På Christiania har de hacket sig til styr på varmen


Johannes Valbjørn og Kristoffer Ek har sammen udviklet det system af forbundne varme­målere i Christianias nabovarme, hvorefter beboernes varme afregnes forud. Når der ikke er flere penge på en beboers konto, lukker systemet ned for varmen. Illustration: Morten Aagaard Krogh

Holdet bag Christianias ‘nabo­varmeprojekt’ har med hackede varmemålere, open source, kinesiske mikrochips og opfindsomhed løftet fristadens varmeforsyning ind i det 21. århundrede.

Under Fredens Ark, den største bygning på Christiania, står en vandtank, og på den sidder der en Kamstrup Multical-varmemåler, ligesom det er tilfældet mange andre steder i verden.

Kender man Kamstrups målere, vil man dog hurtigt se, at denne ikke er som de andre: I bunden sidder en antenne, og da Kristoffer Ek – selvlært ingeniør, programmør og christianit – skruer frontpanelet af med sin Leatherman-lommekniv, viser det sig, at kommunikationsmodulet og strømforsyningen er blevet skiftet ud.

»Vi plomberer dem ikke. Hvis nogen piller ved dem, kan vi jo se, at data er blevet fucked up, og det hele er baseret på tillid,« siger Kristoffer Ek og fortæller så, hvad der gør Christianias nabovarme unik:

Kamstrup-måleren er en del af et 350 noders mesh-lignende NAT-netværk, som er udviklet af Kristoffer Ek og Johannes Valbjørn, som begge indgår i Christianias nabovarmegruppe.

Varmeforbruget aflæses automatisk en gang i minuttet, og data sendes trådløst til en central server gennem netværket af varmemålere. Netværket kører på en minimal wifi-infrastruktur, da hver varmemåler også fungerer som en router, og det gør det muligt for Christiania at indsamle big data om varme­forsyningen og forbruget i realtid.

Ingen penge, ingen varme

Derudover er Kamstrup-målerne i netværket hver især koblet til en ventil. Når der ikke er flere penge på en nabovarme-brugers konto, så lukker måleren automatisk for det varme vand. I stedet for at betale a conto kan christianitterne altså købe varme for en hund, en plov, en tusse, eller hvad deres behov og økonomi måtte være til i øjeblikket.

»Vi troede egentlig, folk ville opfatte prepaid-systemet som formynderisk, men vi tog fejl,« fortæller Alfred Christensen, da vi sidder i Rejsestalden, hvor Christianias selvadministration holder til.

(Fortsættes)

Læs hele artiklen på ing.dk ved at klikke her

Del med Facebookmail