Crumb (US) // Loppen


Begivenhedsdetaljer


OBS. Billetsalget starter fredag d. 14. maj kl. 11.00 via Tikkio.

smash!bang!pow! & Loppen præsenterer: Crumb (US)

Det Brooklyn-baserede firkløver Crumb ved lige præcis, hvilke ingredienser der skal i spil for at hypnotisere lytterne med deres tilbagelænede psykedeliske indiepop. Bandet skulle have givet koncert i 2019, men lægger nu vejen forbi Loppen søndag d. 13. marts med deres nye album, ‘Ice Melt’, i bagagen.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 140 kr (inkl. gebyr)
Forsalg: http://bit.ly/crumb-loppen
Døre: 19.00 // Koncertstart: 20.00
http://loppen.dk/kalender/crumb
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Hos medlemmerne i Crumb fungerer forhold ligesom bagværk, og glaseres der med et for tykt lag sødme, er nedturen endnu værre en den sukkerrus, du først befinder dig i. Musikalsk set balancerer bandet med den samme sukkersødme, hvor Lila Ramanis fløjlsbløde vokal og melodiske guitarfigurer får det helt rigtige modspil af et tight akkompagnement fra resten af bandet, hvor der er plads en passende mængde skæve gimmicks.

Crumb albumdebuterede i 2019, hvor de – med store roser fra bl.a. Pitchfork, Clash Magazine og Consequence of Sound – i dén grad fik slået sig fast som et band, der er værd at holde øje med. På den nye fuldlængde, ‘Ice Melt’, er bandet dykket endnu længere ned i den psykedeliske popgryde, og anmelderne er igen fulde af begejstring:

“Much like a dream, Crumb’s music is calm on the surface but ever-shifting and occasionally a little dark the deeper you go” – Loud and Quiet Magazine (7/10)

Glæd dig til at blive suget ind i Crumbs skæve og hypnotiske grooves, når de gæster Loppen til marts næste år!

https://www.facebook.com/events/304749421210735/