Orchestra of Spheres (NZ) + Red Lama på Loppen


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Musik Loppen
  • Kategorier:

Orchestra of Spheres udsprang fra den fertile og kreative musikscene i New Zealands hovedstad, Wellington, i 2009, og ligesiden har gruppen vundet sig en større og større gruppe dedikerede fans, og deres både lydmæssigt og visuelt imponerende liveshows efterlader publikum i ekstase gang på gang.

“Part Sun Ra otherworldiness, part Sublime Frequencies and part ESG … Orchestra of Spheres blew us away. I’ve seen them several times since that first gig and the magic only intensifies each time.”
– Dan Snaith aka Caribou

Gruppen beskriver sig selv som himmelsvævende svampe, der suger inspiration til sig fra alt lige fra kuduro og psykedelisk folkeskole-disco til kwaito, fri improvisation og shangaan electro til heksedoktor-house, hvilket danner deres eklektiske lyd.
Det lyder måske som en stor rodebutik, men i så fald er det en butik, der er meget besøgsværdig. Den britiske avis The Guardian kalder bandet for en slags lo-fi-udgave af Talking Heads, hvor low budget-instrumentationen blandt andet byder på kagedåser og støvsugere. Bandet er andre steder blevet omtalt som “futuristiske og uroligt primale” og et af de verdens bedste live-acts i dag!

Det er med stor fornøjelse, at vi kan tilføje Red Lama til aftenens show!

Enhver der har overværet en RED LAMA-koncert kan bekræfte den styrke, hvormed orkestret formidler sit materiale i levende live. Nu er de aktuelle med den nye single ’State the Art’ som netop er optaget i livesessions og som for første gang kan opleves live denne aften!

En anmelder beskrev en af deres 2017-koncerter som “(…) an extraordinarily intense and mesmerising display of tribal neo-psych that will surely be remembered as one of the best concerts this year..” (Rockfreaks.net, Pumpehuset 21.04.17).

RED LAMA har netop annoceret at der kommer udkommer en ny EP ’Dogma’ til december, og tidligere i år udgav Red Lama deres andet album ‘Motions’. Red Lama er atmosfæriske, varme og rytmisk baserede i lydbilledet, men stadig stærkt funderet i den klassiske rockmusik. Bandet har fra sit udgangspunkt i 60’ernes og 70’ernes rock ekspanderet sit udtryk gennem referencer til tysk krautrock, britisk triphop og 80’ernes Talk Talk’ske artrock. En mere både stringent og storladen æstetik åbenbarer sig og bidrager på forunderlig vis til de psykologisk-kalejdoskopiske vidder, som bandets musikalske rødder i forvejen åbner for, og RED LAMA bruger således også potentialet i senere årtiers soniske sindsrejser. Der åbner sig dermed en moderne lydende rock, som svævende over årtierne forholder sig til sin nutid og sin egen virkelighed – hvor den nu end måtte komme fra, og hvad den nu end kan blive til.

Vi kan vist roligt sige, at det bliver en rigtig god tirsdag aften!
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 60kr.
Døre: 20:30 // Koncertstart: ca. 21:30
Forsalg: https://bit.ly/2Ch7nhf
http://loppen.dk/kalender/orchestra-spheres
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

https://www.facebook.com/events/179016546311298/