Sky Juice Reggae, Skylark Production & Free Kids Records præsenterer:
Lila Iké (JAM) – live på Loppen d. 28. november
Efter at have medvirket på flere hitsingler fra Protoje og andre ledende figurer på den jamaicanske reggaescene er Lila Iké klar til at erobre verden med hendes socialbevidste mix af reggae og dub. Oplev den unge sangerindes første koncert på dansk jord, når hun gæster Loppen til november!
En ny reggae-bevægelse er i gang, godt hjulpet på vej af en lang række nye, talentfulde sangere og musikere fra Jamaica, hvor Lila Iké er et af de friskeste skud på stammen. Lila Iké (udtales “Lee-lah Eye-kay”) er født op opvokset i Manchester, Jamaica og hendes kærlighed for musik begyndte i hendes tid på Manchester High School, hvor hun ivrigt deltog i “freestyles” med sine venner, eller lavede jingles til klassepræsentationer “on the spot”.
Hun har allerede landet en pladekontrakt på samme label som Sevana og Protoje, som hun også har arbejdet sammen med på hitsinglerne “Flight Plans” og “Not Another Word”. Siden hendes solo-debutsingle “Biggest Fan” har Lila Iké fået opbygget en solid fanskare både lokalt og internationalt, og hendes efterfølgende udspil med “Second Chance” og den seneste “Where I’m Coming From” beviser at der er hold i hypen.
Glæd dig til at opleve den unge og talentfulde reggaestjerne torsdag d. 28. november på Loppen!
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 150 kr (inkl. gebyr)
Forsalg: http://bit.ly/lilaloppen
Døre: 20.30 // Koncertstart ca. 21.30
http://loppen.dk/kalender/lila-ik%C3%A9
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
https://www.facebook.com/events/533350944107607/