Bøssehuset præsenterer sine største divaer i: LYSISRATE – en komedie frit efter en sexfustreret græker og en liderlig tysker


Begivenhedsdetaljer

Denne begivenhed sluttede den 07 november 2015


lysis

Efterårets ekstravagante forestilling og græske divaer og liderlige mænd.

Bøssehuset har overtalt sine største divaer til at lægge al konkurrence og misundelse bag sig og præsenterer nu en stjernespækket græsk komedie fra dengang, hvor udspekulerede kvinder stadig kunne bestemme over deres mænd.

I den antikke komedie Lysistrate er det kvinderne i Sparta og Athen, der overtager styringen, da de får nok af mændenes uendelige krig mod hinanden. Kvinderne beslutter at lukke dampen ud af krigsmaskinen ved at slukke for det varme vand. Kvindernes krav er klart: Ingen sex uden fred!

Imens sex-aktionen gør alt vissent og knastørt hos grækerne, stiger frustrationerne. Også hos kvinderne, der må nyde magten over både Akropolis og soveværelset med samlede ben.

Nyd en ægte klassiker om kønskamp, der også byder på helt nye popsange om nassefisse og mandschauvinisme.

Kun få ledige siddepladser tilbage!

Kjolerne er fordelt, og billetsalget er startet. Første og anden tribune er allerede solgt til vores faste abonniner men book nu og få del i den magiske stemning på gulvet foran Store Scene i Bøssehuset. Stedet hvor kjoler sagtens kan stramme i skridtet, og hvor der på udvalgte spilledatoer er både nøgne tvillinger og rigtige kvinder på scenen.

Spilledatoerne:
15., 16., 17. oktober
22., 23., 24. oktober
29., 30., 31. oktober
5., 6., 7. november
Dørene åbner kl. 19.00 og forestillingen starter kl. 20.00
Billet: 100- kr.

Bestil billetter:
Send en mail til info@boessehuset.dk
Skriv dato + navn + telefonnummer + antal billetter

Facebook event side https://www.facebook.com/events/1512276355730012/

lysis1 lysis2 lysis3