Flyying Colours (AU) // Loppen


Begivenhedsdetaljer


Den australske kvartet Flyying Colours vender tilbage! De har allerede smidt den herlige, æteriske single ‘Goodtimes’ på gaden, som fremhæver bandets fantastiske evne til at kombinere orkestrale guitarer, vokalsymbioser og sonisk pop til perfektion. Oplev det smelte sammen på et højere plan, når Flyying Colours spiller på Loppen til april.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 80 kr.
Forsalg: https://bit.ly/2Vh3X7P
Døre: 21.00 // Koncertstart: 22.00
http://loppen.dk/kalender/flyying-colours
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Flyying Colours er med deres sammenligninger til My Bloody Valentine og Ride hurtigt blevet én af flagbærerne inden for den australske shoegaze-scene. De oprindelige medlemmer af bandet, Brody J Brümmer og Gemma O’Connor, har siden 2013 været en del af den blomstrende Melbourne-scene, men det var først da bassist Melanie Barbaro og trommeslager Andy Lloyd Russell sluttede sig til, at Flyying Colours stod klar i sin fulde form. Siden da har har udgivet to kritikerroste EP’er samt debutalbummet Mindfullness, og har turneret med bands som The Jesus & Mary Chain, Johnny Marr, The Black Angels, Brian Jonestown Massacre, A Place To Bury Strangers, Pinkshinyultrablast m.fl.

I 2019 har bandmedlemmerne brugt tiden i studiet på at producere den evigt svære toer, som udkom i starten af 2021. Albummet har fået navnet Fantasy Country og er et album, som bandet selv beskriver som ”The Cure på deres mest episke dage blandet med Aussie sunshine-psykedelia af Tame Impala”. Vi kan slet ikke vente med at høre, hvordan Flyying Colours anno 2021 lyder og endnu mere, hvordan de lyder live, når de indtager Loppen til april.

https://www.facebook.com/events/536743713633079/