Christianias Gratis Søndagskoncerter Förtress og Led Zeppelin Jam

Nemoland åbner sommerens koncerter med heavy rock.
Søndag d. 17. Maj.

nemo
Kl. 18 koncert med Förtress

Fire drenge fra to hjørner af udkantsdanmark mødes i et øvelokale på
Amager og skaber sammen Förtress. På rekordtid laver de resultater;
En pladekontrakt med Warner Music Denmark, en bookingdeal med
3rd Tsunami Agency, koncert på Roskilde Festival, supportjobs for
anerkendte bands som Kvelertak, Valient Thorr og Bam Margera,
åbningskoncert på Smukfest
Ovenstående er et imponerende manifest til historien om Förtress
og tyder på at de er et band, der har spillet sammen i lang tid.
Virkeligheden er dog en ganske anden. Förtress har eksisteret i 3 år
og har på rekordtid opnået hype, skabt resultater, spillet landet tyndt
og imponeret anmeldere og koncertgængere med deres fanden-i-voldske
energi og smittende spilleglæde.
Efter at have spillet et utal af venues og festivaler landet over, er Förtress
moden til mødet med Nemolands kræsne publikum.

Kl. 20 er Led Zeppelin Jam klar til koncert.

Der er kopibands, og der er Led Zeppelin Jam.
Landets måske bedste af slagsen og et af de mest sejlivede.

Helt tilbage i 1989 – før kopibands blev et hverdagssyn i dansk musik,
begyndte radioværten Alex Nyborg Madsen og bandet at stille den værste
sult hos et stort rockpublikum.
Et af verdens største rockbands igennem tiderne var naturligvis hårdt
savnet af mange rockfans, også herhjemme.
De var selvfølgelig klar over, at de aldrig ville kunne få den rigtige vare, da
Led Zeppelins trommeslager, John Bonham, døde i 1980, men erstatningen
var ikke så tosset endda.
Faktisk gik der ikke længe, før Led Zeppelin Jam blev mødt af lutter røde
lygter, hvor end gruppen optrådte.
De fleste anmeldere er enige om, at den musikalske udførelse næppe kan
komme tættere på det originale band.
og at gruppen i Alex Nyborg Madsen har en forsanger, som i den grad
kender sin Zeppelin-historie.
Kom tidligt og få en god plads!
Og nyd 2 koncerter, hvor den eneste entrebillet er et besøg i baren.
Se hele programmet på www.nemoland.dk

Del med Facebookmail