Takykardia [support: GRETA] på Loppen


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Musik Loppen
  • Kategorier:

Med forskellige baggrunde i klassisk musik, art-punk, jazz og performancekunst mødtes Takykardia med fælles inspiration fra naturprogrammer og trip-hop samt en hengivenhed for fængslende æstetik. Takykardia, der har hentet deres navn fra det finske ord for “for hurtig hjerterytme”, præsenterer et genrebrydende og legesygt univers med Luna Matz’s forførende vokal i front.

Bandet udgav i februar i år deres selvbetitlede debut-EP, som er blevet rost til skyerne af danske og internationale blogs. Både Noisey, Dummy, HighClouds og Crack in the Road har givet flotte ord med på vejen og sidstnævnte kalder EP’en: “A uniquely ambitious and massively exciting first step.” To af sangene fra EP’en er at finde i Isabella Eklöfs film, HOLIDAY, der havde verdenspremiere på Sundance Film Festival i 2018. Musikvideoen til debutsinglen, Immortalized, som er instrueret og klippet af forsangerinden selv, har desuden hevet en JAJAJA Music Video Award i land.

Takykardia har allerede spillet et hav af koncerter på bl.a. Carpark Festival, UHØRT Festival, Ideal Bar og en udsolgt koncert på Le Pop Up Du Label i Paris. Gruppen har desuden lige været Danmark rundt som support for SAVEUS på deres udsolgte forårstour og er derfor mere end klar til at indtage Loppen til september som headliner. Der ryger desuden en ny single på gaden til efteråret og bandet tager nyt materiale med til koncerten!

Support: GRETA

GRETA tager dig med i sit helt eget univers af drømmende synthpop med en stærk forkærlighed for 80‘erne. Musikken er både svævende og groovy med en kerne af naturligt strømmende melodier, foranderlige harmonier og en luftig vokal. Det gennemgående tema i Gretas sange er forsøget på at slutte fred med livets modsætninger, fortælt med lige dele melankoli og et glimt i øjet. GRETAs debut-EP, som er indspillet og produceret i samarbejde med den norske artist FARAO, udkommer i starten af 2019.

Bag GRETA står tyske musiker Greta Louise Schenk, som har været aktiv i den danske musikscene i mange forskellige projekter både som sanger, sangskriver og instrumentalist siden hun flyttede til Danmark i 2011, bl.a i elektropopbandet Who is Louis.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 70kr.
Forsalg: https://goo.gl/ZDKiUt
Døre: 20:30 // Koncertstart: ca 21:30
Loppen.dk: http://loppen.dk/kalender/takykardia
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

https://www.facebook.com/events/457802731293709/