ADHD (IS) + Abekejser på Loppen


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Musik Loppen
  • Kategorier:

D. 20. marts danner Loppen rammerne for en aften med to genrebrydende, improvisative, og live-stærke jazz-navne i islandske ADHD og danske Abekejser.

Ligesom at spændingerne mellem Islands tektoniske plader forårsager både jordskælv og vulkanudbrud, skabes der et utal af eksplosive musikalske eruptioner ved de uundgåelige friktioner mellem de mange islandske musikere. ADHD er et enestående eksempel på et sådant udbrud.

Bandet tæller Tómas Jónsson (klaver/hammond), Ómar Guðjónsson (guitar/bas), Óskar Guðjónsson (sax) og Magnus Trygvason Eliassen (trommer), og beskriver sig selv som den kreative kerne i én stor familie, der aldrig har ladet deres musikalske virke indskrænke af genredefinitioner. Bandmedlemmernes forskellige musikalske baggrunde bidrager således til det eklektiske lydbillede, der kendetegner de fire vikingers musik.

På mange måder konstraterer bandnavnet, ADHD, med musikkens rolige og nærmeste hypnotiske indvirkning, men ifølge Óskar Guðjónsson repræsenterer navnet vores overstimulerede, overenergiske og hyperforbundne verden, hvor deres musikalske projekt har en terapeutisk effekt på bandet selv såvel som publikum.

“Live, ADHD bubble with that volcanic energy; first arising in the deep inside, only to erupt with a powerful intensity.”
– Improvised Music

Bandets jazzede udtryk er melodisk funderet, og kan af og til lede tankerne hen på musikere som Jakob Bro. Der er dog stadig plads til at spille med de instrumentale muskler, som særligt manifesterer sig i deres ekspressive live-performances, hvor man aldrig kan være sikker på, hvilke overraskelser der er i vente.

ABEKEJSER blander hip hoppens tunge rytmer med jazzens fine harmonier og nuancer. Inspiration hentes fra nær og fjern og kodes mageløst sammen i den farverige junglemaskine. Fremført på alt fra Moog bass synth til klassisk elguitar svinger Abekejser sig ubesværet fra stramme beats til legende improvisation og videre til groovy hooks. Ingen musikalske dogmer er sikre, når drengene først går på scenen.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 160 kr.
Forsalg: https://bit.ly/2EpzV9q
Døre: 20.30 // Koncertstart ca: 21.30
http://loppen.dk/kalender/adhd-abekejser
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

https://www.facebook.com/events/314148972760788/