Morne (US) // Loppen


Begivenhedsdetaljer


Hvis du leder efter et band at headbange til på Loppen, så stop med at lede: Morne har din ryg. Med deres nyeste album ‘To The Night Unknown’ vender bandet metalgenren på hovedet og efterlader dig hylende mod månen. Så vær forberedt på en tung omgang, når bandet indtager Loppen til oktober.

Det amerikanske doom band, Morne, er et tungt, atmosfærisk band fra Boston, Massachusetts. Siden 2005 har de blandet doom, crust og sludge metal, men de strækker sig ud over grænserne og kombinerer det hele med en dyster lyrisk stil og medrivende riffs.

Deres første udgivelse ’Untold Wait’ blev udgivet på Feral Ward Records i 2009, men i 2011 underskrev de kontrakt med Profound Lore Records og udgav ’Asylum’ samme år og efterfølgende ’Shadows’ i 2013. Med tre studiealbum i bagagen udgav bandet deres fjerde udgivelse sidste år, albummet ‘To The Night Unknown’. Et album som New Noise Magazine kaster 5 stjerner efter og beskriver som: “To The Night Unknown is, again, far more than just another metal album, transcending that level and feeling like a send-off into the inescapable “night”.”

Bandet har i det seneste år turneret USA, Canada og Europa rundt, hvor de blandt andet har spillet store festivaler som Roadburn og Hellfest. Den 15. oktober er de endelig klar til at rulle de tunge sten ud på Loppen og vi er klar!

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 90 kr.
Forsalg: https://bit.ly/2WIvJb0
Døre: 20.30 // Koncertstart ca. 21.30
http://loppen.dk/kalender/morne
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

https://www.facebook.com/events/859550531064979/