ENA (JP) + Mana Pool på Loppen

ENA har i mere end 10 år været en prominent figur i Tokyos elektroniske undergrundsscene, hvor han som producer og dj har udfordret genrer både på sine udgivelser og dansegulvet.
Hans lyd er inspireret af tidlig drum & bass, rave-kultur og abstrakt hiphop, og han er især anerkendt for sine skarpe produktionsteknikker og store auditive dynamikker.

Hans udgivelser på 7even Recordings, Horo og Latency, der er kompromisløse, fremadtænkende og unikke i deres udtryk, har skabt international opmærksomhed og medført samarbejder med ligesindede kunstnere som Felix K og Rashad Becker.
Som dj spiller han jævnligt på nævneværdige klubber i Tokyo som Unit, Contact, WWW og Club Asia, samt på undergrundssteder som Forestlimit og Soup. Han har turneret gentagne gange i både Japan og Europa, og spillet på festivaler som rural, Fibre, Mapping og Sun and Bass.
Når han er i Europa har han base i Berlin, hvor han efterhånden er blevet en fast del af programmet på Berlin Atonal, og i april spiller han 4D-koncert, på et særligt bygget lydsystem, på det nye, eksperimenterende venue MONOM.

Den 28. marts kan du opleve ham live på Loppen, og vi er stolte af at kunne facilitere hans danske debut og lægge intime rammer til en af hans altid hypnotiske koncerter!

https://www.facebook.com/enamusictokyo/

MANA POOL består af Hasse Bruun, Frederik Gudmundsen og Sebastian Garst Kropp. De sidste 6 år har de eksperimenteret med at programmere elektroniske lyde, der interagerer med akustiske og analoge instrumenter, på en måde så både maskiner og instrumenter får lov at være legesyge og organiske.

De tre unge, men garvede, musikeres baggrund i jazz anes i musikken, der både er komponeret og improviseret, med varierende udgangspunkter og ud fra forskellige koncepter. Stemningen spænder fra stille atmosfærisk, til intensive, beat-orienterede universer.

https://www.facebook.com/Manapoolmusik/

OCDJ, også kendt som Jonas Sjøstedt, er en del af kollektivet Musik Loppen, men han er også producer og dj med en forkærlighed for IDM og mørke, ambiente lydflader.
Denne aften finder man ham bag dj-pulten, hvor han vil sørge for lydsiden før og efter koncerterne.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 75kr.
Doors: 20:30
Loppen.dk: http://loppen.dk/kalender/ena
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Del med Facebookmail