Dine rettigheder

Her er et par råd, der kan være nyttige hvis du bliver konfronteret med det danske politi og retssystem.

I dine lommer
Det er ulovligt at være i besiddelse af slangebøsser, tåregasspray, euforiserende stoffer, alle former for slagvåben og enhver form for “våbenbestanddele”, fx patronhylstre (også tomme). Den eneste slags kniv det er tilladt at bære er en foldekniv med en klinge på maksimalt 7 cm som ikke kan åbnes med én hånd og som ikke kan låses i udfoldet position.

Maskeringsforbuddet
Det er ulovligt at maskere sig ved demonstrationer i Danmark. Loven er tilmed formuleret på en sådan måde at du kan blive anholdt for “forsøg på overtrædelse af maskeringsforbuddet”. Det betyder at politiet i princippet kan anholde dig for at have et tørklæde i lommen. Du behøver heller ikke befinde dig i en demonstration, det er nok at politiet “vurderer” at du er på vej til én.

Hvis politiet stopper dig
Har du kun pligt til at oplyse dit fulde navn, din fødselsdato (ikke de sidste 4 tal i dit cpr-nummer) og din folkeregisteradresse. Intet andet!
Politiet kan dog, hvis de ikke mener de oplysninger du har givet er korrekte, tage dig med på politistationen for at få dem tjekket.

Kropsvisitation
Politiet må kropsvisitere dig hvis de har mistanke om at du er i besiddelse af noget ulovligt (så som våben eller stoffer).
Københavns politi har indført zoner i indre by og på Christiania hvor de kan kropsvisitere hvem som helst uden at give en begrundelse. Zonerne kan oprettes fra dag til dag og det er derfor ikke muligt at sige præcis hvor de er.
Du bør altid insistere på at få kropsvisitering foretaget af en betjent af samme køn som dig selv. Politiet kan dog nægte dette hvis de mener at “det ikke er muligt”.

Hvis du bliver anholdt
Har du stadig kun pligt til at give politiet dit navn, fødselsdato og folkeregisteradresse. Du har ret til at få din sigtelse oplyst. Du vil sansynligvis blive kørt til en politistation og låst inde i en detentionscelle. Du har ret til et telefonopkald, men politiet nægter dig ofte opringningen eller tilbyder at foretage den for dig. Du har ret til lægehjælp hvis du er kommet til skade eller har brug for medicin.
Politiet vil på et tidspunkt ønske at forhøre dig. Fortæl dem at du ikke ønsker at udtale dig. Husk på at politiet kun er interesseret i at samle beviser imod dig og måske dine venner. Du har ret til at forblive tavs, brug den ret. Du er heller ikke forpligtet til at tage stilling til din sigtelse eller underskrive noget som helst, så lad være med det.
Hvis du er under 18 år skal politiet tage kontakt til dine forældre og under politiforhøret skal der være en person fra de sociale myndigheder til stede. Denne person er ikke din ven, han eller hun vil prøve at få dig til at svare på politiets spørgsmål. Lad være. Hvis du er under 15 år må politiet slet ikke spærre dig inde, men kan dog i “særlige tilfælde” gøre det alligevel uden at bryde loven …
Efter 24 timer skal du stilles for en dommer, dette kaldes grundlovsforhør.
Dommeren kan enten forlænge anholdelsen i 3×24 timer, sætte dig fri, eller varetægtsfængsle dig.

Præventive anholdelser
Politiet kan foretage en præventiv anholdelse af dig hvis de vurderer at du er en potentiels ballademager. Også selvom du intet ulovligt har foretaget dig. De kan tilbageholde dig i maksimalt 6 timer i “særlige tilfælde”.

Advokater
Det er altid en god ide at kende navnet på en eller flere gode advokater.
Hvis du befinder dig et nyt sted, så forhør dig blandt de lokale om de kender nogle.
Du har ret til at have en advokat til stede under politiforhøret, men så længe du ikke udtaler dig, får du ikke brug for én. Hvis du tror at du risikerer at komme i grundlovsforhør, bør du informere politiet om hvilken advokat du vil have og insistere på at de nedskriver dennes navn i politirapporten.
At vælge sin egen advokat gør ikke den store forskel til grundlovsforhøret, fordi dommeren næsten altid giver politianklageren medhold. Men til de efterfølgende retsmøder er det meget vigtigt at du har en advokat som du stoler på kan føre din sag ordentligt.

Grundlovsforhøret
Hvis du ikke bliver løsladt indenfor 24 timer, skal du stilles for en dommer, dette kaldes grundlovsforhør. Du har stadig retten til ikke at sige noget som helst, udover at bekræfte din identitet. Det er som regel bedst ikke at udtale sig til grundlovsforhøret fordi du har alle odds imod dig (du har ingen vidner på din side og givet vis heller ikke nogen anden dokumentation der kan hjælpe dig). Anklageren har til gengæld politiets rapporter (som vejer meget tungt) og måske andre hårde beviser mod dig. Hvis din forsvarer råder dig til at udtale dig, så vurdér situationen nøje. Hvis du har den mindste mistillid til din forsvarer, så lad være med at følge hans/hendes råd. I næsten alle grundlovsforhør får politianklageren sin vilje, lige meget om du udtaler dig eller ej. Hvis du bliver dømt til at forblive i fængsel vil dommeren spørge om du ønsker at anke (kære) dommen til Landsretten. Du bør altid sige nej til dette ved selve grundlovsforhøret, men sig at du forbeholder dig retten til at kære senere.

Når du har diskuteret sagen med din advokat og hvis I vurderer at du har gode chancer for et positivt svar, så kan du kære din sag. Det forholder sig nemlig sådan at Landsretten oftest er enig med Byretten og hvad værre er: Byretten vil læne sig op af Landsrettens beslutning til de næste domsforhandlinger og dermed risikerer du at kæren til Landsretten i sidste ende kommer til at betyde at du kommer til at sidde i fængsel længere.

Varetægtsfængsling
Hvis du bliver dømt til at forblive i varetægt, vil du blive fængslet mellem én og fire uger af gangen. Herefter vil du igen blive stillet for en dommer, som så skal afgøre om varetægtsfængslingen skal forlænges.
Som varetægtsfængslet vil du have meget begrænset mulighed for kontakt til omverdenen. Hvis politiet beslutter sig vor at indføre brev og besøgskontrol (B&B) vil alle ind og udgående breve blive læst at kriminalpolitiet og eventuelle besøg vil være overvågede. Selvom du ikke får besøgs- og brevkontrol, så forvent altid at politiet læser din post (ind og udgående) for at se om der står skrevet noget der kan inkriminere dig yderligere. Politiet kan i særlige tilfælde vælge at isolere dig fuldstændigt, dette betyder at du ikke engang må have omgang med andre fanger.

Fængslet
Når du er varetægtsfængslet er det meget vigtigt at du ikke mister håbet, husk på at der er venner udenfor der venter på dig og arbejder på din løsladelse. Systemet bruger isolation og uvished til at knække dig. Så prøv at forblive stærk og fokuseret, selvom det kan være svært. Gør hvad du kan for at slå tiden ihjel på en meningsfuld måde. Lav en plan for dine dage; spørg om at få adgang til fængslets bibliotek, skriv breve og få en time i træningsrummet. Selv ting som er forfærdelig spild at tid udenfor fængslets mure, som fx at gå i kirke eller kræve at tale med en præst, kan være et frisk pust når man er indespærret (bare du ikke går hen og bliver hellig).
Hvis du ikke har fået besøgs- og brevkontrol, så spørg fængselspersonalet om at få udleveret besøgsblanketter som du kan sende ud til dine venner. Selvom det er et langsommeligt og dybt bureaukratisk system, så er det altid værd at kæmpe for et besøg udefra. Det er meget begrænset hvad du må modtage af genstande udefra som fængslet. Som regel er det kun muligt at indlevere breve, tøj, plomberede cd’er/dvd’er og penge. Samt nogle få andre genstande (fx spillekort). Hvis du har B&B vil der være yderligere begrænsninger på hvad du må modtage. Pårørende til en fængslet bør altid forhøre sig i fængslets indlevering om hvad det er muligt at give til de indsatte.

Husransagning
Hvis du bliver fængslet som sigtet i en sag politiet mener, har krævet en eller anden form for planlægning eller organisering, så er det meget muligt at dit hjem vil blive ransaget.
Som bofælle, eller beboer på en adresse som er folkeregisteradresse til den fængslede, er det derfor meget vigtigt at vide at der er en risiko for at politiet kommer anstigende med en ransagningskendelse. Hvis der ikke bliver åbnet for dem, har de ret til at bryde døren ned. Du skal altid kræve at se ransagningskendelsen FØR du lukker dem ind. Vær dog opmærksom på at de i særlige tilfælde kan udføre en ransagning uden kendelse og indenfor 24 timer gå til en dommer og få en kendelse “med tilbagevirkende kraft”. Hvis dét sker, så mød selv op i retten med en advokat og protestér mod ransagningen.
Du har ret til selv at overvåge ransagningen, ligesom du har ret til at få et uvildigt viden til at være til stede (dette kunne fx være en nabo). Det er vigtigt at kræve denne ret da det kan være med til at lægge en dæmper på politiets iver efter at øve hærværk mod til indbo.

Deportation
De danske myndigheder er meget arbejdsomme når det gælder om at smide ikke-danske statsborgere ud af landet hvis de begår lovovertrædelser. Også hvis det blot drejer sig om mindre forseelser. Danmarks ekstremt fremmedfjendske og højredrejede udlændingelov er i denne forbindelse et redskab som politiet ofte ynder at gøre brug af.

Hold dine øjne åbne
I store demonstrationer og aktioner er det en god idé at have et øje på dine kammerater og at bede dem om at holde øje med dig. Så vil I være i stand til at advare hinanden hvis der opstår farlige situationer og bagefter vil det være nemmere at finde ud af hvem der er anholdt og hvem der måske blot er blevet væk i menneskemængden.

Sidste ord
Det ovenstående er dine rettigheder, de burde blive respekteret af politi, domstole og fængselsvæsenet, det bliver de ikke. Politiet udøver ekstem og unødig vold, sigter dig for forbrydelser du ikke har begået og lyver i retten. Dommere vil dømme dig, ikke på beviserne imod dig, men på tidligere sigtelser, dit udseende og politiske tilhørsforhold. Selv fængselsfunktionærer vil nogle gange prøve at gøre en noget nær håbløs situation endnu mere uudholdelig. Du må ikke lade deres terror få dig ned med nakken.

Husk på at de bryder deres egne love for at få systemet til at fungere.
Det er deres retfærdighed, ikke vores.