Stone Sour [+The Pretty Reckless] – Udsolgt venteliste

Amerikanske Stone Sour blander hardrock og alternativ metal og beskrives som et mix af Metallica og Alice In Chains. Oplev dem vælte taget af Den Grå Hal til november!

Stone Sour, navngivet efter en drink med whiskey og appelsinjuice, blev født i starten af 90’erne, men gik i opløsningen i 97, da frontmand Corey Taylor skiftede til Slipknot. Senere tilsluttede guitarist, Jim Root sig også Slipknot.

De to herre må dog have savnet Stone Sour, for i 2002 genopstod bandet med både Taylor og Root som medlemmer. Root har dog forladt bandet igen. De udgav deres debutalbum og efterfølgende 3 album. Deres til dato største hit, Through Glass, kom fra deres andet album, Come What(ever) May, som endda nåede ind som nummer 4 på BillBoard hitlister.

Bandet arbejder lige nu på deres næste album, Hydrograd, som er sat til at udkomme 30. juni. Corey Taylor afslører, at skiven vil indeholde seks singler. Touren kommer i forbindelse med albumudgivelsen.

Stone Sour har turneret med bands som Korn, Deftones, Bury Your Dead og mange flere.Det går helt sikkert ikke stille for sig, når Stone Sour giver koncerter. Bandet har gæstet Danmark før og har altid kvitteret de veloplagte fans med vild energi på scenen, mosh-pits og crowd surfing.

’’Stone Sour leverede en herlig koncert denne aften og moshpitten på gulvet blev større og større igennem koncerten. Ældre numre som “Blotter” og “Get Inside” og særligt den nye “RU486”, fik revet publikum godt og grundigt rundt og blev alle leveret med et vanvittig fedt og svingende drive.’’ -Blastbeats.dk, Stone Sour koncert 2012.

Support til aftenen bliver The Pretty Reckless. Det amerikanske band, med tidligere barnestjerne Taylor Momsen som frontfigur, leverer hård guitar-rock med inspiration fra Danzig og de lidt mere melodiøse rock bands som Pat Benetar, Joan Jett og Heart. The Pretty Reckless byder på grundig og solid lyrik, samt en helt særlig lyd som især skyldes Momsens spidse vokal.

Del med Facebookmail