Bananagun (AUS) // Loppen


Begivenhedsdetaljer


Som deres sprudlende bandnavn antyder, har australske Bananagun et smittende, lyst syn på verden. Kvintettens hang til 60’ernes exotica smelter sammen med farverig psykedelia, proto-garage og afrobeat, og med dette i tankerne, lover deres debutkoncert på dansk jord en varm og rytmisk tilflugt i disse urolige tider. Oplev bandet live på Loppen d. 10. marts.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 160 kr (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/2JGy1WN
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
http://loppen.dk/kalender/bananagun
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Bananagun er en kvintet fra Melbourne med sangskriver Nick VanBakel i front. Debuten ‘The True Story Of Bananagun’ udkom i juni i år, hvor albumåbneren “Bang Go The Bongos” straks sætter stilen for resten af pladen: med en blanding af junglerytmer, varme vokalharmonier og bongoer (naturligvis), trækker bandet dig ind i et tropisk univers mens der synges: “there’s nothing special about me / just another apple on the tree”.

I en verden, hvor vintage og psych-inspirerede lyde næsten er overalt – især på de australske kyster – formår Bananagun at hamre deres stempel på genren ved første forsøg. Og det er netop dét, der gør Bananagun så særlige. Bandet formår at sammensmelte genrer og stilarter som inkluderer Fela Kuti-esque gentagelser og sangskrivningen fra Os Muntates og The Monks med exotica, jazz og poprock fra 1960’erne. Ikke alene blander bandet med lethed genrer på kryds og tværs, de springer også ubesværet gennem musikalske bevægelser, fra én tone til den næste. Ligesom mange af deres inspirationskilder formår gruppen at køre deres eget unikke spin på det hele.

Selv det tilsyneladende uskyldige bandnavn har et underliggende budskab om fælleskab, der matcher musikkens universalitet: “It’s like non-violent combat! Or the guy who does a stick up, but it’s just a banana, not a gun, and he tells the authorities not to take themselves too seriously”. Så kom på Loppen til marts og efterlad alvoren ved døren – vi skal nemlig ha’ en fest med Bananagun!

https://www.facebook.com/events/758674574998028/