Moon Mountain på Loppen

Moon Mountain er en eksperimenterende indiepop-kvartet, der udforsker den psykedeliske støjende rock og tilsætter en god portion ørekælende melodier og elektroniske beats. Bandet opererer indenfor et mystisk og til tider filmisk lydunivers, der byder på masser af dramatik og intensitet. Bandet startede samarbejdet i 2012, og flere rejser til USA har været med til at forme deres unikke sound. Moon Mountain har leveret mange opsigtsvækkende liveshows – bl.a. på Aarhus Psych Fest, hvor lederen af festivalen, Stine Kloster, udtalte til Bands of Tomorrow, at ”folk gik derfra rørte og inspirerede og nærmest paf over, hvad der lige var sket”. Moon Mountain har også gæstet Loppen af flere omgange som opvarmning for Kikagaku Moyo i 2015 og Splashh sidste år, men indtager nu langt om længe scenen som headliner.

D. 23.marts udgiver bandet EP’en “High Heeled Man in Female Low Tide”, og singleforløberen “Never Again” blev af Noisey DK beskrevet som “et velkomment bombardement af poprocket nostalgi” og Bands of Tomorrow berettede, at Moon Mountain “med dette nummer har begået en lille genistreg: “Never Again” er råt, upoleret og dejligt befriende”.

Udover at spille EP’ens 5 numre har Moon Mountain lovet at præsentere spritnye sange der aldrig er blevet spillet live før!

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 60 kr
Forsalg: https://goo.gl/rZEFAs
Døre: 20:30 // Koncertstart: ca. 21:30
http://loppen.dk/kalender/moon-mountain
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Del med Facebookmail