Stoned Jesus (UA) på Loppen

Ukrainske Stoned Jesus tager på forårsturné og bringer deres psykedeliske og progressive stoner doom til Loppen d. 26. april.

STONED JESUS udgav i september deres fjerde, og hidtil mest eksperimentielle studioalbum, Pilgrims, på Napalm Records og tager på turné til foråret. Guitarist og sanger Igor Sidorenko startede bandet som et soloprojekt i 2009, hvorefter bandet albumdebuterede året derpå, og lige siden har Stoned Jesus fulgt op på deres albumsudgivelser med ekstensive turnéer over lange perioder, hvilket deres seneste albumtitel Pilgrims er inspireret af.

Verden fik for alvor øjnene op for bandet, da de i 2011 sendte deres andet fuldlængdealbum, Seven Thunders Roar, på gaden, som på fremragende vis demonstrerede bandets vilje til altid at tage musikken nye steder hen. I modsætning til debutalbummet var det mindre doombaseret, men mere psykedelisk, og med albummets episke 13 minutter lange “I’m The Mountian” fik Stoned Jesus vist sig som et progressivt og ambitiøst band af højeste klasse.

Progressiviteten er heller ikke at tage fejl af på Pilgrims, hvor bandet igen genopfinder deres musikalske udtryk, hvor hver sang dog er umiskendeligt meget Stoned Jesus.

“Inherent to this style, and apparently also to this band, a lot of different influences and sounds are thrown into the mix, and the result is something so groovy that you have to take care not to overdose on it.”
– Lords of Metal (91/100)

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 145 kr.
Forsalg: https://bit.ly/2Lna6Ir
Døre: 20.30 // Koncertstart: ca. 21.30
http://loppen.dk/kalender/stoned-jesus
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

https://www.facebook.com/events/1241750029283630/