Iris Gold & Pernille Rosendahl Søndagskoncert.


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Nemoland
  • Kategorier:

Christianias Søndagskoncerter på Nemoland.
Præsenterer Iris Gold.

Iris Gold, der oprindeligt er fra London og opvokset i København, har levet et nomadisk liv omgivet af fritænkere og vokset op i hippiesamfund og besatte bygninger, elementer der har gjort hende til den unikke og karismatiske artist hun er i dag. Hun bevæger sig i en verden af ”hippie hop” – en farverig og smitsom sammensmeltning af retro hiphop, soul og power pop med et generøst drys af flower power.

For en ny artist, har Iris Gold allerede et meget imponerende CV.
Få mennesker kan bryste sig af at have delt scenen med acts som Blur, Taylor Swift, Miguel, Phlake og Raury, for ikke at glemme Robbie Williams, hvis turné kulminerede i Abu Dhabi, hvor Iris fik lov at optræde for 25.000 publikummer. Vi glæder os til at byde hende velkommen på Nemoland.

Kl. 20.00 starter dagens næste koncert ”Pernille Rosendahl.”

Det høres og ses, når Pernille Rosendahl står i rampelyset.
Hun er tilpas sofistikeret og smukt skrøbelig.
Karaktertræk der kendetegner hendes solonumre, nyfortolkninger af Swan Lee, The Storm og hendes egne sange.

I dag er Pernille Rosendahl en af de mest dragende vokalister og erfarne sangskrivere, danskerne har lært at kende siden hun i starten af årtusindeskiftet med indiepop-orkesteret Swan Lee satte sig solidt på popmusikken herhjemme.

Hun står bag en perlerække af hits – fra i ørefaldende og storladne pophits til inderlige og personlige sange. Hun har optrådt alene og med forskellige bands og har gennem tiden solgt flere hundrede tusinde albums og givet koncerter på såvel stadioner som kirker.

Super dejlige søndagskoncerter i det frie! Koncerter hhv. Kl. 18.00 og kl. 20.00 – gratis entré, støt os i at støtte kulturen, køb dine drikkevarer i baren. Tag hensyn til vores naboer og til hinanden, og ryd op efter dig selv.

Super dejlige søndagskoncerter i det frie! Koncerter hhv. Kl. 18.00 og kl. 20.00 – gratis entré, støt os i at støtte kulturen, køb dine drikkevarer i baren. Tag hensyn til vores naboer og til hinanden, og ryd op efter dig selv.

https://www.facebook.com/events/600037883828048/