Wiki (US) ‘The OOFIE World Tour’ // Loppen


Begivenhedsdetaljer


smash!bang!pow! og Loppen præsenterer: WIKI (US)

Tilbage i november udgav den tidligere Ratking-frontmand Wiki sit andet soloalbum ‘OOFIE’ til stor begejstring hos fans og kritikere. Nu kaster den talentfulde rapper sig ud på en verdensturné, hvor første stop i Europa er Loppen d. 5. marts.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 100 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: http://bit.ly/wikicph
Døre: 20:30 // Koncertstart: ca. 21:30
http://loppen.dk/kalender/wiki
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Wiki med det borgerlige navn Patrick Morales er født i New York City og opvokset med byens imponerende hiphop-historie, som han har suget til sig. Allerede som teenager steg han til berømmelse som en tredjedel af den banebrydende hiphop-gruppe Ratking. Kort efter deres første udspil blev trioen signet til XL Records, landede en forside hos ​​The FADER og udgav den New York-orienterede albumklassiker ‘So It Goes’, som for nylig blev inkluderet i Pitchforks ‘Top 200 Albums of the Decade’.

Da gruppen besluttede sig for at tage en pause i 2015 udgav Wiki solo-mixtapet ‘Lil’ Me’ med produktioner fra både Madlib og Sporting Life – et andet Ratking-medlem. I september 2017 slap han sit debutalbum ‘No Mountains In Manhattan’ med bl.a. Ghostface Killah og Earl Sweatshirt på gæstevers. Albummet fik stor opmærksomhed i hiphop-miljøet og høstede flotte roser hos de toneangivende musikanmeldere:

”The stage is set for Wiki to snatch the NYC rap crown” – Okayplayer

”Wiki’s new album ‘No Mountains in Manhattan’ is a vivid manifestation of the city, at times surreal and too real” – Pitchfork (8,1/10)

I løbet af 2018 og 2019 turnerede Wiki intensivt i både Australien, Japan, Rusland, USA og Europa, og udgav flere singler via hans eget label Wikset Enterprise. De nye udspil bød bl.a. på den Madlib-producerede ”Eggs” og dobbeltsinglen ”Fee Fi Fo Fum/Smarty Jones” med Cleo Reed.

Sidste gang Wiki gæstede Danmark var tilbage i 2016 på Loppen, og med hans seneste soloalbum ‘OOFIE’ fra november 2019 i bagagen er der masser at se frem til, når han vender tilbage d. 5. marts.

https://www.facebook.com/events/1354397791400594/