Christiania Freetown Festival – 50 års fødselsdag

Pressemeddelelse: Christiania holder 50 års fødselsdag

I år er det 50 år siden at Christiania begyndte. Det fejrer vi med et brag af en festival i ugen op til
d. 26. september.

Festivalen kommer til at omfatte koncerter med legendariske danske navne, mad, kunst,
cirkus, festtaler, gøgl og gæster fra fristeder alle steder.

På 21 store og små scener vil der blive underholdt og debatteret.

Festivalen varer fire dage og for at kunne afholde en sundhedsmæssigt forsvarlig fest og for at
kunne finansiere de mange indslag, vil der blive sat hegn op omkring festivalpladsen de første
tre dage. Det vil også koste en entrébillet at komme ind.

Køb din billet på freetownfestival.dk
Facebook event side https://www.facebook.com/events/301540081473028

Hegnet vil blive dekoreret af hundredvis af graffiti kunstnere, der vil skabe en forgængelig og
forfængelig fest for øjnene.

De, der ikke har lyst til at løse billet kan melde sig som opbygger og lægge tid og energi i at
være med til at opbygge festivalen, ligesom der vil blive uddelt et antal billetter til
landevejsriddere, hus-forbi sælgere og andre særligt ærede gæster.

På de 50 år vi har eksisteret, har Christiania vokset sig fra en ustyrlig rebel til et ansvarligt anarki.
Festivalen vil derfor blive afholdt i overensstemmelse med alle gældende restriktioner i forhold
til Covid-19. Vi satser på, at vaccinationer og test gør det muligt at holde fest uden for mange
begrænsninger, men vi følger udviklingen og tilpasser os løbende.

I fald vi bliver nødsaget til at aflyse vil de, der har købt billet kunne vælge at få pengene
refunderet eller udskudt billetten til den dato, hvor festivalen flyttes til.

Følg med på christiania.org navne på optrædende, kunstnere, happenings og
talere annonceres løbende.
Køb din billet på freetownfestival.dk

Festivalen er et non-profit arrangement, der afholdes første gang i 2021. Overskud investeres
i kommende festivaler, Christianias kunstneriske rum og værksteder samt Christianias
infrastruktur.