Gustaf (US) // Loppen


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Musik Loppen
  • Kategorier:

Ikke mange kunstnere kan sige, at deres første store turnéoplevelser var udsolgte shows med IDLES, Sleaford Mods og Yard Act, ej heller, at deres største fan er Beck. Men her er vi alligevel med Brooklyns avantgarde artpunkere i Gustaf. Oplev Brooklyns postpunk-mestre, når de sætter ild til Loppen d. 14. august.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 180 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: bit.ly/gustaf-loppen
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
www.loppen.dk/kalender/gustaf
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Gustaf blev dannet i 2018 uden navn eller for den sags skyld medlemmer. I selvsamme år havde Brooklyn-musikeren Tarra Thiessen skaffet en varevogn og var på vej til South by Southwest uden et band i den. Da hun fortalte veninden Lydia Gammill om situationen, slog Gammill til og satte sig ind i den tom varevogn og tog sydpå med nogle sange, hun aldrig havde spillet. Der blev hurtigt rekrutteret musikalsk ekspertise i vennelaget og Gustaf – en fandenivoldsk kvintet med kæmpe energi – blev født.

Gruppen debuterede i 2021 med det anmelderroste album ’Audio Drag for Ego Slobs’, og bandet blev huritgt udnævnt af NME til at være et af New Yorks mest spændende nye navne. Selveste Beck udråbte dem til sin nye yndlingsgruppe og re-mixede et nummer, og Gustaf røg ligeledes ind på radaren for bands som Idles, Sleaford Mods og Yard Act, som de alle har turneret med.

Nu er det dog tre år siden, vi sidst hørte fra Gustaf, men intet har stået stille for Brooklyn-bandet siden. Gustafs længe ventede to’er, ’Package Pt. 2’, fanger energien fra deres tidlige arbejde, mens skiven samtidigt tilføjer nye, komplekse lag til bandets finurlige, hjemmegjorte signaturlyd.

På nuværende tidspunkt er det musikalske landskab i ‘post-punk’-genren så mættet, at bands virkelig skal skille sig ud for overhovedet at være værd at lytte til – især på den pakkede musikscene i New York. Med antallet af håbefulde musikere i The Big Apple, kan du nærmest valse ind i enhver kaffebar i Brooklyn og danne et BBC6 Music-støttet band på få minutter. Gustaf spiller dog i en helt anden liga end det ellers stopmætte musikmarked i New York – deres lyd er velkendt og alligevel besynderlig, og gennem ’Package Pt. 2’ omfavner de utallige musikalske indflydelser fra ESG til B52’s og fra Talking Heads og Lydia Lunch.

Bandet viger dog aldrig fra deres adrenalin-drevne udforskning af minimalistisk punk. Bare rolig, du finder stadig buzzsaw-guitarer og old-school punk på ‘Package Pt. 2’ – dog i en mere poleret og moden udgave, uden at Gustav nogensinde mister deres DIY-kvalitet.

Vi ses til en aften med avant-punk uden for kategori den 14. august på Loppen!