Bands of Tomorrow Uncovers // Loppen


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Musik Loppen
  • Kategorier:

Oplev morgendagens stjerner, når Loppen lægger scene til Bands of Tomorrow Uncovers, der over to dage vil præsentere seks acts med en særdeles lys fremtid i det danske musiklandskab.

Vækstlaget i Danmark spirer som aldrig før, og Bands of Tomorrow har derfor håndplukket nogle af de mest lovende acts, som er godt i gang med at slå rødder på den danske musikscene. Fredag og lørdag den 24.-25. januar vil seks talentfulde acts bringe varme toner til Loppen i den kolde vintertid, når de går på scenen til Bands of Tomorrows Uncovers på Loppen.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 70 kr (dagsbillet) // 110 kr (partout)
> studerende får 20 kr rabat ved køb af partoutbillet <
Forsalg: http://bit.ly/botuncovers (partout)
Fredag >> http://bit.ly/botuncovers-d1
Lørdag >> http://bit.ly/botuncovers-d2
Døre: 21:00 // Koncertstart: ca. 22:00
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

>> LINE-UP <<
Fredag d. 24. januar
– Blæst
– TBA
– TBA

Lørdag d. 25. januar
– Klaptrae
– Orla Engstrøm
– TBA

BLÆST
Blæst er et spritnyt og lovende navn i det danske vækstlag. De har endnu kun udgivet to numre med titlerne “Du Gør Det Bedre” og “Dine Hænder”, men allerede nu eksisterer der ikke nogen tvivl om, at gruppen er værd at holde et vågent øje med. Deres dansksprogede hverdagspoesi er ikke til at stå for og med sangenes dansable og positive lyd, kan man godt forvente, at det bliver en fest uden lige, når Blæst går på scenen fredag den 24. januar.

ORLA ENGSTRØM
Den selverklærede scanditrap-artist laver hiphop på et højt, internationalt niveau og med sine energiske og catchy tracks er Orla Engstrøm et frisk pust på den danske musikscene. Han spillede på SPOT Festival 2019, hvilket Bands of Tomorrow omtalte med følgende ord: »Alt i alt så Engstrøm ud til at være som født til at stå på scenen og havde rigeligt af den attitude og selvsikkerhed, der skal til for at skabe en fed optræden med trap-genren, som han – trods sine få år i branchen – allerede mestrer særdeles godt.« Siden da har artisten blandt andet udgivet ørehængeren “i need a mili”, som han nu er klar til at optræde med, når han indtager Loppen på Christiania lørdag den 25. januar.

KLAPTRAE
I maj måned kom Laurits Steinberg aka Klaptrae ud af den blå luft og blæste os bagover med debutsinglen “Beach Life” – der bare skulle vise sig at være starten på det folkede elektropop-univers, kunstnerens bevæger sig i. På debut-EP A Year of Abstraction, som udkom i slutningen af november, udfolder musikeren sin smukke falcetvokal blandt knitrende samples, akustisk guitar og følelsesladet, eftertænksom poesi – og med associationer til de helt store indie-sværvægtere som Bon Iver, James Blake og Tame Impala kan du godt glæde dig til en særlig musikoplevelse, når Klaptrae træder på scenen lørdag den 25. januar på Loppen.
__________________

Følg med i eventet, samt Bands of Tomorrows og Loppens Facebook, Instagram og hjemmeside, hvor resten af programmet løbende vil blive offentliggjort.

https://www.facebook.com/events/429259144678382/