JOMI MASSAGE ML BUCH DJ’S: JACOB LILLEMOSE + TORBEN SANGILD


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Musikloppen
  • Kategorier:

The Being Music præsenterer:

JOMI MASSAGE

Kvinden med branchens længste navn, Signe Høirup Wille-Jørgensen, blev i juni 2015 fremhævet af Gaffa som én af de 11 essentielle danske kvindelige musikere gennem tiderne, sammen med navne som Annisette, Anne Linnet, Oh Land og Tina Dickow.

Seneste udgivelse ‘Primitives’ udkom i 2013 på Signes eget nystartede selskab, The Being Music. På ‘Primitives’ trækker hun vejret for en række døde sjæle, taler i tunger og har sex med spøgelser. ‘Primitives’ er titlen på en mørk og øm bevægelse. Lyden er klaverbåret, rå og rodet, men også med den blidhed der kendetegner Jomi Massages kontrastfulde udtryk. Det er en moden dame, man møder på denne plade. Det provokerende og grænsesøgende nærmer sig en mere nøgtern vred og samtidig omfavnende tone.

Og albummet fik en rigtig flot modtagelse:

”Intense, gåsehudsfremkaldende og begavede dødssange”

– 5/6 Gaffa

“..endnu et respektindgydende værk fra en uforsonlig og evigt søgende kunstnerisk sjæl.”

– 5/6 Soundvenue

Signe startede i 90’erne med støjmonsteret Murmur, der blev til det danske moderskib inden for eksperimenterende rock, Speaker Bite Me. Alt imens sprang hun i år 2000 ud med solo alter egoet Jomi Massage – opkaldt efter det første elektriske massageapparat på dansk jord.

 

ML BUCH  

ML BUCH udgav med egne hænder hendes første single og video “Flow” tilbage marts, bare for at se om der kunne ruskes lidt til noget. Og det kunne der i den grad. Jomi Massages selskab The Being Music hørte nummeret og indså overrasket og meget begejstret at selskabet næste signing måske er et pop act… Efter den gode samtale om livet kunne samarbejdet begynde og nu skal der formes, spilles og afprøves, inden debutudgivelsen skal kastes ud i verden på et endnu ukendt, men utrolig passende tidspunkt.

ML BUCH er guitarist, sanger, field & sound recorder/loop creator Marie Louise Schou Buch. “Flow” er mixet af ML BUCH og Rune Borup. Indspillet med hjælp fra miljøskadede venner; Patrick Kociszewski (Less Win) spiller bas, Oliver Laumann (IRAH, Frisk Frugt) trommer og Anja Tietze (Ice Cream Cathedral) står for keyboard.

 

DJ’s denne aften er Jacob Lillemose (kunstkurator, Gallery X & Beyond) & Torben Sangild (forfatter, skribent og radiovært på 24/7).

– See more at: http://loppen.dk/kalender/jomi-massage#sthash.SNmYHr0y.dpuf