Kvalitetstid på CCC: Anders Nielsen og Steen Molzen

Christiania Comedy Club er tilbage og det er KVALITETSTID på byens hyggeligste venue!

Samme tid, samme pris og samme magiske fristadsstemning som har gjort Christiania Comedy Club et must for alle med hang til fristadens glæder og dansk comedy fra absolut øverste hylde.

Kom og oplev 2 klubfavoritter få ekstra god tid til at gøre deres ting, med shows der begge er et sneak-peak ind i deres efterårsturné, som vi nu giver klubbens gæster en forsmag på.

Del, deltag og vær glad! Bidrag til livekulturen og hjælp dine homies væk fra skærmen og ind i varmen ved at invitere dem til eventet, dele det på din væg og trykke deltage. Vi er født til at være LIVE!

HVAD? Vært Dennis Buchleitner præsenterer 2 set med 2 klubfavoritter: Steen Moltzen og Anders Nielsen (beskrivelse i bunden)
HVORNÅR? Torsdag 15. marts, dørene åbner klokken 19
HVOR? Christiania Comedy Club
HVAKOSTERN? 50 kroner
CASHONLY? Ja, i både dør og bar
Vi CCC´s!


Anders Nielsen: ”En Håndværkers Beretninger”

Kan man som langhåret student blive accepteret i håndværkerbranchen? Anders Nielsen har været tømrer i 10 år og med showet ”En Håndværkers Beretninger” belyser han sin hverdag som halvung 32-årig håndværker i dagens Danmark! Hvorfor valgte han at skifte spor og tage en erhvervsuddannelse efter sin studentereksamen? Hvad fascinerer ham ved den verden, samfundet ikke har meget tilovers for længere? Er der egentlig hold i de mange fordomme, vi har om håndværkere? I fremtiden mangler vi faglærte som aldrig før, så hvad gør vi? Se showet, få svarene og tag for guds skyld en erhvervsuddannelse!


Steen Molzen: “Pædagog på Afveje”

Stand-up om at tackle omverden med upædagogisk pædagogik. Steen er uddannet pædagog, men den indre gadedreng har også et ord at skulle have sagt, når Molzen tackler sin omverden med brug af eksempler, som alle kan nikke genkendende til og lære af, hvis man samtidig er klar til tage konsekvenserne.
Fx: Hvordan man får andre bilister til at holde afstand på motorvejen, hvordan man lærer sin søn af tænke sig om, før han poster på Facebook, ved at være en større idiot end ham og om at lære sin kone, ikke at sortere de sorte lakridser fra, i Matadormix, når børnene ikke må pille løg op af kødsovsen.

Del med Facebookmail