Verdensmænd + Søndag – Operaen Christianiae


Begivenhedsdetaljer


VERDENSMÆND
Verdensmænd handler om kærligheden til sydlandske rytmer, underholdende lyrik, energi og publikumskontakt. Verdensmænd er et udpræget live- band, der gennem intense og nærværende shows, serverer dansevenlige sange krydretmed sofistikerede musikalske detaljer. Kombinationen af genrer er unik for Verdensmænd og efter en koncert vil du altid stå tilbage med en følelse af glæde! Mere specifikt spiller Verdensmænd alternativ, World-inspireret musik kombineret med hiphop og skønsang. Musikken byder på elementer fra bossa & samba, salsa, calypso, balkan, reggae, funk & disco. Man kan derfor altid forvente legesyge tendenser og gen- re-mashups tilføjet et kilo skarp og humoristisk lyrik, når Verdensmænd går på scenen. Bandet opstod over et par flasker god caribisk rom på et kollegie tilbage i 2013, og holdt i sommeren 2018 5-års jubilæum med deres stærkeste live performances nogensinde. Bandets ultimative force er og bliver de dynamiske livesets; fra folkefest i mængden til tændte lightere under stjernehimlen

https://open.spotify.com/album/1ksguL6Q6vIvU68lWVOEjk

https://www.youtube.com/watch?v=VJxfEruJVmo

SØNDAG:
SØNDAG er et funky soul- og jazz-inspireret band, der leder tankerne hen mod varme himmelstrøg og sommervibes.
Lyden er organisk, varm og klassisk, og har referencer til en blanding af 70’ernes autentiske rå funk-lyd og hiphoppens gyldne æra i 90’erne.
SØNDAG arbejder med stemninger, og derfor er instrumenterne er i højsædet, i dette instrumentale band, der gør en dyd ud af det musikalske håndværk.
Stilen er eksperimenterende, og på tværs af genrerne leger SØNDAG med lysten til sensuel fordybelse samt lysten til at danse.

https://www.youtube.com/watch?v=NBGoyUq2lew

Dørene åbner kl.22
Entré: 60kr – cash only

https://www.facebook.com/events/305767616776551/