Watsky (US) på Loppen

OBS! Billetter sættes til salg fredag d. 14. december kl. 10.00.

For godt to år siden gæstede den amerikanske rapper og poetryslammer, Watsky, et næsten udsolgt Loppen. Nu udgiver han nyt album og vender tilbage til foråret.

Watsky startede sin tidlige karriere som digter og poetry slammer – et tekstunivers, der tydeligt skinner igennem i sit virke som rapper. Watsky vandt det amerikanske Youth Poetry Slam på Apollo Theater og optrådte i det afsluttende afsnit af HBOs ’Russell Simmons’ Def Poetry’. Han udgav på egen hånd to de lyriske hiphop albums ’Watsky’ og ’Guilty Pleasures’, og i 2011 eksploderede Watskys følgeskare på de sociale medier, da hans videoer og mixtapes gik viralt. Over 250 millioner YouTube-visninger har åbnet dørene for store amerikanske talkshows, flere internationale headliner turnéer samt festivaler.

Efter successen med de to studiealbums “Cardboard Castles” i 2013, en excentrisk ode til kreativiteten, og efterfølgeren “All You Can Do” i 2014 produceret af Anderson .Paak, udgav Watsky i 2016 sin første essaysamling How to Ruin Everything. Samme år kom Watskys meget ambitiøse album Times Infinity, hvor han fik hjælp fra Russell Simmons, Kush Mody, Anderson .Paak og trommeslageren Josh Dun, som blev modtaget af flotte anmelderroser.

2018 har ligeledes været et produktivt år får det lyriske geni, hvor han i foråret blev genforenet med sit band, Invisble Inc., og smed pladen “Fine Prints” på gaden, og i sensommeren kom førstesinglen “Welcome to the Family” fra det kommende soloalbum “Complaint”, der er sat til at udkomme d. 11. januar 2019.

Hvad enten teksten er emotionel, rå, humoristisk, lyrisk gymnastisk eller narrativ, er der altid fokus på ordene.

I foråret 2019 tager Watsky på ‘COMPLAINT TOUR’, og det kommer ikke til at gå stille for sig, når han kaster rundt med gloserne d. 10. april på Loppen.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 140 kr.
Forsalg: https://bit.ly/2Go3Lhp
Døre: 20.30 // Koncertstart ca: 21.30
http://loppen.dk/kalender/watsky-0
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

https://www.facebook.com/events/207730686821878/