Late Runner // Loppen


Begivenhedsdetaljer


Efter en baggrund i bands som Superheroes, Private og Lightwave Empire er Asger Tarpgaard sprunget ud som solist med projektet Late Runner, og den 19. august kan du opleve hans debutkoncert på Loppen. Koncerten bliver samtidig en eksklusiv chance for at høre sangene fra det kommende debutalbum, der udkommer til august.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 110 kr.
Forsalg: https://bit.ly/3uppdqi
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
http://loppen.dk/kalender/late-runner
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Mange vil måske genkende navnet Asger Tarpgaard fra Asgers første band Superheroes, som han med udgivelsen af 3 albums og 5 EP’er toppede hitlisterne med i slutningen af 90’erne. Senere sluttede han sig til power pop-trioen Private med Tanja Forsberg Simonsen fra ONBC og producer/sanger Thomas Troelsen, og optrådte live med Lightwave Empire sammen med Bjarke Niemann fra Spleen United. I 2021 står Asger nu på egne ben som sanger, sangskriver og kreativ drivkraft i projektet Late Runner.

Late Runner er på alle måder et musikalsk projekt, hvor Asger har måtte vokse med opgaven – det er musik, han først nu har følt sig klar til at skrive. Modenheden er også tydelig i både tekst og lyd, for intet lyder eller føles forhastet. Der er en omhyggelig sans for detaljerne i Late Runners drømmende alternative pop, der trækker på inspiration fra artister som The Beach Boys, Air, Beck, The Lovin ‘Spoonful, George Harrison og Paul McCartney. Det er originale og fløjlsbløde melodier i samspil med simple, introspektive tekster og 70’ernes produktionsvibes, der giver Late Runner det varme og drømmende musikalsk lydbillede.

Debutalbummet Nothing’s Real Anymore udgives på pladeselskabet Crunchy Frog i august 2021 og indeholder Boi Holm på pedal steel, Andreas Murga på synths, Theis Alstrup på trommer og Joachim Kollerup på bas. Men allerede d. 19. august kan du glæde dig til at høre den kommende plade live for første gang, når Late Runner spiller debutkoncert på Loppen.

https://www.facebook.com/events/759245508297047/