Answers/Questions kunst udstilling på Gallopperiet

Answers / Questions

Fire samtidskunstnere bosat i Odense, udstiller fabulerende værker i Gallopperiet på Christiana, der
handler om måder at forene nøgle og nøglehul på. I maleri, bronze skulptur og illustration fortolker
gruppen forholdet og nærværet mellem mennesker, dyr og natur. – Eller mangel på nærvær.

I værkerne kaster kunstnerne lys over både lys og skyggesider, tolket i forskellige
øjebliksoplevelser. Inspirationen kommer fra alle kanter: Fra dagligstuen, rejser, græsk mytologi og
til cyberpunk. På udstillingen er en fællesnævner i gruppens værker af seriøs skævhed og
udstillingen beskriver vores samtid, godt forenet med kærlighed til de væsner og til det univers vi er
en del af. Det er kunstnernes ønske med denne udstilling – ikke at finde en løsning, men at stille
spørgsmålstegn og lade svaret være åbent til beskuerne.

Kunstnere er : Heidi Vandal, Gitte Skovmand, Søren Lilliendal Hansen og Simone Berrini.

De fire kunstnere kender hinanden fra kunstmiljøet på Fyn. Søren Lilliendal er chefstøber hos Jens
Galschiøt og sammen med Gitte Skovmand og Simone Berrini er han tilknyttet Gæste Atelier
Hollufgård, et kunstmiljø for professionelle kunstnere. Simone er italiensk kunstner, bosat i Odense
i perioder. Heidi Vandal og Gitte Skovmand er kunstundervisere i UngOdense. Alle har arbejdet
med kunst i mange år, men det er første gang at gruppen udstiller sammen. De har i den forbindelse
fundet en god fælles tråd af skævhed, hvori værkerne klæder hinanden.

Simone Berrini: Uddannet kunstner i Italien og musiker. Bor for tiden i Danmark. Min udforskning
i kunsten fokuserer på forholdet mellem dyreriget og menneskeheden i moderne tid. Med sarkasme
og ironi forstiller jeg mig dem som et ”o er” for det moderne menneskes adfærd, ved at de er
udklædte i stedet for, som mennesker, at have teknologiske ”gadget” på kroppen. Jeg tillægger altid
mine kunsttitler stor betydning, ved at bruge ordspil til at støtte værkets emne. Mine værker er
hovedsageligt skabt med akryl eller kul på lærred/træ. www.simoneberrini.com

Gitte Skovmand: Odenseansk billedkunster/ strikkegraffiti kunstner og underviser i billedkunst.
Jeg arbejder primært med akryl maleri, og mit undersøgelsesfelt er i samværet mellem mennesker
eller mangel på samvær i det private og offentlige rum. Jeg beskriver øjeblikket med ensomhed,
tosomhed og hele flokken samlet i en hjem- fornemmelse. B.la reflektioner fra sofaen, og hvad vi
bruger alle de timer til mens vi sidder der? Og om det intense møde i det offentlige rum, med link til
fortid og samtid. Medlem af Gæsteatelier Hollufgård. www.gitteskovmand.dk

Heidi Vandal: Uddannet på Seminariet for Formgivning. Jeg arbejder bl.a. med maleri, illustration,
design, udsmykning og undervisning. Mine billeder er oftest malet med akryl på plade og motiverne
er tit kvinder, mønstre, fugle og natur. Jeg forsøger i sine seneste værker at skildrer den moderne
kvinde i hendes forsøg på at leve op til egne og omverdens urimelige krav. Lige der hvor facaden er
smuldret og man føler sig allermest sårbar. Der hvor man giver slip på kontrollen og reagerer
instinktivt og måske er endnu dejligere end når man anstrenger sig for at gøre alting rigtigt.
www.heidivandal.dk

Søren Lilliendal Hansen: Jeg er skulptør, chefstøber hos Jens Galschiøt, og med benene solidt
plantet i mit eget forundelige tegneserie inspirerede billedunivers. Et univers der er befolket af
underlige dyrehybrider, tentakloide dame monstre og tohovedede freaks. Jeg finder min inspiration
i alt fra græsk mytologi, underlig biologi og cyberpunk. Jeg har en slet skjult fortid som tegneserie
tegner – og har derfor en enorm interesse for animation. Hvilket tydeligt sætter sit præg på min
kunst. www.lilliendalart.com

Del med Facebookmail