Grails på Loppen

Amerikanske Grails vender i år tilbage til København og inviterer indenfor til instrumental og eksperimentel postrock på Loppen. Grails kan måske allerbedst beskrives som rastløst. Det er et band, der hele tiden søger nye veje for at skubbe til de musikalske grænser og udvide deres soniske udtryk, der kombinerer et hav af forskellige genrer og samler det under en paraply af musikalsk frihed. I bandets eklektiske tilgang til musikken er intet overladt til tilfældighederne, hvilket afspejles i deres imponerende diskografi på 9 fuldlængde albums.

Bandets besætning er ligesom musikken heller ikke en fast størrelse, men grundkernen i Grails består af de to guitarister, Zak Riles og Alex Hall, samt trommeslageren Emil Amos. Den skiftende besætning har præget bandets musikalske udtryk gennem årene, men da Grails femte studioalbum, Deep Politics, landede i butikkerne i 2011, blev det straks betragtet som en kultklassiker og det øjeblik, hvor Grails for alvor fandt deres helt egen lyd.

Bandmedlemmerne begav sig efter Deep Politics ud i forskellige projekter og der skulle gå seks år før bandet i 2017 udgav deres mest frodige, ekspansive album i deres karriere, Chalice Hymnal, hvor bandet igen redefinerer deres lyd. Der er ingen bands, der lyder som Grails og på Chalice Hymnal lyder de mere som dem selv end nogensinde før.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Entré: 120kr.
Forsalg: https://www.eventim-light.com/dk/shop/5a30df1a5ab29a04b2b87234/da/event/5a7addbdf2d73504da3bd18c/
Døre: 21:00 // Koncertstart: ca 22:00
http://loppen.dk/kalender/grails
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Del med Facebookmail