Hällas (SE) // Loppen


Begivenhedsdetaljer


smash!bang!pow! og Musik Loppen præsenterer: Hällas

Glem hverdagen og drøm dig væk i en eventyrlig fantasiverden af 70’er inspireret progrock, når svenske Hällas, med spritnyt album i bagagen, betræder Loppens scene d. 21. februar.

Nogen vil kalde det dagdrømmeri, nogen vil kalde det fornægtelse, men for Jönköping/Linköping/Göteborgkvintetten Hällas, er hele meningen med deres energiske liveoptrædener, at man skal glemme hverdagens trummerum for en stund. Så der er ikke meget at sige til, at flere og flere mennesker drages til kvintetten og deres 70’er-inspirerede og dynamiske mix af progrock, metal og folk.

Hällas, der blev dannet i 2011, fik noget af et undergrundsgennembrud med deres sidste album Excerpts From A Future Past fra 2017 og den tilhørende hitsingle Star Rider. Det kommende album Conundrum, er den tredje og sidste del af en trilogi, og er måske deres mest varierede og avancerede til dato – men stadig med den klassiske Hällas lyd ned til den mindste tone og tekstlinie.

Den 22. november udgives den nye single Tear of a Traitor, som vil være den første smagsprøve fra det kommende album Conundrum. Samme dag som albummet udkommer, begynder også forårsturnéen, som rammer hele Skandinavien. Så sæt et stort kryds i kalenderen d. 21. februar, hvor Hällas, med store sange og fantastiske guitarharmonier, transformerer Loppen med deres fantastiske eventyrrock.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 150 kr.
Forsalg: https://bit.ly/2Cz3T8R
Døre: 21.00 // Koncertstart ca: 22.00
http://loppen.dk/kalender/hällas
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

https://www.facebook.com/events/477312759349711/