Barselona & Folkeklubben Søndagskoncert.


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Nemoland
  • Kategorier:

Christianias Søndagskoncerter på Nemoland.
Præsenterer Barselona og Folkeklubben.
Søndag den 16. Juni kl. 18.00.

Det bliver en af de store dage på Nemo med to stærke navne på programmet der starter kl. 18.00 med ”Barselona.”

Barselona, der består af Rud Aslak og Rasmus Theodor, er historien om et ungt DIY-band, som i løbet af 2017 blev et af de mest lovende navne på den danske musikscene.
Det skete på baggrund af bl.a. tre mixtapes, en række udsolgte koncerter over hele landet og festivalgigs på både Roskilde Festival og Smukfest.

Siden er det kun gået fremad og duoens energiske og inderlige livekoncerter er blevet deres trademark.
På Spot Festival 2018 fik det unge band fem-stjernede anmeldelser over hele linjen.

Kl. 20.00 starter dagens næste koncert ”Folkeklubben.”

Folkeklubben har gennem 7 år markeret sig som et af landets bedste og mest flittige liveorkestre.
Når trioen i foråret 2019 stævner ud på turné, bliver det med en hel stribe nye sange i ryggen.

Producer Frederik Thaae er fløjet hjem fra Los Angeles for at bistå bandet på deres fjerde fuldlængdealbum som følger op på et i forvejen imponerende bagkatalog med hits som Fedterøv, Danmarksfilm og Torben Ulrich.

”Vi går efter at skabe et poetisk rockbrag af en Koncert! Og vi glæder os til at blande bagkataloget med spritnye og hårdtslående sange, der vil vise nye sider af klubben, lyder det fra trekløveret Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall.

Super dejlige søndagskoncerter i det frie! Koncerter hhv. Kl. 18.00 og kl. 20.00 – gratis entré, støt os i at støtte kulturen, køb dine drikkevarer i baren. Tag hensyn til vores naboer og til hinanden, og ryd op efter dig selv.

https://www.facebook.com/events/2337600073229017/