Crack Cloud + Himmelrum på Loppen


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Musik Loppen
  • Kategorier:

Crack Cloud er et Vancouver-baseret blandet medie/postpunk-kollektiv. Grundlagt omkring skadesreduktionsfilosofien, fungerer Crack Cloud som et rehabiliterende outlet for et roterende hold af tværfaglige kunstnere gennem hele Canada. For tiden er de 7 i bandet, men det varierer hele tiden, måske er de kun to om et år, eller et helt art-rock orkester, eller én med en trommemaskine og en mikrofon. Crack Cloud er på den måde i sig selv, som institution i konstant forandring og musikken forandrer sig derefter. For de involverede kunstnere og musikere i kollektivet fungerer bandet som et helle, et sted hvor de kan heale og forny deres kræfter, til at modstå udfordringerne ved at være menneske i det 21. århundrede.

Crack Clouds musikalske inspiration kommer primært fra punk og kraut-scenen, men trækker også på elementer fra pop, hiphop.

“It’s very fluid, people come in and out,” fortæller sanger og trommelsager Zach Choy. “These last few months have really been a means of finding where the collective stands, philosophically, and how to stabilise as a more permanent group of individuals who all resonate with what Crack Cloud is. But the seven of us have all been playing live together for a year now more or less. In and out.” (loudandquiet.com/interview)

At opleve Crack Cloud live er en fysisk og følelsesmæssig energiudladning og vi glæder os til at blive kastet godt og grundigt rundt når kollektivet besøger Loppen den 15. november.

Support: Himmelrum
Himmelrum er et Københavnsk orkester der har eksisteret siden 2014. Lydbilledet består af langstrakt, minimalistisk instrumental-rockmusik med inspiration fra blandt andet krautrock, shoegaze & spirituel jazz. Skiftevis vemodig og triumferende trompet, over frenetisk fræsende punkbeats overhældt af effektsovsede guitarer, er formlen på raketbrændslen, der skyder lytteren ud af atmosfærens mange lag, ud hvor tyngdekraften ikke gælder mere.

————————————————
Døre: 20.30
Koncertstart ca: 21.30
http://loppen.dk/kalender/crack-cloud
————————————————

https://www.facebook.com/events/177409646479118/