gunni på sang og harmonika, spiller sine nye dansksprogede sigøjnersange, med strejf af skillingsviser og sømandssang. Sangene er beretninger om byliv – kvindeliv – et liv på solsiden – et liv under fattigdomsgrænsen!
Hverdag og myter blander sig og skæve eksistenser får taletid. Løgnehistorier og alverdens rygter ledsager sangene.
Musikken er kantet og melankolsk, lige dele baggårdsfest, landevejsstøv og poesi.

Facebook: https://www.facebook.com/gunnitorpmusic/
Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCay7fZ7f6PCHv4AsVb29pjQ
Spotify: https://open.spotify.com/artist/3Eyk2t5IsXP4WtuzgAe9c8?autoplay=true&v=A

_______________________

https://www.facebook.com/events/344472536375334/