Kikagaku Moyo (JP) + Les Big Byrd på Loppen


Begivenhedsdetaljer


smash!bang!pow! & Loppen præsenterer:
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Kikagaku Moyo / 幾何学模様

Navnet på den japanske kvintet Kikagaku Moyo kan oversættes til ”geometriske mønstre”, og det er ikke et helt skidt valg af det teknisk forrygende Tokyo-band, der på de fleste af deres udgivelser har virket til at bygge deres numre omkring cirkulære riffs og guitar/orgel-jams, der aldrig virker som om, de er på vej ud på vildspor. Til efteråret vender de tilbage i København, og kan opleves på Loppen den 21. november!

Deres særligt krydrede mikstur af raga, psych, freefolk, krautrock og generelt ”alt-godt-fra-1970’erne”- er blevet kogt sammen siden 2012, og det har bragt dem til Danmark i flere omgange, blandt andet på Pop Revo-festivalen i Århus samt på Loppen i 2015 og 2016.

Den flittige turnévirksomhed, der har ført dem forbi stort set alle verdens mest velrenommerede psych-festivaler i de senere år, har gjort dem til et ekstremt velsmurt og uforudsigeligt liveband, og de har sideløbende været særdeles produktive med udgivelserne. Foruden at have delt scene med legendariske Moon Duo.

Det er således blevet til tre, helstøbte og flot anmeldte albums samt to EP’er, hvoraf den seneste, Stone Garden fra 2017, demonstrerer en løsere struktur og en mere beskidt og ud-fuzz’et lyd, end det har været tilfældet tidligere. Det har dog ikke gjort slutproduktet mindre spændende eller kosmisk. Kikagaku Moyo fatter sig nødigt i korthed, og man kan glæde sig til op mod halvtimelange, intense spacejams, når de rammer Loppen for tredje gang den 21. november.
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Kikagaku Moyo @ Loppen
Onsdag den 21. november kl 21.00
Billetpris: 150 DKK (+gebyr)
Billetlink: http://bit.ly/kikagakutix
http://loppen.dk/kalender/kikagaku-moyo-1
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

https://www.facebook.com/events/1027851187378135/