Tur til Fristaden Ruigoord i Holland
Ruigoord: Så var jeg en tur i Holland i slutningen af juli. Jeg besøgte hippielandsbyen Ruigoord udenfor Amsterdam, som blev stiftet i 1973, samme år, hvor der kom fri cannabis i Holland. Ruigoord havde i anledning af deres 50 års fødselsdag inviteret til det 10’ende Symposium for Frie Kulturelle Steder (symposiet blev i 2015 og 2021 afholdt på Christiania arrangeret af Christianias Kulturforening).
Ruigoord ligger i den kæmpe store Port of Amsterdam. Det er et ”befriet område”, lavet af provoer og kabautere (navn på den politiske del af den hollandske hippie bevægelse, ordet “kabaute” betyder “nisse”).
Det var de samme gode mennesker, som var med til at få cannabis næsten frit dengang. Ruigoord er en gammel landsby, der blev nedlagt, da havnen skulle udbygges. På grunden findes en gammel kirke, som bliver brugt til møder og events og som udgør Ruigoords centrum og samlingspunkt. Der er også enkelte af de oprindelige huse tilbage, som nu er kunstneres atelierer, da det officielt ikke længere er tilladt direkte at bo der. Stedet minder lidt om Christiania i mindre stil. Men der er lagt mere vægt på det kreative end ude på staden. Det er nok fordi, de har fri cannabis. Så alle de sorger og glæder, der er med Pusher Street, findes ikke her. Heller ikke den terror fra politiets side, hvor de kommer flere gange om dagen.
Jeg var udsendt af Christianias Kulturforening (CAKF) sammen med tre andre (Ilene Lucinda Hendriks, Morten ”Grøntsager” Brassel og Allan Gram), selvom jeg ikke er christianit, men det er jeg jo ret meget “i ånden”. Senere tilsluttede Louis Friisknecht fra Bolchefabrikken sig til os. Vi blev placeret i en tipi på et stort øde område lige uden for Ruigoord.
Som mange andre fristeder er Ruigoord truet. Myndighederne har først indtaget områdets strand ved at grave ud til nye skibe. Derefter opførte de nogle kæmpe siloer til benzin. Det virker grotesk at gå rundt i den flotte kreative by, og så se supertankere og benzinsiloer støde helt op til. Det er “Babylon in the backyard”, som en karibisk ”natty dread” beboer udtrykte det. Myndighedernes nyeste udspil var at sige, at nu skulle der CO2 i tankene, og at det kræver en sikkerhedsafstand på mindst en halv kilometer, og derfor ville de have Ruigoord væk. Fristedet har fået lov til at være der 25 år mere, men der er stadig forhandlinger i gang om rammerne. Ruigoord er ikke det eneste sted, som er udfordret på sin eksistens og symposiet bidrager bl.a. ved at sætte fokus på, hvorfor disse steder er vigtige at bevare (også for samfundet), med at skabe forbindelser mellem fristeder og refleksioner omkring hvad, der ønskes at blive skabt for en bæredygtig og kreativ fremtid.
Glenn Albrecht fra Australien taler i kirken i Ruigoord
10’ende Symposium for Free Cultural Spaces: Det hele startede med det 10’ende symposium, i kirken i Ruigoord, denne gang med temaet “Towards the Symbiocene” i 2 dage, med taler fra ind- og udland. Blandt hovedtalerne var Glenn Albrecht (AUS), Eric Swyngedow (B), Suzanna Skalska (POL/NL), Timothy Morton (UK), Floris Alkemade (NL) og Elin Kelsay (CAN).
Med temaet Symbioscene (et nyt helhedsbegreb) blev der talt om bæredygtighed og biodiversitet, om hvordan vi kan gå ind i en fremtid med vægt på gensidige fordele for alle levende væsner og økosystemer og hvordan Free Cultural Spaces kan være med til at bane vejen som eksperimentelle zoner. Der blev også synliggjort og skabt relationer til oprindelige folks kampe og værdier.
På andendagen var vi alle fem danskere på scenen, hvor vi opførte et “Five mans show”! Alle sammen er vi mangeårige aktivister i CAKF. Undertegnede sagde blandt andet: “I har “Red light district” men på Christiania er der “Green light district”, hvor der åbenlyst sælges cannabis i protest mod det tåbelige forbud, som vi desværre har i Danmark!”
Vi talte om Christianias historie, kom ind på nutiden og håb for fremtiden. Til sidst havde vi følgende fælles appel: ”Banderne har desværre taget over, og det hele er en ond spiral, hvis ikke politikerne besinder sig og legaliserer!”. Så tydeligt blev det sagt.
Der blev også læst to til lykke-breve op, et til Ruigoord og et til symposiet med fødselsdagshilsener fra Britta og resten af CAKF. Derudover var der sendt materiale rundt på engelsk til deltagerne. Blandt andet Christianias målsætning, om historien, kulturen og om Christiania NU!
Nogle af arrangørerne i Symbioscene i Paradiso
På tredjedagen var symposiet flyttet til Spillestedet Paradiso i Amsterdam, et sted, hvor blandt andre Bob Marley, Kurt Cobain, Rolling Stones og flere andre kendte har spillet. Denne dag omhandlede særligt ”The Declaration of the Universal Value of Free Cultural Spaces”, en deklaration, der også støttes af Christiania ved CAKF, og som efter flere års udarbejdelse var klar til at afleveres til politikerne.
Deklarationen blev sejlet behørigt af sted i et optog bestående af flere både fyldt med symposiets deltagere til Amsterdams Rådhus. Kaptajnen var fra “The ship of fools”, og var en af de ældre ruigoordbeboere.
En repræsentant for borgmesteren tog imod os og der blev holdt taler foran rådhuset ved statuen af filosoffen Spinosa. Blandt andet talte ruigoordkunstneren Aja Waalwijk, og han afleverede en tegning til borgmester-repræsentanten som forslag til en ny skulptur i byen. Skulpturen skulle forestille Amsterdams frihedsgudinde med balloner i hånden, fordi Ruigoord også indeholder en performance-gruppe, der kalder sig for “The Ballon Company”. Der blev takket for de ekstra 25 år, og fælleserklæringen blev overrakt med henblik på at den også skal videresendes til UNESCO, for bevarelse af Ruigoord og andre fristeder rundt om i verden.
Blandt Ruigoords gæster var der flere indfødte (Natives), naturfolk. De var med i deres stiveste puds. Blandt andet flere fra Mexico. Der var også en indianer fra mohawkstammen (fra staten New York). Det var den stamme, der mødte hollænderne i Amerika. Hans mission er at forbrødre de to nationer. Som han sagde: “Ahoe! We shall be friends as long as the river flows and the sun shines!”
Dagen afsluttedes i Paradiso igen, hvor filmen ”Kiva. The call of the wisdom keepers”, blev fremvist.
Ilene Lucinda, undertegnede, Aja Waalwijk og Allan på vej til Amsterdams rådhus
Indfødte (Natives) på kajen ved Amsterdams rådhus
Den handlede om fortællinger fra nogle af de oprindelige folks historie, udfordringer og indsigter. Bagefter var der optræden med flere musikalske indslag. Filmen lagde vægt på, hvordan vi kan heale vores bånd til Moder Jord og viste flere ældre fra forskellige stammer, der mødtes og udvekslede tanker. Herefter var det blevet tid til at fejre 50 års fødselsdagen, som var begyndelsen til den efterfølgende festival, ”Landjuweel Festival”. Mere om symposiet kan læses på hjemmesiden: fcsamsterdam.nl. Hermed mange tak til Aja Waalwijk, Hans Waalwijk, Ernst du Pon, Hay Schoolmeesters, Patrick van Ginkel, Myra Driessen, Jefta Hoed og resten af Team Free Cultural Spaces of Amsterdam, for at tage godt imod os og for deres store indsats!
Landjuweel: Tilbage i Ruigoord: Et par dage efter vågnede vi op i tipien og fik et chok, da vi kiggede ud! Hele den tomme plads var nu fuld af hippier, der skulle til den store “Landjuweel Festival”, der foregår i Ruigoord. Landjuweel kan næsten sammenlignes med den amerikanske ”Woodstock Festival”, tilbage i 1969, i hvert fald, når man ser på antallet af hippier:)
Temaet for i år var VAND. Der var blevet lavet et ceremonielt område med tippier og en yurte, som havde fokus på vandets betydning for at kunne helbrede jorden.
Her kunne man finde ”Women of the Water”, som eksempelvis Shirley Krenak (BR), Maestra Leticia Gallardo en ”Mujeres del Viento Florido” (MEX), Cheryl Ann Angel Sicangu Lakota (USA). Festivallen åbnede med en åbningsceremoni med taler, trommer, sang og dans og efter åbningsceremonien startede de forskellige scener. Et af festival- ens andre højdepunkter var paraden rundt om Ruigoord lørdag aften, hvor levende skulpturer, artister og musikere og glade festivalgæster dannede en magisk stemning og beskyttende ring rundt om byen.
Tuxens opdagelser i Amsterdam: Amsterdam er en by gennemskåret af kanaler, og der er fuld tryk på. Butikker i indre by ligger som følger: Sex, mad og cannabis. Så er alle tre grundbehov i Maslovs behovspyramide opfyldt:) Der er også flere turistbutikker, som sælger køleskabsmagneter med frække damer og hampeblade, hvor der enten står “I love Amsterdam” eller “I been to Amsterdam!” Og så en enkelt bar til alkohol klemt ind hist og her. Overbygningen klares ved kirker for alverdens religioner og diverse templer, for eksempel en kirke for Brasiliansk Ayuvasca drikning.
Der kom som sagt fri cannabis i 1973, men det er sådan lidt dobbelt. Det er det, der hedder en afkriminalisering. Det er kun en halv frigivelse. Man kører det, som hedder en “Backdoor policy”. Det er lovligt at sælge, men ulovligt at producere og sælge til Coffee Shops.
En repræsentant for Amsterdams borgmester modtager Aja Waalwijks tegning foran rådhuset ved statuen af Spinosa
Men man lukker øjnene, så handlen kan glide. Jeg personligt går ind for en fuld legalisering, ikke den dér halvhjertede afkriminalisering. Jeg spørger: “Har man fri cannabis, eller har man ikke fri cannabis?” Men det her er selvfølgelig bedre end ingenting. Jeg ville selvfølgelig hellere have, at det var som i Holland, end som i Danmark, hvor man er på middelalderstadiet angående fri cannabis.
Når man går rundt i Amsterdam, kan man ikke lade være med at blive godt muggen på Mette F. og Morten ”Bødeskov’”! Hvor er det dog bare til grin med det forbud, man har i Danmark. Jeg kan sgu få mit gode humør ødelagt af at tænke på det!
Det forbud, der blev indført i 2012, med at turister ikke kunne købe cannabis i Coffee Shops i mindre hollandske byer og i Amsterdam, gælder heldigvis ikke i hovedstaden længere. Alle over 19 år kan købe cannabis. Jeg var selv ikke inde og købe noget, fordi Ruigoord er relativt selvforsynende med urten. Men folk, jeg snakkede med sagde, at det var ret dyrt. Fra 80 til 200 kr. for et gram afhængigt af kvaliteten, men man kan også få noget der er dyrere. Jeg snakkede med en Coffee Shop-ejer, der fortalte, at der længe har eksisteret en dum lov, som forlangte, at de kun måtte have et begrænset antal cannabisprodukter liggende, som slet ikke kunne følge trop med efterspørgslen. Så der ankommer forsyninger flere gange om dagen. Igen denne mærkelige afkriminalisering. Han sagde: “We have luckyly get rid of the conservative government now!” Det var dem, der indførte den lov, og nu er den heldigvis ved at blive ophævet, så Coffee Shops kan have alle de cannabisprodukter liggende, der er brug for.
Hjemtur: Til sidst gik turen hjem. Det tog 11 timer i bil, igennem Tyskland, der også meget snart får fri cannabis. Så hvem er tilbage rent lovgivningsmæssigt? Var der nogen der sagde Danmark?
Klaus Trier Tuxen (med tilføjelser af Ilene Lucinda) på vegne af Christianias Kulturforening
—-
Med kærlig hilsen og anbefaling fra
Christianias Kulturforening
v. Britta Lillesøe
20 64 08 34
mail@cakultur.dk
www.cakultur.dk
