Bambara (US) // Loppen

Postpunk er et udtryk, der i stigende grad kastes rundt i disse dage. Men musikken lavet af New York-trioen Bambara er en slags ondskabsfuld støj, der lurer i undergrundens mest grumme skygge. Den er tyk af nagende angst og nihilisme, og er den slags postpunk, der uden tvivl ville have gjort Nick Cave anno 1980 stolt.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 130 kr (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/3hvRNzG
Døre: 20:30 // Koncertstart: 21:30
http://loppen.dk/kalender/bambara-0
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Med rødder i Athens, Georgia og base i Brooklyn har Bambara i årevis dyrket den mørke, dystre rock. Deres fjerde udgivelse Stray, er ingen undtagelse; der er en masse kærlighed at finde på pladen, men mest af alt en masse død. Stray er et konceptalbum af en slags, der følger karakterer som tumler uroligt rundt. ”Det handler om små personlige øjeblikke, der er vævet sammen gennem pladens univers, og ideen om at døden jager dem,” siger frontfigur Reid Bateh.

Men det hele er ikke undergang og dysterhed, der er også glimt af håb, som f.eks. på singlen Sing Me To The Street. ”Jeg ville bare have, at der skulle være en lille smule håb – selvom det er meningsløst i sidste ende,” forklarer Reid.

Musikalsk er Stray en afvigelse fra bandets tidligere album, hvor bandet har skubbet sig ud af deres komfortzone og ud over idéen om at være et guitar-bas-trommer-band. Her er det næsten sydstatsgotiske album Stray langt mere eksperimentalt.

Live er Bambara intense og uforudsigelige, hvilket har gjort dem til ét af ​​New Yorks mest efterspurgte bands, og de har allerede turneret USA og Europa tyndt sammen med Liars, Metz, Idles, Girl Band, A Place To Bury Strangers, Algiers med flere.

Vi tror at de her gutter bliver store, så skal du opleve deres vilde liveshow helt tæt på, er det med at købe en billet til koncerten på Loppen til marts.

https://www.facebook.com/events/1605619782931274/