Global Marijuana Marchøbenhavn lørdag 6 maj 2023


Røg-al (Royal) March

Så er der atter engang Global Marijuana March i København lørdag 6. maj.

Det er 25. år vi går denne forrygende demonstration, i håb om en happy ending på hampeplantens kriminalisering.

VI har nu i et kvart århundrede, forsøgt at råbe regeringen op med denne march, men de har gang på gang valgt at ignorere vores ønske om fri cannabis.

Forbuddet har stået på i over 50 år nu, siden det kom i 1960 erne. Der bruges en masse penge på at opretholde et forbud, der konstant brydes.

Det må også gøre indtryk på alle, at flere lande verden over legaliserer, og senest nabolandet Tyskland.

Derfor beder vi Dronning Margrethe om at hjælpe os, ved at prøve at tale regeringen til fornuft. Det er måske vores sidste udvej. Derfor kan man godt sige at det bliver en røg-al (royal) march.

Vi sender et brev til kongehuset, med et ønske om at man stopper “The War On Cannabis”. Hvis ikke Dronning Margrethe gør det, så håber vi at Kronprins Frederik vil.

Så vores appel er at cannabis frigives til hjemmedyrkning, som salg i lovlige butikker og til medicin. Vi ønsker at alt cannabis bliver afkrimaliseret.

Klaus Tuxen fra Hampepartiet vil indtage rollen som garder på selve dagen, og Fri Hash Bevægelsen, vil opfordre folk til at slå fantasien løs og nyde noget cannabis.

Vi starter på Christiania kl 13. Vi vil her i civil ulydighed manifestere et folkeligt ønske på forrygende vis, med en tur igennem byen.

Efter Knippelsbro passererer vi forbi Usundhedsministeriet.

Derefter går vi over Amalienborg slotsplads. Her sender vi et røgsignal til Kongehuset om at hjælpe. Vi har inviteret dem til at komme ned og modtage vores appel, men gør de ikke det, vil vi aflevere den til hoffet.

Bagefter går vi igennem byen til Rådhuspladsen, hvor der vil være musik med Raske Penge, General Knas, Møller, Ingemann og Lyhne med flere.

Under hele turen vil cannabisnyderne være beskyttet af IDIOTIET.

Med forrygende røg-ale (royale) hilsener)

Hampepartiet & Fri Hash Bevægelsen