JJ Paulo // Loppen


Begivenhedsdetaljer


I starten af juli skulle dansk/tanzanianske JJ Paulo have sat gang i publikum på årets Roskilde Festival med sin smittende, pulserende energi. Selvom en virus satte en stopper for dén drøm, sætter det ikke en stopper for JJ Paulo, når han rammer Loppen til november.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 120 kr (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/37Q0ZLG
Døre: 21:00 // Koncertstart: 22:00
http://loppen.dk/kalender/jj-paulo
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Med en kombination af varme afrikanske grooves, rap, moderne afrobeat-inspirerede sange og skyhøj energi leverer den unge sanger og producer JJ Paulo ikke bare en koncert, men et show. JJ Paulo er født i Tanzania, hvor musik og dans ofte er et kollektivt anliggende, og hvor alle deltager. Sådan er det også til JJ Paulos koncerter. Her leveres afrikanske rytmer med selvtillid, charme og ikke mindst utrættelige energi, som resulterer i store smil og ild i fødderne fra publikum.

Den seneste udgivelse fra JJ Paulo, ‘Bujoram’ har modtaget et væld af rosende ord fra blandt andre de svenske og danske P3-kanaler, hvor han har opnået status som “ugens artist” og “ugens lyd”. JJ Paulos showmanship på scenen har desuden fået værterne i P3-programmet Vidundergrunden til at kalde JJ Paulo for “Danmarks bedste liveperformer”. Der er ikke noget at sige til, at han allerede har fået opmærksomhed i Østafrika og de nordiske lande, og i år skulle have spillet på bl.a. Spot Festival og Roskilde Festival.

Afrikansk musik nyder en enorm popularitet i hele verden, og det er kun et spørgsmål om tid, før JJ Paulo gør det samme. Glæd dig til at opleve ham live på Loppen til november!

https://www.facebook.com/events/289138248894578/