Christiania fødselsdag på Nemolands scene søndag d. 25 (Barbara Moleko OBS: KL 19.00!) 26 september (Stig Møller & Morgenmad, Bikstok m.m.)


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Nemoland
  • Kategorier:

OBS! Barbaro Moleko koncerten er kl 19.00, altså en time tidligere end tidligere annonceret.

nemo-bday

Christianias Sommerkoncerter blev igen i år besøgt af mange jublende musikfans.

Programmet er afviklet og efteråret nærmer sig, men på Nemoland er der stadig varme minder om en fantastisk koncert sommer.

De gratis koncerter er en københavner event, der trækker fulde huse alle søndage, og har givet Christiania endnu en mulighed som folkeligt samlings punkt.

Sommerens koncerter har været en lang storslået række af oplevelser.

Der sker noget ved kunstnere, der oplever denne unikke blanding af intim havehygge mixet med ægte festival stemning, hvor de mange hits bliver brølet ud i sommer aftenen af glade taknemmelige musikfans, der bærer artisterne gennem en fælles oplevelse, der virker begge veje.

33 forskellige koncerter, hvor det er umuligt at fremhæve de enkelte, da alle artisterne har leveret deres bedste, selv højdepunkter som eksempelvis den fantastiske aften hvor de gamle Christiania sange blev pudset af, og hvor Fristaden leverede en historisk samling af koryfæer under ledelse af Christianias egen kapelmester Ernst.

Eller Donkey drengenes fantastiske afslutning med Natasjas sange.

Et enkelt skår i glæden opstod da Barbara Moleko måtte opgive kampen mod influenza, og aflyste sin koncert få timer før og med et samlet og naturligvis meget skuffet publikum.

Dette bliver der dog rettet op på med en erstatnings koncert.

Det er en stor glæde for Nemoland at kunne præsentere Barbara Moleko Fredag den 25. September kl. 19.00 naturligvis med gratis entre Dette er som mange kan regne ud, dagen før Christianias fødselsdag.

Og her har Nemoland som sædvanligt linet underholdning op på scenen, fra kl. 10 med gratis morgenbord og Stig Møller på scenen.

Senere bliver det gamle Christiania band City Kids med blandt andre Nadia Stein i front gendannet for en enkelt aften, som i øvrigt også byder på ingen ringere end BIKSTOK RØGSYSTEM!!!
Og en perlerække af top DJs.

Sommeren 2015 bliver ikke husket for varmegrader og lange dage på stranden, men måske for de fede koncerter på volden eller i haven på Nemoland.

Det bliver svært at leve op til, når næste sommers program skal præsenteres, men Nemolands bookere må bare tage sig endnu mere sammen og levere varen, ligesom artisterne og deres fantastiske fans.

Tak for i år og vi ses næste sommer til Christianias gratis Søndags koncerter

Christianias Fødselsdag på Nemoland

Fødselsdagsfesten Lørdag den 26. September byder
På Stig Møller – City Kids – Louis Jarto.
Og Bikstok Røgsystem

Festen starter med gratis morgenbord og morgenhygge med Stig Møller kl. 10. Derefter er der pause på Nemolands scene frem til kl. 18. Hvor City Kids genopstår for en enkelt aften.

I 2015 er det 30 år siden at funkbandet City Kids toppede. 1985 bød på heftig turné aktivitet, en koncert der blev transmiteret direkte på p3 og et brag af en koncert i Den Grå Hal, hvor bandet varmede op til Sanne Salomonsen. Bandet fik næsten øjeblikkelig succes og opmærksomhed, blandt andet pga medlemmernes unge alder. og så havde bandet en allerede særdeles velsyngende og 15 år gammel Nadia Stein (senere forsanger i News) i front. Det hele begyndte på Christiania, da både Nadia, bassisten Jokke Ilsøe og guitaristen Ernst Jacobsen er Christianitter.
Nemoland er stolte over at, have overtalt bandet til en enkelt koncert på hjemmebane.

Kl. 20.30 er scenen skiftet til fest med Bikstok Røgsystem.

Hvis du ikke kender denne farverige trio, så kom og oplev.

De andre 99% kommer selvfølgelig, hvis det er muligt.

Kl. 21. 30 starter en kavalkade af Nemolands bedste DJs.