Christiania Freetown Festival – 50 års fødselsdag


Begivenhedsdetaljer


Christiania holder 50 års fødselsdag!
<3 <3 <3 50 års Jubilæum <3 <3 <3

Fristaden Christiania inviterer til en festival der hylder alverdens kunstneriske udtryk, fællesskaber, mangfoldighed og drømmene der springer ud af Christiania. På 21 scener, i gader, på pladser, i cirkusvogne og – telte, inde og ude, fra downtown til skoven, på vandet, mellem træerne … hele Christiania vil syde og boble i 5 magiske dage. Vi har inviteret gæster, kunstnere og beslægtede fællesskaber fra hele verden og fra hele landet til at spille et sæt, give en scene indhold over en dag, bygge et kunstværk, male en væg, opføre en dans… 💛💛💛

Køb din billet på freetownfestival.dk

—–
Pressemeddelelse:

I år er det 50 år siden at Christiania begyndte. Det fejrer vi med et brag af en festival i ugen op til d. 26. september.

Festivalen kommer til at omfatte koncerter med legendariske danske navne, mad, kunst, cirkus, festtaler, gøgl og gæster fra fristeder alle steder.

På 21 store og små scener vil der blive underholdt og debatteret.

Festivalen varer fire dage og for at kunne afholde en sundhedsmæssigt forsvarlig fest og for at kunne finansiere de mange indslag, vil der blive sat hegn op omkring festivalpladsen de første tre dage. Det vil også koste en entrébillet at komme ind.

Hegnet vil blive dekoreret af hundredvis af graffiti kunstnere, der vil skabe en forgængelig og forfængelig fest for øjnene.

De, der ikke har lyst til at løse billet kan melde sig som opbygger og lægge tid og energi i at være med til at opbygge festivalen, ligesom der vil blive uddelt et antal billetter til landevejsriddere, hus-forbi sælgere og andre særligt ærede gæster.

På de 50 år vi har eksisteret, har Christiania vokset sig fra en ustyrlig rebel til et ansvarligt anarki. Festivalen vil derfor blive afholdt i overensstemmelse med alle gældende restriktioner i forhold
til Covid-19. Vi satser på, at vaccinationer og test gør det muligt at holde fest uden for mange begrænsninger, men vi følger udviklingen og tilpasser os løbende.

I fald vi bliver nødsaget til at aflyse vil de, der har købt billet kunne vælge at få pengene refunderet eller udskudt billetten til den dato, hvor festivalen flyttes til.

Følg med på christiania.org navne på optrædende, kunstnere, happenings og talere annonceres løbende.

Køb din billet på https://freetownfestival.dk

Festivalen er et non-profit arrangement, der afholdes første gang i 2021. Overskud investeres i kommende festivaler, Christianias kunstneriske rum og værksteder samt Christianias infrastruktur.

https://www.facebook.com/events/301540081473028/