Nicklas Sahl & Shaka og Wafande Søndagskoncert.


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Nemoland
  • Kategorier:

Christianias Søndagskoncerter på Nemoland.
Præsenterer Nicklas Sahl og Shaka & Wafande.

Sommerens sidste søndagskoncert på Nemoland.

Kl. 18.00 er det blevet tid for fænomemet Nicklas Sahl.

Med hitsinglerne ’Hero’, ’Planets’ og ’New Eyes’, er Nicklas Sahl godt på vej til at blive den næste store stjerne på den danske popscene.

Siden han udsendte sin debutsingle i 2018, er det nemlig kun gået opad for den unge sanger. I efteråret 2018 spillede Nicklas sin debutkoncert på Ideal Bar i København og Headquarters i Aarhus, hvor billetterne blev revet væk. Kort efter annoncerede Nicklas sin landsdækkende forårstour, hvor flere tusinde fans mødte talstærkt op til koncerter over hele landet.

Kl. 20.00 starter sæsonens sidste koncert med ”Shaka & Wafande.”

Vi er vant til at opleve dem som solokunstnere – og vi er vant til at opleve et varmt glædesfælleskab, når reggaerytmer og god stemning indtager festivalpladsen.

Denne sommer kan vi opleve dem sammen, og mon ikke det bliver en sand fest?

Shaka & Wafande er to af Danmarks allerstærkeste liveartister, der har givet os hits og elskede oplevelser de sidste år.

Derfor er det også en fornøjelse, at byde Shaka & Wafande velkommen tilbage på Nemoland nu sammen, hvor de kombinerer deres egne sange med ny, fælles musik. ”Gi´Mig Et Smil”, ”Tomgang”,”2 Mod Verden” og ”Uartig”.

Der er rigeligt af elskede sange, og på denne søndag, kan du tage del i den kæmpe fest og gode stemning, som de to sympatiske og dygtige livekunstnere bringer til vores smukke Fristad.

Super dejlige søndagskoncerter i det frie! Koncerter hhv. Kl. 18.00 og kl. 20.00 – gratis entré, støt os i at støtte kulturen, køb dine drikkevarer i baren. Tag hensyn til vores naboer og til hinanden, og ryd op efter dig selv. Program: www.nemoland.dk

https://www.facebook.com/events/2283587691895570/