Church of Misery (JP) + support: Dun Ringill // Loppen


Begivenhedsdetaljer


Gør dig klar til at blive revet rundt i et hav af tunge og fængslende riffs, når de Black Sabbath-tilbedende, japanske stoner-doomere fra Church of Misery vender tilbage til Danmark og Loppen d. 22. oktober med det svenske doom-metalband Dun Ringill som support.

I over to årtier har Church of Misery Official kreeret noget af det bedste og kompromisløse stoner-doom under direktion af bandets bassist og eneste konsistente medlem Tatsu Mikami, der dannede bandet i 1995. Selvom besætningen har skiftet gennem årene, har der altid været tydelige musikalske referencer til tidlig Black Sabbath, Pentagram og Led Zeppelin, hvor det lyriske univers altid har omhandlet brutale og obskure seriemordere gennem tiden.

Allerede på bandets første fuldlængde album ‘Master of Brutality’ fra 2001 var stilen lagt med tunge riffs og groovy, heavy rock med titler opkaldt efter massemordere som John Wayne Gacy, som også er afbilledet på pladecoveret. Selvom debuten stadig betragtes som et af gruppens bedste album, har mastermind Mikami fortsat faciliteret opstandelsen af nye skarpskårne udgivelser til den voksende menighed i Church of Misery – senest med pladen ‘And Then There Were None’ fra 2016.

Glæd dig til et utroligt stærkt live-act med kranieknusere som “Brother Bishop (Gary Heidnik)”, “Doctor Death” og “Shotgun Boogie (James Oliver Huberty)” d. 22. oktober på Loppen!

Support: Dun Ringill

Dun Ringill er et nyt doom-metalprojekt, bestående af medlemmer fra både The Order of Israfel, Doomdogs, Intoxicate, Silverhorse, Lommi and SFT. Rutinen er ikke at tage fejl af på bandets første udspil “Welcome to the Fun Fair Horror Time Machine”, der blev udgivet forud for debuten ‘Welcome’, der blev udgivet i marts på det nye italienske kraftscenter for stoner, doom og sludge – Argonauta Records.

Hos Dun Ringill er der tydelige referencer til Jethro Tull (hvor bandnavnet også stammer fra) og Black Sabbaths old school-doom, men indimellem høres elementer af folk og psych, der sniger sig ind i det ellers tunge og groovy lydbillde.

Sørg for at få varmet nakken godt op til d. 22. oktober, når Church of Misery og Dun Ringill kalder til doom-tilbedelse!

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 120 kr.
Forsalg: http://bit.ly/2YNmg7p
Døre: 20.30 // Koncertstart ca: 21.30
http://loppen.dk/kalender/church-misery
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

https://www.facebook.com/events/544159369658007/