Den Grønne Plan 1991

01groplaEnglish version here:

Kære venner !

Christianias Grønne Plan er blevet færdig. Her er en kort introduktion.

Først lidt historie.
Bosætterstoppet, som vi indførte som en af vores få regler i 1987,
var resultatet af flere ting.
Først og fremmest af at vi indså det rimelige i at bevare og vise
respekt for de sidste rester af Københavns historiske voldanlæg
og for det kulturskabte naturlandskab det repræsenterede.
Området var efter manges mening allerede overbebygget,
og presset fra boligsøgende der ønskede at bygge,
sammen med det politiske pres udefra, førte så til bosætterstoppet,
som har været håndhævet siden.
Siden 1987 er der tilmed blevet nedlagt eller flyttet ca. 20 boliger.
Med Christianialoven, landsplan-direktivet og fremlæggelsen
af regeringens lokalplan opstod en ny situation.
Det var en almindelig opfattelse på Christiania at afstanden
mellem teori og virkelighed var for stor i den fremlagte plan,
og vi besluttede at fremlægge vores egen plan,
som et mere realistisk bud på, hvordan kan kunne nå målet
– at sikre Christiania som et åbent, rekreativt område.

Oplægget ”Vores egen plan” blev udarbejdet og har været
udgangspunktet for dette oplæg til ”Christianias Grønne Plan”.
Denne vil bl.a. have det fortrin frem for regeringens lokalplan,
at den kan realiseres uden brug af magt.

Kærlig hilsen Christiania.

Redaktion: Karit, Thorleif, Jørgen, Claus og Benny.
Stats: Finn.
Tegninger: Rami, Rene J., Fupz.
Layout: Anna.

Indholdsfortegnelse

I. Den Grønne Plans formål

II. Målsætning og vision
a. Udgangspunktet
b. Selvforvaltning
c. Fremtidsbyen
d. Økosnittet

III. De Grønne Områder og Bebyggelsen
– et forslag til et område i balance

IV. Den fælles konkretisering
a. Om forvaltningen af Christianias grønne områder
b. Om forvaltning af bygninger og arealer
c. Arbejdsgrupper

V. Eksempler på områdernes konkretisering
(status, planer og visioner)
a. Kortbilag Fabriksområdet (over stier, trapper, bevoksning, vådområder og bebyggelse)
b. Kortbilag Skoven (over stier, trapper, bevoksning, vådområder og bebyggelse)

Bagsidetegningen “Den Grønne Linie”
02gropla

 

I. DEN GRØNNE PLANS FORMÅL

Med Den Grønne Plan ønsker vi at beskrive og klargøre de visioner, principper og retningslinier vi har for den fysiske udvikling på Christiania.

Ud fra princippet om lokal selvforvaltning ønsker vi at varetage udviklingen af Christiania som et åbent, kreativt og rekreativt område i økologisk balance.

Den grønne plan er et oplæg til:

Hvordan vi gennem en årrække kan gøre Christiania endnu mere økologisk forsvarligt.
Hvordan områderne ved søen og på voldene, ved en nænsom rokering af husene kan fremstå i en acceptabel æstetisk balance.
På hvilken måde Christiania kan fungere som et grønt kreativt areal til gavn for beboere og besøgende.

Planen bygger på ideer fra CA’s barndom, økogruppen, initiativer i områderne – affødt af mange års kærlighed til CA’s grønne områder og den dejlige jord vi som helhed bor på.
03gropla

 

II. MÅlSÆTNING OG VISIONER

UDGANGSPUNKTET

Vores udgangspunkt er det historiske voldanlæg og det kulturskabte landskab med natur og bebyggelse, der er opstået gennem godt 300 år som militæranlæg og gennem de sidste 20 år i Christianias varetægt.

Siden bygningerne og området blev besat – og åbnet for offentligheden – i 1971, har Christianias oprindelige målsætning været retningsgivende for utallige diskussioner og visioner.

Et af de gennemgående og bæredygtige elementer har været den nærdemokratiske selvforvaltning.

Selvforvaltningen

Den overordnede målsætning om udfoldelse i frihed kan udmøntes i tre fundamentale principper, som har været afgørende for den måde vi har ønsket at indrette os på:

Princippet om selvforvaltning og ansvarlighed.
Princippet om solidaritet.
Princippet om balance med naturen.

Princippet om selvforvaltning og ansvarlighed (for den enkelte, for området og for Christiania), samt princippet om solidaritet (at vi udstrækker vores interesse fra os selv til de andre) må anses for grundlæggende betingelser for den enkeltes fri udfoldelse i det sociale fællesskab og i en fælles natur, som vi ønsker at leve i balance med.

Med disse principper som ledetråd kan problemerne løses med et minimum af indbyrdes regler. Vi søger at træffe fælles beslutninger gennem samtale frem mod enig handling.
Denne form for demokrati overflødiggør det meste kontrol.

 

04gropla

 

c. Fremtidsbyen

– fremtidens bysamfund set ud fra en økologisk betragtning

Mennesket vandrer fra landet til byen. Mister sine rødder. Og sidder tilbage i sin lejlighed, med en fugl i bur, et billede af en ko på væggen og en potteplante i vindueskarmen.

Det går ikke i længden!

I årtusinder har menneskesamfundet levet i plantesamfundet og dyresamfundet.
Vi må skabe en sammenhæng mellem vores arbejde og den vilde natur. Børn vil bo og ha’ adgang til naturen. Voksne vil bo og ha’ adgang til både naturen og kulturen. Natur og kultur er en del af fremtidens by.

En park er ikke et plantesamfund. Og Zoologisk Have er ikke et dyresamfund. Vi vil have fisk i søerne! og græssende dyr i parkerne! og mennesker i naturen!
Udenfor al kortsigtet økonomisk tankegang.
Natur, kultur og ånd.

Arkitekturen, økologien og Christianias grønne områder:

Vi kan ikke bruge lokalplanens streg, som deler Christiania i tætbeboet by og tom park. Vi ønsker byen ud på landet og landet ind i byen. Ikke blandet i én grød. Men som vekslende områder – dejlige, rumlige og fulde af behagelige overraskelser.

Derfor må vi i de enkelte områder nyvurdere vores beboelse, og den enkelte må se sit hus med fællesskabets øjne:
Er det ufølsomt placeret i et blødt, fredsfyldt område?
Er det blevet banket ind på trods af protester?
Ligger det koldt, mørkt og fugtigt?
Ville jeg gerne flytte, hvis der var en anden plads?
Burde mit hus nedlægges, når jeg flytter?

I nogle områder bør naturen have frit råderum (fredskov med siv).
Andre steder råder menneskekulturen (bogrupper). Vi skal have græs på volden til vore husdyr.
Og Refshalevej skal gøres grøn – kombineret sti + smal brandvej og med P-pladser i begge ender.
Vi ønsker os en (hus)bådehavn overfor Holmen. Kano/kajak-anløbssteder med bålplads, og pladser med kunstudstillinger/udendørs kunstværksteder.

Vi ilter vandet med solcelle- og vindmølledrevne springvand og vandtrapper. Vi skal blive bedre til at håndtere vores affald som en ressource. Vi vil selv rense vort spildevand og gøre Dyssen til en Ø. Vi ønsker lavenergihuse. Solfangere og varmelager i volden.
06gropla

 

Planterne og træerne blandt vand, dyr, mennesker og hunde:

Vores fristad danner grobund for en rig variation af planter. Fra skvalderkål til bøllefrø. Vilde planter, tamme planter. Skyggeplanter og bly violer. Vandplanter og tørre siv.

Først var her: Ahorn, ask, elm, kastanie, tjørn og røn i tamme rækker. Siden er her plantet:
Poppel, fyr, gran, birk, eg, thuja, hæk, mirabelle, lærk, slåen, pære og æble i vild forvirring. Nogle gror ind i himlen, mens andre går ud.

I de tæt beboede områder giver kastanie, ahorn og elm megen skygge og kan erstattes med lyse træer som eg, ask og birk når de oprindelige træer en gang går bort. Men uden træer går det ikke.

Skovstykkerne på Christiania er nogle steder så enestående og flotte og med så rigt et fugleliv, at vi må beslutte os for at bevare dem, som de er. Andre steder er hverken fugl eller fisk, og trænger til en kærlig hånd.

Vi tænker på Christianias natur som: Fredskov – skov – park og græs.

Vi fortsætter ufortrødent som vi plejer. Vi laver naturtrapper hvor volden slides. Vi fælder de syge træer og planter nye. Vi laver et sammenhængende stiforløb staden rundt – til vore gæster, og med adgang til toilet og håndvask, bålpladser og grønne pletter hvor man kan slappe af.

 

05gropla

 

d. Økosnittet

– miljøforbedringstiltag på Christiania, opstillet i modelform.
Med dette indlæg vil vi vurdere eksisterende miljøforbedringstiltag på CA, for at sansynliggøre den vision, mange ikke kan se.

Og sådan en opstilling kan sammenlignes med eksisterende officielle tiltag udenfor plankeværket, f.eks. Grønne Kommuner.

Modellen arbejder med 3 hovedkategorier:

Behandling af spild
Renere teknologi og produkter
Ændring af bevidsthed og levevis.

Behandlig af spild

a. Opsamling af affald og spildoprydning

Den eneste bæredygtige mulighed er lokal og direkte håndtering af den størst mulige del af affaldet:
I CA er affaldssorteringen decentral, idet hver enkelt husstand kildesorterer og indsamler til 3 centraler: Jernplads, komposteringsanlæg og Maskinhallen. Vi recirkulerer ca. 50% af affaldet.
På kort sigt vil vi øge kompostproduktionen med lokale arbejdspladser som sidegevinst og etablere nyt affaldshåndteringsanlæg.
På lang sigt ønsker vi at genindvinde 80% af husholdningsaffaldet.

CA har næsten færdigkloakeret de centrale dele. I yderområderne deles det flydende affald i:

1. Afføring som formuldes.
2. Det grå spilevand, som recirkuleres gennem naturlige rodzoneanlæg.

På kort sigt vil vi fuldføre kloakeringen og vedligeholde nettet.
På længere sigt vil vi rense spildevandet lokalt.

b. Begrænsning af spil og udledning – proces

VAND: Eksisterende tiltag: Multtoiletter, beboelser med lavt vandforbrug, vandbesparende armatur i badehus, kontrol med vandspild (Spar 2).

På kort sigt vil vi installere vandmålere, arbejde med vandbesparelser og vedligeholde vandnettet.
På lang sigt vil vi genbruge regnvand.

 

09gropla

EL: Eksisterende tiltag: Information, lavenergipærer, lavvoltsanlæg, husstandsvindmøller og solceller.

Planer: Elmålere ved virksomheder, værksteder, områder med videre samt: Information – demonstration – markedsføring – analysering – udbygning og opsøging med henblik på besparelser.
Vi ønsker på lang sigt udbygning af vedvarende energi, med mulighed for overgang til lavvoltsanlæg.

II Renere teknologi og produkter

a. Mindre ændringer – delprodukt
Økologiske varer – færre giftstoffer – forebyggende sundshedarbejde – byggemarked med genbrugsmaterialer og økologiske byggeprodukter – bygge og energivejledning.

b. Væsentlige ændringer – produkt
Rumopvarmning på Ca er decentral – derfor synliggørelse af forbrug – ingen el-opvarmning – opvarmning delvis ved genbrugstræ – eksperimenter med nye ovntyper – 50% solopvarmet badevand – eksperimenterende spildevandsanlæg.

Selvom Søen nu får forøget gennemstrømningen af havnevand, vil det stadigvæk være nødvendigt at give det ”halvdøde” havnevand liv, ved at lave en række vandtrappe-anlæg på voldene.

c. Udskiftning – system
Bilfri by – kun varetransport.
Få maskiner – mange hænder.

Kortet over det samlede Christiania (næste side) viser ideen i Den Grønne Plan om nænsomt at omrokere, så søbredden og voldterrænet på længere stræk kommer til at bestå af fredskov og skov, afvekslende med skov og beboelse.
Virkeliggørelsen af denne idé vil berøre ca. 10 beboelser, som ikke skal nedlægges, men genopføres/flyttes/nybygges.

I hvilket tempo ”de grønne stræk” kan blive til virkelighed, kommer bl.a. til at afhænge af de muligheder vi kan skabe for genhusning, ikke mindst rimelige og attraktive byggemuligheder, – flere af de berørte er interesserede i selv at bygge og er enige om, at ved fraflytning bliver det tidligere bosted til et sted i skoven.

07gropla

III Ændring i bevidsthed og levevis

a. Ændring af behov – delstruktur
Selvbestemmelsen og det fælles ansvar giver fælles forståelse og mulighed for ændring af bevidsthed og behov. Dette er en af de vigtigste enkeltfaktorer, idet økologi netop viser hen til menneskets egen forståelse af sit samspil med naturen og omgivelserne.

b. Ændring af livsform – samfundstruktur
I det repræsentative demokrati er det svært at ændre sin livsform, fordi beslutningerne træffes centralt. Og man kan ikke korrigere lokalt.

I modsætning hertil står Christianias egen historiske selvtægt til råderetten over området. Heri ligger den vigtigste enkeltfaktor på vejen mod miljøforbedringstiltag, nemlig selvbestemmelse og direkte indflydelse via en decentral og langsom beslutningsstruktur.

Resultatet heraf ses i bl.a. oprettelse af 3-400 arbejdspladser – gennemførelse af brugsret fremfor ejendomsret – gennemførelse af fælles projekter ved lokal økonomi og gennemførelse af Den Grønne Plan.

10gropla

08stgrpl

III DEN FÆLLES KONKRETISERING

a. OM FORVALTNINGEN AF CHRISTIANIAS GRØNNE OMRÅDER

Lidt historie.
De grønne områder på CA er lige fra starten blevet passet på en alsidig måde. Nogen gange har grupper af interesserede taget initiativ til at lave f.eks. en græsplæne, plante træer, lave legepladser osv. Andre gange har et område iværksat en arbejdsaktion.

Enkeltpersoner har fældet træer for at få lys til boligen. Visse områder har ligefrem ansat en ”vicevært” til at slå græs og beskære træer osv., andre går bare og leger vicevært sådan for sig selv og til andres mere eller mindre store glæde.
Forår og efterår bliver der i reglen arrangeret fælles oprydning og frisering af hele Christiania, og midt i al det, har der siden 1980 befundet sig en gartnergruppe, som med mindre beløb fra Fælleskassen har lavet forskellige arbejder på området.

Tingene har kørt fint uden de helt store slagsmål, men der har været et par stykker, og som til stadighed ikke er blevet afgjort. Konflikterne går på ”privatisering” af fællesarealer. Den ene drejer sig om Psyakbeboernes indlemmelse af græsplænen foran den Grå Hal til forskansede kolonihaver. Den anden handler om 7-8 huse ved søen og på volden, som på uforsvarlig vis ødelægger den æstetiske balance i det ellers smukke og fredfyldte område.

14gropla

Nogle eksempler fra det virkelige liv:

Nogle beboere synes, at volden er ved at skride ned et sted hvor kondiløbere og turister fiser op og ned af volden. De henvender sig til Gartnergruppen som kommer og laver en naturtrappe på stedet.
En fra Gartnergruppen går en tur langs søen og opdager 5 elmesyge elmetræer. Gartnergruppen henvender sig til de områder, hvor de syge træer står og får bemyndigelse til at fælde de 5 træer.
Et område vil gerne have tyndet ud i bevoksningen på volden og ha’ græs i stedet. Et par gartnere gir råd og vejledning og beboerne i området udfører selv arbejdet på en arbejdsaktion.
En endnu uafprøvet model:
I et område er man blevet enige om at renovere stier, plante blomster, lappe græsplænerne og lave vandtrapper osv. Byggekontoret og gartnere hjælper med udformning og projektering, og stiller med vejledning, værktøj og maskiner og laver arbejdet færdigt hvis beboerne ikke når at blive færdige på de to weekender.

Fremtiden
Hvordan skal området passes og plejes i fremtiden?
Vi kan jo bare fortsætte som vi har gjort i de sidste 10 år i en vekselvirkning mellem biologiske og fysiske behov, beboernes behov og gartnergruppen.

Vi vil stifte ‘Foreningen til Venner af Christianias Grønne Områder’, bestående af os, der kan lide dem. Og så snakker vi lige med:
Søgruppen, økogruppen – maskinhallen – gartnergruppen – områderepræsentanterne – byggekontoret og nogle flere.

Økonomi
Økonomien kommer fra Christianias fælleskasse, opsparing i områderne og eventuelle fondsmidler.

11gropla

b. OM FORVALTNINGEN AF BYGNINGER OG AREALER PÅ CHRISTIANIA

Målsætning
At opbygge et selvforvaltende netværk af grupper for at varetage bygninger og arealer på Christiania.

Organisation
Byggemødet er en paraplyorganisation for et netværk af selvforvaltende grupper så som:
El-gruppe, vand-gruppe, bygnings/vedligeholdelses-gruppe, affaldshåndterings-gruppe, øko-gruppe, bygningsvejlednings-gruppe og en ’skaffe-penge-gruppe’.

Byggemødet afholdes en gang månedligt og består af repræsentanter fra Christianias 10 områder samt repræsentanter fra grupperne.

Fremtiden
Hvordan skal bygningerne passes i fremtiden?
Vi fortsætter som vi har gjort de sidste mange år i en vekselvirkning mellem beboere, områder og Byggekontoret.

Eksempler:

a. En beboer vil bygge en kvist. Han kontakter Byggekontoret eller en håndværker og får råd om udførelsen.

b. Et hus skal have ny tagbelægning via området. Byggekontoret kontaktes og projekt og økonomi opstilles. Projektet udføres af håndværkere i samarbejde med beboerne eller af beboerne alene.

c. Et område vil have oversigt over nødvendige vedligeholdelses-arbejder for at begynde at iværksætte disse. Byggekontoret kontaktes og tekniker og håndværker gennemgår bygningerne. Prioriteringslister og økonomi opstilles.

Økonomi
Økonomien kommer fra Fælleskassen og Byggefonden, opsparing i områderne samt eventuelle fondsmidler.

13gropla

c. Arbejdsgrupper

Dette er en oversigt over arbejdsgrupper på Christiania. Til grupperne er hæftet ansvars/arbejdsområder der løses i vekselvirkning mellem beboere, områder og grupperne/Byggemødet.

AFFALDSHÅNDTERINGS-GRUPPEN
* Renovation på CA
* Kildesortering
* Kompostering

EL-GRUPPEN
* El-måling pr. delområder
* El-måling pr. virksomhed
* El-måling pr. institution

VAND-GRUPPEN
* Vedligehold, forbedring og renovering af eksisterende vandnet
* Etablering af nye anlæg

VANDSPARE-GRUPPEN
* Vandbesparende armatur, installationer og tilbehør
* Kontrol med vandspil – reparationer af utætte installationer
– monter vandmåler
pr. delområder
pr. virksomhed
pr. institution
* Opsamle regnvand til genbrug

KLOAK-GRUPPEN
* Vedligehold, forbedring og renovering af kloaknettet
* Etablering af nye anlæg

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSES-GRUPPEN
* Byggeteknisk gennemgang
* Vedligehold, renovering, forbedring af tage
* Udbedring af svampeskader
* Brandsikring
* Vejledning
* Nyt byggeri

GARTNER-GRUPPEN
* Vedligehold af De Grønne Områder
* Nye anlæg

ØKO-GRUPPEN
* Spildevandsrensning
* Vedvarende energi
* Økologisk byggeri

SØ-GRUPPEN
* Søen
* Vandtrapper

12gropla

15stgrpl

16stgrpl

17ligrpl